Der gøres mange forsøg på at få nutidens temperaturer til at være helt unikke og ”uden fortilfælde”. Det er jo en nødvendighed, hvis man vil opretholde troen på, at klimaet i de seneste 10-12.000 år har været ufatteligt stabilt, og kun på grund af os menneskers udledninger af CO2 har den nuværende stigning på ca. en grad fundet sted. Endvidere, da CO2 spiller den afgørende rolle, er nutiden også varmere end tidligere mellemistider. Her er hvad selveste IPCC skriver om emnet (AR6 WGI):
Den globale overfladetemperatur er steget hurtigere siden 1970 end i enhver anden 50-års periode i løbet af i hvert fald de seneste 2000 år (høj tiltro). Temperaturerne i det seneste årti (2011-2021) overstiger dem, man havde i den seneste flere hundrede år lange varmeperiode, for ca. 6500 år siden [0,2 til 1oC i forhold til 1850-1900] (middel tiltro). Før den periode var den seneste varme periode for ca. 125.000 år siden, hvor temperaturen over flere århundreder [0,5 til 1,5oC i forhold til 1850-1900] er på niveau med observationerne i det seneste årti (middel tiltro).
Det er ikke helt enkelt at sammenligne de nutidige målte temperaturer med fortiden. Temperaturerne før 1850 er bestemt indirekte ved hjælp af proxyer. Der er samlet enormt mange serier af proxyer sammen, de dækker de seneste 10.000 år, og omfatter f.eks. data fra landjorden, søer, og fra iskerner.
Desværre vil den slags data altid være noget udtværet. Dels pga. sammenblanding f.eks. af mudder mellem årene, dels fordi en nøjagtig datering på årstal i næsten alle tilfælde er helt umulig. Har man således to proxyserier og den ene dateres 100 år forskudt i forhold til den anden, så vil det samlede resultat af de to serier repræsentere en periode på 100 år og ikke et enkelt år. Og usikkerheden på dateringen kan sagtens være meget mere end 100 år, hvis man bare går 1000 år eller mere tilbage i tiden.
IPCC begår således den fejl, at man sammenligner en temperaturstigning over 10 år, med ændringer i gennemsnitstemperaturer over flere 100 år. Det siger sig selv, at sidstnævnte slet ikke kan vise variationer over perioder kortere end 100 år – og dermed slet ikke udsving i løbet af bare 10 år.
Da vi jo ikke rigtigt kan gøre proxyresultaterne mere skarpe, kunne vi i stedet prøve at kigge på de nutidige målinger udjævnet over f.eks. 200 år. Fig. 1 viser resultatet. Først er vist de instrumentelle målinger, der efterhånden strækker sig over 170 år. Gennemsnittet her ligger ca. 0,3 grader over gennemsnittet af referenceperioden 1850-1900. Dvs. at klimaforskere en dag i fremtiden, hvor alle vores målinger er gået tabt, ville finde, at den globale opvarmning indtil nu har været de 0,3 grader – i stedet for de 1,1 grader IPCC taler om.
På fig. 1 har man så også moret sig med at medtage klimamodellernes fremskrivninger til år 2100 i forbindelse med forskellige scenarier og igen bliver gennemsnitstemperaturen over en 200-årig periode fra år 1900 kun 0,9 – 1,5 grader højere end ”førindustriel tid”.
Det virker jo som helt urimelige tal, vi ved bedre, men det kaster lys over, hvad det egentligt er, vi ser, når vi kigger på rekonstruktioner af fortidens temperatur. Det er ikke så mærkeligt, at større udsving som f.eks. Middelaldervarmen eller Den Lille Istid, bliver totalt jævnet ud. Det er heller ikke mærkeligt, at fortiden aldrig viser stejlere eller hurtigere udsving i temperaturen. Det er ene og alene en konsekvens af den måde, hvorpå vi har målt og fortolket.
Fig. 2 viser temperaturen de seneste 12.000 år, hvor nutiden ikke er temperaturdata splejset på, men derimod – lige som resten – et gennemsnit over 200 år. Den sorte firkant til højre er gennemsnittet af de 170 års målinger. De to grå kurver er udtryk for usikkerheden på tallene. Man ser klart her, at under det Holocæne Temperaturmaksimum (HTM) var temperaturen givetvis noget højere end i dag – i modstrid med IPCC’s udsagn.
Fig. 3 gengiver resultaterne fra tre rekonstruktioner af temperaturen under HTM. Bemærk søjle nr. 2, der stammer fra Marcott et al., hvor man fremlagde hockeystavkurver, der rækker de 12.000 år tilbage i tiden, og hvor alle variationer i temperaturen er glattet ud. Marcott regner med, at HTM lå på 0,8 +/- 0,3 grader over før-industriel tid. Andre forskere fik lidt afvigende resultater. Men det interessante ved fig. 3 er søjlen for den nuværende opvarmning, der over en 200-årig periode er meget mere beskeden end temperaturerne ved HTM.
Konklusionen her er klart, at man ikke kan tillade sig at sammenligne moderne målte temperaturer med proxymålinger fra fortiden, hverken mht. temperaturerne absolut eller hastigheden hvormed de ændrer sig.
Så der er intet belæg for at sige, at det, vi ser lige nu, er uden fortilfælde.
Tak til WUWT
Danish