Debatindlæg, Klimapolitik

Alle tager det FOR seriøst

Endnu et af de talrige klimarealistiske debatindlæg, som er afvist af medierne.

Denne gang fra Knud Larsen, Ph.d. Afvist af Jyllandsposten.

Kære Jesper Theilgaard, tidligere agtværdig/ sympatisk meteorolog hos DMI:

Du skriver 13/6 i JP under rubrikken ”Kloden er rekordvarm. Ingen tager det seriøst” om tørke, skovbrande o.s.v. Jamen, herregud: Senest siden oraklet Greta Thunbergs opkomst er der da stort set ingen, der har turdet andet end at tage hende seriøst, tale hende efter munden, anvende grønvask på alt og intet?

Men du ved selv, at ingen seriøse statistikker siger, at der nu er flere tørker, skovbrande, oversvømmelser o.s.v. end i forrige århundreder. Der er større opmærksomhed om dem p.g.a. den intensiverede kommunikation, ja. Men de menneskelige og økonomiske omkostninger er faldende.

Tørkedøgn i DK siden 2000 fra DMI

Og du ved, at vi befinder os sent i en mellemistid, der begyndte for 12-15.000 år siden. Samt, at sådanne plejer at vare 10-15.000 år, og skiftet kan ske forbavsende hurtigt (seriøst bevist ved iskerneboringer).

Du ved også godt, at da nordboerne for godt 1000 år siden bosatte sig i et folketomt Grønland, var klimaet så varmt, at de kunne de dyrke korn. De uddøde nogle århundreder senere under ”den lille istid”, hvor de ikke kunne omstille sig/ holde stand mod de indvandrende inuit.

Du ved, at i romernes storhedstid for ca. 2000 år siden var klimaet også seriøst varmere. Imperiet smuldrede, da det igen blev køligere, og andre folk indvandrede.

Ligesom du ved, at da Egtvedpigen for godt 3000 år siden blev begravet i en af tusindvis danske bronzealder-høje, var klimaet seriøst inde i en varmeperiode, en kulturel storhedstid.

Klimaet og dermed livet skifter i bølger, som det altid har gjort. Også før vor nye, stadig mangelfulde viden om atmosfærens kemi og klimaets udviklinger. Menneskets tiltagende CO2-udledninger bidrager da lidt til de p.t. stigende temperaturer, men i aftagende grad (Lambert-Beers lov, og loven om aftagende merudbytte).

Og selvfølgelig burde vi alle leve mere luthersk-protestantisk-asketisk-afholdende, hvis vi virkelig gik ind for ”DEN grønne omstilling”. Jeg lever seriøst spartansk. Ingen flyrejser til fjerne destinationer flere gange om året. Men jeg nægter at underkaste mig parolerne fra skinhellige ”økologer”, veganere, ”extinction rebels” o.s.v.

Selv IPCC (FN’s ”klimapanel”) anerkender, at køers metan-bøvser seriøst kun svarer til ét éngangs-udslip engang i fortiden, da det nedbrydes hurtigt: Evig recirkulation af de samme C-atomer. Og Danmarks kvægbestand er halveret på 40 år, mens den øges i resten af verden.

Resten af verdens 8.000.000.000 mennesker søger af al magt at efterligne os, eller endnu hellere at migrere hertil for at skyde genvej til forbrugsfesten. Afrikas befolkning ventes fordoblet inden 2050 (FN). Hver kvinde i Niger føder 7 børn.

Befolkningsudviklingen skal sættes i bakgear, før nogen som helst seriøs ”grøn omstilling” vil virke. Og til den tid er vi alligevel på vej ind i den næste istid, som jo var den gennemgående frygt så sent som for 50 år siden. Det husker du sikkert?

Verden vil bedrages

Jesper Theilgaard, dit seriøse problem løser sig selv. Men verden vil bedrages (mundus vult decipi, Holberg m.fl.)

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. paul sehstedt

    Grunden til afvisningen kan ligge i indlæggets første sætning :#Kære Jesper Theilgaard, tidligere agtværdig/ sympatisk meteorolog hos DMI:#
    Undertonen: JT er ikke agtværdig og er usympatisk…

  2. Allan Frederiksen

    Jesper Theilgaard lever af at holde foredrag for klimaforskrækkede folk, derfor har han en økonomisk interesse i at holde gryden i kog.

    Alle ved, at det kan være nærmest umuligt at få en person til at ændre overbevisning, holdning eller blot indrømme fejl, hvis vedkommendes udkomme påvirkes i negativ retning af det.

    Når JP ikke vil bringe et læserbrev som dette, skyldes det, at redaktionen for længst har valgt at satse på alarmisme, i stedet for kritisk oplysende journalistik. Et læserbrev eller kronik som dokumenterer deres fejl er altid ilde set, og det er kun redaktører med høj integritet som lader den slags gå i trykken.

  3. Karin Egede

    Ja, jeg har faktisk flere gange skrevet direkte med Jesper Theilgaard om det faktum, at der, som en Naturlig Evolution, altid har været dramatiske klimaforandringer i hele Jordklodens eksistens, hvilket eksempelvis kan ses i geologien i Stevns Klint og Faxe Kalkbrud – men så blev der pludselig helt stille…..
    Efterfølgende fandt jeg sammen med Observatoriet i Brorfelde og fik etableret en klimarealistisk, symbolsk GeoSciArt Installation på Tølløse Fælled: https://faellesskabtollose.dk/fakta-toelloese-faelled/

  4. JENS JAKOB KJÆR

    Glimrende svar til Jesper Theilgaard. Men det store tavse flertal i Danmark, som ikke har sagt fra, er også skyldige.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*