Kan overdødeligheden skyldes lavere energiforbrug?

Jeg skrev forleden i min anmeldelse af bogen Winter Games, at den grønne omstilling er skyld i, at alt for mange dør af kulde.

Dette indlæg fra Jonas Herby i Punditokraterne om emnet kommer derfor som sendt fra Himlen. Der henvises til en række undersøgelser af, at stigende energipriser dræber mennesker:

Prisen på boligopvarmning påvirker dødeligheden i USA. Eksponering for kulde er en af grundene til, at dødeligheden er højest om vinteren, og en højere varmepris øger eksponeringen for kulde ved at reducere brugen af varme. Det øger også energiregningen, hvilket kan påvirke sundheden ved at mindske andre sundhedsfremmende udgifter.

Jonas Herby henviser til “energikrigen” med Rusland, men det er efter min opfattelse at rette smed for bager. Naturligvis forstærker ukrainekrigen fænomenet. Men vi havde aldrig haft en energikrise, hvis vi ikke på den grønne omstillings alter havde ofret vores billige og stabile kulkraftværker og nedsat og forsinket eftersøgning og udvinde olie og gas i Nordsøen. Og aldrig kommet i gang med at finde skifergas.

Så en del af den store overdødelighed (ca. 30 %), der har været i november og december 22 i Danmark og Tyskland, kan med overvejende sandsynlighed direkte skyldes den grønne omstilling. Men ikke Covid-vaccinationer, hvilket JH har vist i et tidligere indlæg på Punditokraterne.

Her er gengivet Jonas Herbys indlæg fra Punditokraterne.

Forleden beskrev jeg, hvordan vacciner ikke kan forklare den nuværende overdødelighed. Men hvad kan så?

En mulighed er energikrigen mod Rusland. I min familie har vi haft det betydeligt koldere denne vinter. Vi er langt fra alene, og også offentlig bygninger, har haft skruet ned for varmen. Samlet har danskerne brugt 12% mindre strøm og 20% mindre gas (når der tages højde for den milde vinter, er faldet stadig 11%).

Og lavere temperaturer indendørs betyder mere sygdom og flere dødsfald. Det er dokumenteret i adskillige studier. Her er fx Chirakijja et al. (2019) (både her og senere er fed skrift min fremhævning):

Denne artikel beskriver hvordan prisen på opvarmning af hjemmet har indflydelse på dødeligheden i USA. Kulde er en af grundene til, at dødeligheden er størst om vinteren, og en højere omkostning til opvarmning gør, at befolkningen er mere udsat for kulde. Det giver også en større energiregning, hvilket kan gå ud over helbredet, da der er færre penge til sundhedsfremmende indkøb. Vores empiriske tilgang kombinerer de geografiske fordelinger af energikilder brugt til opvarmning af hjemmene og ændringerne over tid i de nationale priser på naturgas vs. elektricitet. Vi finder, at en lavere pris på opvarmningen reducerer dødeligheden om vinteren, primært ellers drevet af hjerte-kar-sygdomme og åndedrætsproblemer.

Her er fra Iparraguirre (2014):

Vi finder en signifikant overgang i udviklingen og variationerne i vinter-overdødeligheds-statistikken for England og Wales i 1999-2000. Efter forskellige tests af andre faktorer finder [vi] at vinteromkostningerne til brændsel kan forklare næsten halvdelen af reduktionen i vinter-overdødeligheden i England og Wales siden 1990-2000.

Og her er fra Janet & Gilchrist (2005):

Brændsels-fattigdom-indekset (BFI) kan bruges til forudsigelse af mere sygdom om vinteren. Specielt blev det konstateret, at der var en tydelig sammenhæng mellem BFI og forhøjede antal af sygdomstilfælde i 2 ud af de 4 undersøgte år. Ved at tildele BFI to kategorier (”højt” og ”ikke-højt”) kunne vi se, at for 1993 var forholdet mellem sygeligheden i vinter hhv. sommer 1,7 gange højere ved et højt BFI end forholdet ved et ikke-højt BFI. … Det tilsvarende tal for 1996 var 1,6 gange. Efter at have tjekket andre mulige årsager var konklusionen, at der ikke var andre faktorer ud over BFI, der bidrog til forskellen i antallet af sygdomstilfælde mellem vinter og sommer.     

Overdødelighed som følge af lavere energiforbrug er forenelig med, at vi (stort set) ser overdødelighed i alle aldersgrupper på tværs af “alle” lande, og at det sker netop nu, hvor det er vinter. Jeg vil være overrasket, hvis det er den eneste faktor. Ikke desto mindre er det noget, man skal have med i ligningen.