Denne gang var Dr. Roy Spencer fra UAH meget hurtigt ude med den globale temperatur for januar, målt med satellitterne. Det har været en kold måned, med kulderekorder mange steder og masser af sne. At Danmark har haft en lun og regnfuld januar, ændrer ikke på det globale billede.
Det var derfor ingen stor overraskelse, at månedens resultat endte lidt lavere end december. Januar ligger endda under referencen, hvilket er gennemsnittet af målingerne fra 1991-2020. Resultatet blev således en anomali på -0,04 grader celsius.
Vi har tidligere i de seneste par år haft måneder med resultater på niveau med referencen, som jo svarer til temperaturen i den lange varmepause fra 1998 til 2014. Det er ikke ensbetydende med, at temperaturen vil blive dernede, allerede i næste måned kan den komme op igen. Det svinger meget fra måned til måned.
Temperaturen hænger som bekendt bl.a. sammen med ENSO-svingningerne, hvor El Niño’er giver opvarmning og La Niña’er virker kølende. Vi har i to-tre år været i sidstnævnte tilstand, og der er ikke noget, der tyder på, at vi svinger tilbage til El Niño igen lige foreløbigt.
Vi får se. Der er i øvrigt nogen af læserne her, der har draget UAH’s temperaturkurve i tvivl, fordi den er lidt uenig med de øvrige kurver, både land- og satellitbaserede. Herom vil der være en længere redegørelse i morgen.
Jordens landområder måler i øjeblikket lave temperaturer. December måned var den 8. varmeste december målt, men over land var det den 16. varmeste målt. Kilde: NOAA. UAH’s januar målinger tyder på, at de lave temperaturer over land fortsætter. Landet er hurtigere til at reagere på temperaturændringer end havet. Det er ikke kun UAH, som har registreret kølige temperature. Hvem ved, hvor det ender.
Og hvordan ser resultatet ud, hvis man ikke bruger UAH, som jo er den eneste kilde, der leverer så lave målinger – selvom de er blevet korrigeret opad utallige gange siden midt 90’erne?
https://i.guim.co.uk/img/media/d95bc3ded1330d12c8de5b50b970b35a2718af83/0_0_842_512/master/842.jpg?width=620&quality=45&dpr=2&s=none
(fra en online artikel i The Guardian 2017-05-11)
Hvor mon Christie/Spencers forudsigelser i temperaturstigning / årti ender henne? Der er en kraftig opadgående tendens – i følge dem selv.
Svarene på dine spørgsmål, kan du finde her på Klimarealisme.dk. Illustrationen fra The Guardians artikel er gennemgået her:
https://klimarealisme.dk/2022/12/27/punktering-af-benaegtere/
Det viser sig at være et klodset forsøg på karaktermord på Spencer & Christy.
Hvad de selv mener om den fremtidige temperaturstigning, kan du udlede af artiklen her:
https://klimarealisme.dk/2023/01/28/klimafoelsomhed/
Og husk nu, at her på siden går vi efter bolden, ikke efter manden….