På hjemmesiden Climate Depot kunne man læse følgende overskrift: ”Chok i klimavidenskaben: Metans uventede kølende effekt afsløret”. Det lyder næsten for godt til at være sandt, hvis metan i virkeligheden køler Jorden og ikke varmer den op. Hvis det var rigtigt, kunne Klimarådet godt stoppe med at forfølge dansk landbrug.
Baggrunden er en videnskabelig artikel i Nature, hvor forskerne har puslet med deres computermodeller over klimaet. Man kan jo altid diskutere, hvor meget reel ny viden man kan få ud af modelarbejde, uden at det er suppleret af målinger ude i det virkelige liv. Men sådan er klimavidenskaben skruet sammen.
Metan virker ifølge gængs viden som en drivhusgas, idet den opsuger noget af varmestrålingen fra jordoverfladen og derefter kaster en del af den tilbage mod jorden. Således er det ikke al varmestrålingen, der uhindret slipper ud til verdensrummet. Metan er kun sparsomt til stede i atmosfæren, men indholdet er steget ca. 2,4 gange siden 1850. Denne stignings bidrag til drivhuseffekten over årene 1850-2019 er ifølge artiklen ca. 0,5 W/m2 (watt pr. kvadratmeter). Vanddamp og CO2 tegner sig til sammenligning for en effekt – ”påvirkning” – på ca. 120 W/m2.
Nu er pointen imidlertid, at metan ikke kun kan opsuge varmestråling, den kan også gøre det med det kortbølgede lys, som kommer fra solen. Det medfører, at noget af lysets energi aldrig når jordoverfladen, men i stedet kastes tilbage til verdensrummet som varmestråling. Resten bliver naturligvis sendt ned mod jorden. Imidlertid er det ikke kun strålingsbalancen, der påvirkes, metanen vil også bevirke ændringer i skydækket og i mængden af regn. Således bliver der et tættere lavtliggende skydække, det tilbagekaster sollyset og derved giver en afkøling af jordoverfladen. Samtidigt forårsager metanen også en formindskelse af det højtliggende skydække, og det giver lettere adgang for udgående varmestråling.
Forskerne forsøgte sig nu med modelberegninger med og uden denne opsugning af kortbølget lys for forskellige indhold af metan i atmosfæren, hhv. 2, 5 og 10 gange det ”førindustrielle niveau”. P.t. ligger vi lidt over 2 gange. Fig. 1 viser resultaterne for hhv. den globale temperatur og nedbøren.
Hvis man ser bort fra opsugningen af kortbølget lys, ville en 10-dobling af metanindholdet give en global temperaturstigning på ca. 1,2 grader celsius. Hvis man alene kigger på effekten ved det kortbølgede lys, får man et globalt fald i temperaturen på 0,4 grader. Den samlede effekt bliver så en stigning på 0,8 grader, 30 % lavere, end hvad man hidtil har regnet med.
Tilsvarende vil man se en forøget regnmængde på 0,02 mm/dag, hvilket er mindre, end hvis man ser på opsugning af varmestrålingen alene.
Artiklens forfattere er tilsyneladende en smule nervøse ved at komme med den slags resultater, for de afslutter deres sammendrag med følgende:
På trods af vores resultater, forbliver metan en kraftig bidragyder til den globale opvarmning og bestræbelserne på at reducere metanudledningerne er afgørende for at holde den globale opvarmning pænt under 2oC over det førindustrielle niveau.
Man skulle jo nødigt blive smidt ud af det gode selskab.
Det skal så også siges til Climate Depot’s forsvar, at selve deres artikel faktisk ikke helt lever op til den sensationelle overskrift, men tvært imod er en ganske sober redegørelse for samspillet mellem varmestråling, fordampning og fortætning af vanddamp til skyer og regn, og hvorledes disse faktorer finder en balance, der så flyttes lidt af metanindholdet.
“Således bliver der et tættere lavtliggende skydække, det tilbagekaster sollyset og derved giver en afkøling af jordoverfladen…”
Det lyder jo ganske interessant, hvis såvel atmosfærens metanindhold som kosmisk stråling influerer på skydannelsen, jf.:
https://www.space.dtu.dk/nyheder/2013/09/kosmisk_straaling_paavirker_skyer??id=60487e60-0100-41ec-9a86-453280faac43