Klimamodelproblemer

Willis Eschenbach er på banen igen, denne gang kigger han på hvor godt, klimamodellerne simulerer den globale nedbør. Det viser sig, at det gør de ikke særlig godt. Han sammenligner de faktiske målinger fra satellitter med resultaterne fra et udvalg af de nye CMIP6-modeller. Eschenbach får ordet:

Lad mig starte med satellitmålingerne. De dækker området fra 40 grader nord til 40 grader syd, se fig. 1:

Af interesse her er den linje af regn lige nord for Ækvator i både Stillehavet og Atlanterhavet. Linjen markerer den gennemsnitlige beliggenhed af den Tropiske Konvergens-zone (TKZ). TKZ er et bælte med mere eller mindre permanente tilfælde af regn og torden, som befinder sig, hvor de nordlige og sydlige halvdele af atmosfæren mødes. Bæltet udgør den opadstigende del af den store Hadley-cirkulation, som stiger op lige nord for Ækvator, bevæger sig mod polerne på begge sider og synker ned i ørkenbælterne omkring 30 grader nord eller syd, hvorefter luften vender tilbage til udgangspunktet lige nord for Ækvator. Fig. 2 viser et tværsnit af Hadley-cirkulationen.

Med dette som en indledning, kig så på de følgende kort over nogle af modelresultaterne (fig. 3):

Jeg er sikker på, at I kan se problemet. Der er to TKZ’er i modelresultaterne, én nord for og én syd for Ækvator.

Nuvel, det her er ikke bare et kæmpeproblem, der kun findes i de nye modeller. Det har været et problem så længe, der har været klimamodeller. Det har endda sit eget navn. Her er en kommentar fra 2013 i tidsskriftet PNAS:

”Problemet med den Dobbelte Tropiske Konvergens-zone (TKZ), hvor der skabes for meget regn i troperne på den sydlige halvkugle, hvilket ser ud som et modstykke til den kraftige TKZ på den nordlige halvkugle, er måske den mest betydningsfulde og mest vedholdende fejl ved de globale klimamodeller.”

Det var for ti år siden, problemet var gammelt og almindeligt anerkendt på det tidspunkt, og de har stadigvæk ikke været i stand til at løse det.

Og vi forventes at ødelægge vores nuværende energiforsyning totalt og køre Verden på enhjørninge-metan, baseret på disse legetøjs-klimamodeller? Virkeligt? De kan ikke engang beskrive fortiden!

Mere præcist, de kan ikke genskabe Hadley-cellerne, et helt grundlæggende element i den globale cirkulation, men de forventes at kunne forudsige klimaet om hundrede år?

Grinagtigt, men også tragisk at regeringer vedtager love og snyder de fattige baseret på den slags nonsens.

Problemerne fortsætter. Fig. 4 viser de månedlige nedbørsmængder, målt med satellitterne og til sammenligning de simulerede resultater fra modellerne, igen fra 40 grader nord til 40 grader syd.

Igen kan I se problemet. Ikke nok med, at der ikke er noget sammenfald mellem modellerne og observationerne, men modellerne er også langt fra at være enige med hinanden.

Hvad så med udviklingen over årene? Der er en let opadgående tendens i satellitdata, men hvad med modellerne? Fig. 5 viser et ”violin-diagram” over modellernes udvikling i regnmængden pr. årti, sammen med satellitternes faktiske målinger.

Igen problemer. Ikke bare er de forskellige modelresultater meget forskellige fra hinanden, men de er ikke engang enige om fortegnet. 17% af dem har et fald [i regnmængden pr. årti], resten en stigning. Og virkelighedens udvikling er højere end alle modellerne undtagen to.

Konklusion

Enhver, der alvorligt tror på et ord af, hvad modellerne siger om nedbør, er enten en klima-alarmist eller et fjols … men jeg gentager mig selv.