Et hold græske forskere i vandressourcer og miljø har reageret på EU’s erklæring om, at vi befinder os i en klimanødsituation og skriver nu:
I lyset af EU’s erklæring om en klimanødsituation, sammen med oprettelsen af et græsk ministerium for klimakrisen, har vi kigget på vores data ud fra en klima-synsvinkel, idet vi har brugt de længste tidsserier for at se, om de kan betragtes som en støtte til klimakrise-fortællingen eller ej.
På basis af landets længste dataserier vedr. nedbør konkluderede forskerne følgende:
De to nedbørs-dataserier, der strækker sig over hundrede år (Athen og Thessaloniki), viser, at rekordstore gennemsnits- og maksimum nedbørsmængder fandt sted i det nittende og tidligt i det tyvende århundrede. Sammenlignet med andre steder på Jorden med lange tidsserier, viser de to græske serier meget mindre klima-variationer både angående middel og maksimum nedbørsmængder.
Hvad angår den årlige gennemsnitsnedbør er de to vigtigste klimabegivenheder, der har fundet sted i Grækenland fra midten af det tyvende århundrede til i dag, (a) rekorden for største nedbørsmængde for en lang række målestationer samlet på ét år, nedbørsåret 1962-1963, og (b) den intense og langvarige tørke før og efter 1990, hvor femårsperioden fra 1988-89 til 1992-93 rummede mere end 50 % af alle minimumsrekorderne.
Grækenland har faktisk i hele sin historie, der strækker sig mere end 2500 år tilbage i tiden oplevet skift mellem fugtige og tørre perioder, og dog har civilisationen hele tiden trivedes:
Svingningerne mellem tørre og våde perioder …. har været kendt blandt græske filosoffer siden det sjette århundrede f.Kr. (f.eks. Xenophanes). Desuden har tørke i Grækenland ikke været nogen forhindring for udviklingen af den græske civilisation, men snarere den udløsende faktor for udviklingen af videnskab, teknologi og organisation. De antikke akvædukter, der stadigvæk er i funktion i dag, er et levende vidnesbyrd om dette faktum.
En moderne gentagelse af denne bedrift er, at som resultat af den vellykkede håndtering af den store tørke for 30 år siden, har Athen nu et perfekt vandforsyningssystem. Håndteringen af denne krise er utvivlsomt en af de største bedrifter i moderne græsk offentlig administration. Den ville have været umulig uden pragmatisk ledelse og befolkningens medvirken.
Fig. 1 viser udviklingen i nedbør i Grækenland siden 1860. Der er store udsving fra år til år, men ingen langtidstendens, intet, der kan underbygge EU’s propaganda om en klimanødsituation. Grækenland har et klima, der minder meget om resten af Middelhavslandenes og ligeledes f.eks. Californiens. Tørke afløser regn i uregelmæssige intervaller, men der er ikke nogen langsigtet tendens.
Klimakrisen er ikke nået til Grækenland endnu.
Tak til Kip Hansen fra WUWT
Danish