Klimaomkostninger

Tre tyske institutter har foretaget nogle beregninger af, hvor meget klimaforandringerne vil koste Tyskland over de kommende år, frem til 2050. Tallet, de når frem til, er op til 900 milliarder euro sammenlagt inden 2050. Udgifterne vil være en følge af ekstrem varme, tørke og oversvømmelser. Afhængigt af hvor meget den globale temperatur stiger, vil beløbet ende på mellem 280 milliarder og så de 900 milliarder euro.

Omkostningerne kommer fra tab i landbrugets høstudbytter, skader eller ødelæggelser af bygninger pga. skybrud eller oversvømmelser, problemer med transport af varer og konsekvenser for sundhedsvæsenet.

Rapporten skriver, at scenarierne ikke er præcise forudsigelser, fordi nogle følger af klimaforandringer, som f.eks. tab af livskvalitet, er svære at gøre op i penge.

Omkostningerne forbundet med klimaforandringerne kan vise sig at være meget højere end modellens scenarier forudser, står der.

Klimaforandringer og ekstremt vejr har ifølge det tyske finansministerium allerede kostet Tyskland mindst 145 milliarder euro i tidsrummet 2000-2021. 80 milliarder blev brugt alene i de seneste 5 år, inkl. de store oversvømmelser i 2021.

Det påstås så, at alle de forudsete omkostninger kan reduceres til nul, hvis der gennemføres en grøn omstilling, inkl. f.eks. lagring af CO₂, og hvis klimaforandringerne ikke er så slemme. Hvis klimaforandringerne er alvorligere, vil man stadigvæk kunne spare 60-80% af følgeomkostningerne.

Rapporten nævner ikke noget om, hvor meget den nødvendige grønne omstilling vil koste.

Det er der så andre, der har tal på. Energikrisen i 2022, der jo mere end noget andet er en følge af den grønne omstilling, har indtil videre kostet Tyskland over 440 mia. euro, eller 1,5 milliard om dagen siden Ruslands invasion i Ukraine. Pengene er brugt på import af mere kostbar energi end den russiske gas, samt hjælpe- og støttepakker til befolkningen og industrien, der blev hårdt ramt af de stærkt øgede energipriser.

Samtidigt går det langsomt med den grønne omstilling, der skal ”redde” landets energiforsyning. Man ønsker at vedvarende energi skal stå for 80% af elforsyningen i 2030, hvor den kun dækkede 42% i 2021. Det kræver en voldsom øgning i installationen af vindmøller og solceller, som i 2021 kun var på hhv. 1,7 og 5,6 gigawatt.

Så udbygningen af vindkraft skal op på 6 gange dette niveau og solcellerne skal udbygges med 4 gange ovennævnte tal, dvs. op til 22 gigawatt/år.  

Det bliver jo rasende dyrt, og man vil stå med en elforsyning, der kræver en kraftig udbygning af ledningsnettet for at kunne håndtere dage med stor produktion, samtidigt med, at man stadigvæk er nødt til at opretholde fuld backup med dyre brændstoffer.

Der er jo mange ting galt ved den tyske tankegang. For det første er stort set alle de nævnte skader ganske naturlige, oversvømmelser og tørke har man haft med jævne mellemrum i gennem årtusinder. Uanset om vi stopper med udledninger af CO₂ eller ej, vil disse begivenheder fortsætte i samme omfang som nu. Det er derfor tæt på svindel at hævde, at alle de ekstreme vejrbegivenheder vil forsvinde, bare Tyskland bruger en formue på at deponere noget CO₂ i undergrunden.

Hertil kommer, at de nævnte forudsigelser om omkostningerne ved ekstremvejr-begivenheder er småpenge sammenlignet med, hvad den grønne omstilling vil koste landet. Hvis man havde fortsat med at have en stabil elforsyning baseret på kul- og kernekraft, ville man slet ikke have haft udgifterne i fjor, og man kunne spare hele udbygningen med sol og vind. De 900 milliarder euro fra nu til 2050 i ”klimaskader” svarer til godt 30 milliarder pr. år. Det er tyve dages udgifter i 2022 og en brøkdel af, hvad den grønne omstilling vil koste i realiteten over det samme tidsrum.

Så Tyskland ville være bedst tjent med at ignorere ”klimaforandringerne” og betale udgifterne i forbindelse med oversvømmelser og tørke.