I Weekendavisen 10. maj var der en kronik skrevet af en Kaj Smedemark, ”lektor emeritus, biolog og digter”. Her havde Smedemark digtet en tekst med titlen: Ubalance i Ungdommen og undertitlen Klimaforandringerne og truslen om tilintetgørelse fylder mange unge med angst, men vi har brug for deres livsmod.
Hovedbudskabet var, at nogle unge blev fyldt med angst ved tanken om klimaforandringer, mens de mere robuste kastede sig over aktivistiske handlinger og derved bedre kom gennem de psykiske problemer.
Imidlertid var der ikke meget i Smedemarks kronik, der ville kunne hjælpe de mere klima-angste unge. Her er en smagsprøve fra indledningen:
Vi står foran de største økologiske udfordringer nogensinde … Flere unge føler en dyb sorg over udryddelsen af arter. De føler sig fortvivlede og magtesløse over de smeltende gletsjere, hedebølgerne, skovbrandene, de ødelæggende flodbølger og sultende isbjørne.
Manden er biolog, men vi ved naturligvis ikke inden for hvilket felt.
Jordens økosystemer justerer lige nu biodiversitet, bosætningsmønstre og levevilkår efter temperaturstigninger og ændringer i Jordens klima. Der er ingen garanti for, at tilretningen levner plads til milliarder af mennesker.
Ret beset er der jo ikke de store justeringer af Jordens økosystemer, ikke større end der normalt vil være som følge af svingningerne i vejrliget fremkaldt af cyklusserne i oceanerne. Men det er jo heller ikke det, det handler om for Smedemark:
For enden af katastrofevejen aner vi civilisationernes sammenbrud, og hvis ikke vi snart omformulerer begreberne om vækst og velstand i et nyt lys, ender vi netop der.
Vi skal i gang med den politiske løsning, der som sædvanligt indebærer drastiske overgreb på befolkningerne, indskrænkninger af deres frihed, velstand og velfærd, osv.
Det er alle generationers fælles udfordring at skifte mindset og omstille sig fra en destruktiv livsstil med selvforgiftende vækst i stof- og energistrømme til en ny balance. Vi behøver økologisk bæredygtig teknologi, vedvarende energistrømme, lukkede stofkredsløb og kvalitativ vækst inden for Jordens begrænsede økosystem.
”Selvforgiftende vækst”? Er det CO2, han tænker på? Men ellers er det drømmen om ”grønne fællesskaber” og naturligvis grøn omstilling til sol og vind i energiforsyningen.
Smedemark går nu over til at gennemgå, hvordan ungdommen skal indoktrineres i de rette kundskaber om ”de grønne fællesskaber”. Det er tvingende nødvendigt at sætte det i system, fordi:
.. mange voksne er aldeles udannede på området og endnu ikke har fattet klimaændringernes alvor.
Heldigvis ved Smedemark og meningsfæller bedre:
Vi kender allerede mange af løsningerne på klimakrisen. Vi ved, hvordan økosystemer vanrøgtes. Vi kender sammenhænge og konsekvenser. Vi har bæredygtige teknologier til en mere skånsom livsstil, og de er endda de billigste og mest sikre. Nu mangler vi bare de afgørende handlinger – energieffektiviseringerne og den grønne vækst – samt at lægge bånd på det grådige begær og den destruktive vækst.
Heller ikke vedvarende energiløsninger ved han noget om, ”bæredygtige teknologier”, der er ”de billigste og mest sikre”. Er det solceller og vindmøller, han tænker på?
Men så skal der tages aktion:
Den mest effektive kur mod både økoangst og planetens overophedning er aktiv handling i det nære og snarlige, politiske beslutninger. Alternativet er mistrivsel og sammenbrud. Og det går for langsomt. Der er al for megen ufrugtbar og destruktiv tale, hvis konsekvens er lammelse af handlekraften og dermed i sidste ende opbremsning af den grønne omstilling. Det drejer sig ikke kun om Deres og min overlevelse, men om at undgå menneskehedens udslettelse.
Følg Smedemark og undgå udslettelsen, ikke mindre! Weekendavisen påtager sig ikke ansvaret for de holdninger, som læserindlæg giver udtryk for. Men Weekendavisen redigeres alligevel omhyggeligt, og klimarealistiske indlæg frasorteres med hård hånd. Hvis man skriver et indlæg, hvor det dokumenteres, at der ikke er nogen CO2-fremkaldt økologisk krise, at storme, oversvømmelser og tørke ikke er blevet værre, og at menneskeheden ikke står foran sin udslettelse, så er det ikke noget, som avisens redaktion normalt finder det umagen værd at bringe.
Danish