Artikel af geolog Viv Forbes fra Climate Depot:
I følge præsterne ved den Grønne Kult er det således, at når vi har sprængt den sidste kulmine i luften, sendt alle dieselmotorer på skrotpladsen, stoppet med at bruge cement, genopfundet sejlskibe, dækket alle markerne med solceller og bakkerne med vindmøller og så slagtet alt vores kvæg … så vil det globale klima blive fredsommeligt – ikke for varmt, ikke for koldt. Vilde vejrhændelser vil ophøre med at indtræffe, og der bliver ikke mere tørke, oversvømmelser, orkaner eller snestorme, og ingen dyr eller planter vil uddø.
Men optegnelserne skrevet i klipperne fortæller os en anden historie om klimaforandringer. Selv da naturen rådede, var det ikke noget fredsommeligt sted.
Længe før det første damplokomotiv futtede afsted på den første jernbane, blev Jorden jævnligt ramt af naturkatastrofer – jordskælv, tidevandsbølger, pol-ændringer, magnetiske polvendinger, vulkanudbrud, ekstremt vejr og tørke. Enorme områder blev dækket af kvælende kontinenter af is, ørkensand, massive oversvømmelser af mudder og lava, sletter af sand og tykke lag af kul. Tusinder af arter forsvandt, inkl. dinosaurerne, mammutterne og de store dyr i Australien.
Moderne mennesker er ikke sikret mod truslen om udryddelse, men den kommer ikke fra nutidens varme, fugtige atmosfære eller fra livets gas, CO2. Den kommer snarere fra det næste indslag i den nuværende istids-cyklus, hvor lange bitterligt kolde istider er adskilt af korte varme perioder. Disse omskiftninger i det globale vejr udløses af ændrede omløb i solsystemet.
I enhver kort varm periode, som nutidens Holocæn, bliver havene varmere og driver nok CO2 op i atmosfæren til at understøtte det rige plante- og dyreliv, der i øjeblikket omgiver os. Men aldrig har denne ”globale opvarmning” forhindret isens regelmæssige tilbagekomst. Holocæn, den varme periode, hvori vi lever, har allerede passeret sit maksimum og længe før vi når Netto-Nul Udledninger vil kulden vende tilbage.
Når snestormene raser og gletsjerne vokser, vil de store iskapper brede sig igen. CO2 vil blive fjernet fra atmosfæren og forsvinde ned i de kølende oceaner og størstedelen af Jordens befolkning vil blive truet af frost, tørke, fejlslagen høst og hungersnød. Nogle få heldige, der bor omkring Ækvator eller klumpet sammen i beskyttelsesrum eller varmestuer rundt om kul- eller kernekraftværker, vil måske overleve.
De, der stadigvæk er i stand til at udvinde uran, olie eller gas kan måske skaffe nok varme og CO2 til planterne og delvist modvirke den kolde sol, permafrosten og den tørre golde atmosfære. Og nogle få med passende evner og udstyr kan måske blive jægere og samlere igen (men de fleste neandertalere overlevede ikke den sidste istid).
Vi burde fejre, ikke frygte den moderne varmeperiode og takke for de mange fordele, vi har fået ved at bruge disse vidunderlige naturlige lagre af kulstofbaseret og kerne-energi til at opvarme vore hjem, pumpe vand, genoplade batterier og fodre vores dyr og planter.
Disse gode tider vil ikke vare evigt.
Når isen vender tilbage, vil ruinerne af vindmøller og snedækkede solpaneler blive stående som uhyggelige gravstene på kirkegården tilhørende den forfejlede Grønne Religion.
Javier Vinós, som vi flere gange har omtalt her på siden, forudser i sin bog ”Climate of the Past, Present and Future” at den næste istid vil indtræffe mellem 1500 og 4500 år. Jordens kredsløb omkring solen og de andre faktorer, der styrer klimaet, peger i den retning, og vi slipper helt givet ikke, selv ikke med vores ekstra CO2 i atmosfæren.
Danish
Jeg fik i natten 7.-8- marts 2023 det største snefald i denne vinter, og nu har vi omsider lidt frost. Hård nattefrost.
I 1966 fik vi (i hvert fald på Sjælland) en halv meter sne 15. april, og den blev liggende til 1. maj. Nogle landmænd havde nået at så kornet før da, men resten kunne først så langt hen i maj.
Ved nytårstid 1978/79 faldt der så megen sne, at mine børn kunne kælke hen over deres mormors tørresnore. Og da jeg godt en måned senere fløj hjem fra (en eventyrlig konference-rejse til) New Zealand, kunne vi allerede fra luften se, hvordan især Lolland-Falster endnu var begravet i sne.
14 dage senere så jeg på Møn, hvordan næsten alle hække var blevet lagt ned, bogstavelig talt, af enorme snedriver.
Jeg vil ikke påstå, at jeg ønsker mig dette tilbage. Dengang frygtede vi jo den nye istid. Ifølge statistikken kommer den snart: Istiderne plejer at vare ca. 100.000 år, mellem-istiderne ca. 10-15.000 år, så vi er tæt på.
Men de fremherskende synsninger ”på bjerget” lige nu er jo, at ALT går den modsatte vej, mod højere temperaturer. – Og hvad er så værst? (Jeg er ikke i tvivl om mit eget svar.)
Om 1000 år vil arkæologer finde bunker af glasfibervindmøllevinger i den danske muld og undre sig over hvad de har været brugt til. Efter lange overvejelser vil de komme frem til, at der nok var tale om noget rituelt. Et offer til guderne. Og det kan de jo have ret i. Vejrguderne.
Vi forsager de fossile brændsler og alt dets væsen.
Vi tror på de menneskeskabte klimaforandringer.
Vi tror på de hellige klimaprofeter og den grønne omstilling.
Vi tror på at vi kan ændre klimaet med vind og træflis.
Giv os i dag vort økologiske brød, god vind og et koldere klima.
Og forlad os vore CO2-synder her på Jorden. Amen.
Jeg er helt enig, bortset fra, at jeg ville spå en lidt senere istid, nemlig om 5-7000 år i og med, at de tidligere mellemistider har varet cirka 20.000 år, og vi nu er 14.000 år inde i mellemistiden. Men man kan jo aldrig vide. Heldigvis går afkølingen imod fuld istid langsomt til forskel fra den efterfølgende opvarmning, som sker forbløffende hurtigt. Alt dette kan ses på de mange velkendte grafer over data fra iskerner 800.000 år tilbage (Vostock-kernen fra Antarktis). Dertil kommer, at der er en svagt faldende tendens i istids-minimumtemperaturen, som kunne pege mod en fremtid med stadigt koldere klima og større udbredelse af is under istiderne. Om ikke før, så vil de kommende isfremstød helt sikkert endegyldigt fjerne, hvad der måtte være tilbage af vindmøller, elbiler, elmaster, landbrug, byer og i det hele taget vores højt udviklede samfund. Så lad os glædes over varmen og de fire årstider, mens vi har dem.