Californiens andekurve

Vi omtalte for et par år siden den besynderlige tilstand af Californiens elforsyning, hvor behovet for backup fra andre kilder falder om morgenen og formiddagen, for derefter at stige drastisk igen sidst på eftermiddagen og nå sit maksimum omkring kl. 20. Årsagen er selvfølgeligt Californiens enorme antal solcelle-farme, der kan dække stort set hele delstatens behov, når solen skinner, og absolut ingenting når solen går ned.

Hjemmesiden Masterresource.org har bragt en artikel om emnet. År for år er dykket midt på dagen blevet dybere og dybere, og i år er man for første gang i den situation, at solcellerne leverer mere, end nettet har brug for midt på dagen. Kurven går under nul, se fig. 1. Fra klokken 15 og frem til kl. 18 skal systemet så gradvist tilføres op til 20 GW strøm udefra, det kommer primært fra gasfyrede kraftværker + lidt import, hvis der er noget at få fra nabostaterne.

Situationen har vakt en del debat i Californien. Tilhængerne af vedvarende energi peger naturligvis på, at nu må man se at få installeret lagring i stor skala, dvs. batterier. Hertil kommer andre ideer med intelligent forbrug, hvor man udefra kan regulere, om borgerne kan få lov til at oplade deres (påtvungne) elbiler eller køre med varmepumperne til opvarmning i deres huse.

Om andekurven skriver en tilhænger af grøn omstilling:

Dette fænomen frembyder en udfordring, da det kan resultere i et overskud af strøm om dagen, efterfulgt af en hurtig stigning i behovet når solen går ned. At styre den ubalance er afgørende for et stabilt og pålideligt energisystem.

Dette understreger det akutte behov for energilagrings-løsninger, fleksibelt forbrug og yderligere integration af vedvarende energi i nettet. Ved effektivt at styre andekurven kan vi accelerere vores overgang til en mere bæredygtig og robust energi-fremtid.

Man fornemmer tydeligt, hvordan tryllestaven svinges, for at få problemerne til at gå væk.

Kritiske røster påpeger til gengæld bl.a., at det her vist var en meget grim ælling og baseret på ”raplende” klimavidenskab. Mere kølige kommentarer gik ud på følgende:

Konklusionen må være, at der ikke skal gives tilladelser til flere solcelleprojekter (der er heller ikke brug for dem) uden at en tilsvarende lagerkapacitet er opbygget.

….

Problemet kan ikke løses med batterier – uanset hvor mange – inden for forsvarlige økonomiske rammer. At arbejde for en yderligere udbygning med sol og vind – sammen med batterier – vil bare gøre elpriserne i Californien endnu højere, og vi vil når det punkt, hvor befolkningen forarmes og virksomhederne jages ud.

…..

Logikken ved at udbygge det system, der skaber andekurven, er ikke rigtigt til at forstå for de mennesker, der har indsigt i elforsyningen og skal drive den. Måske ville det være nyttigt med mere regulerbar strømforsyning som f.eks. gas- eller kernekraftværker. De ville også kunne nedbringe Californiens rekordhøje elpriser (højest på hele det amerikanske fastland) for forbrugerne. Eller, vi kunne fortsætte i Europas spor.

Masterresource-artiklen slutter med et forslag om at stoppe blødningen og behandle såret. Ikke mere sol og vind.

Grøn-omstilling-forkæmperne bliver ved med at fornægte, hvor galt det står til med Californiens elforsyning, hvordan netværket er skadet af sol og vind, og hvordan batterier er en alt for dyr løsning. Der drømmes også om Big-Brother løsninger i folks hjem, hvor deres forbrug styres udefra, det er heller ikke nogen attraktiv tanke.

I Danmark er vi godt på vej mod lignende tilstande. Der opbygges i disse tider enorme arealer af solcellerparker, og hvis udbygningen fortsætter, vil de snart på sommerdage med blå himmel kunne dække hele landets strømbehov – for derefter at svigte totalt nogle få timer senere. Det bliver interessant at se, om Energinet vil være i stand til at styre det på fornuftig vis.