Det er nok meget godt, at undertegnede aldrig printer noget ud. Ellers ville stakken af afviste indlæg sendt til Berlingske efterhånden nå loftet. Seneste forsøg var en kronik vedrørende de efterhånden totalt urealistiske klimamål, der florerer i dansk politik og blandt menings-aristokratiet.
Normalt, når man sender noget uønsket til Berlingske, får man et standardsvar tilbage, hvor de “desværre” ikke kan begrunde afslaget. Det tager jo ikke mange sekunder at få maskinen til at fyre sådant et svar af. For nu at forebygge denne alt for nemme løsning skrev jeg i den ledsagende mail en lille opfordring:
“Kære Berlingske!
Vedlagt er et forslag til en kronik om den grønne omstilling. Inden I nu afviser den og sender det sædvanlige ubegrundede standardsvar, vil jeg bede jer om lige at tænke over sagen. Der står ikke noget faktuelt forkert i vedlagte. Det er den reelle situation med hensyn til alle de storslåede planer for vindmøller, solceller, Power to X, brint – for ikke at tale om CO2-opsamlingen.
En helt urealistisk mængde tiltag skal gennemføres allerede inden 2030. Det bliver umuligt i praksis og kommer til at koste samfundet ufatteligt store midler. Ingen af de ovennævnte aktiviteter er økonomisk selvbærende, i realiteten skal der massiv statsstøtte til i alle led.
Er det ikke en avis som Berlingske, der bør få bragt de ting frem i lyset og påbegyndt en sober og fornuftig debat – inden det går helt galt?
Hvis I har forslag til redigering eller ændringer i teksten, skal I naturligvis bare komme tilbage.”
Der gik præcist 40 minutter, så var der svar fra Berlingske:
“Kære Søren,
Vi har netop bragt en kronik med næsten identisk indhold, så vi springer over denne gang.
Mvh AS”
AS står for Anne Sofie Allarp, der er kronikredaktør p.t. Undertegnede kiggede tilbage i Berlingskes arkiv og fandt ud af, at der 3 uger forinden var blevet bragt en kronik, hvor der meget forsigtigt blev rejst lidt tvivl om den grønne omstilling og i øvrigt plæderet kraftigt for kernekraft i forskellige udgaver.
Men det er jo tydeligt, at Berlingske slet ikke kan lide at bringe den slags, det er meget bedre med kronikker af Sebastian Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen, der altid kommer med de rigtige budskaber.
Her følger så det forkastede, “forkerte” budskab fra undertegnede:
“Danmark har tårnhøje ambitioner, når det kommer til grøn omstilling. Vi skal være foregangsland for hele Verden og derved redde klimaet. Den nye SVM-regering har allerede spillet ud med, at vores reduktionsmål for 2030 skal skærpes fra 70 til 80%.
Klimarådet har udsendt en rapport, hvor man bedømmer, om vores klimamål vil opfylde Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på maks. 1,5 grader. Danmark kan jo ikke alene sikre den globale temperatur, men ved at gange vores bidrag pr. person op, så det svarer til hele Verdens befolkning, kan man se, hvordan de danske mål ville flugte med temperaturmålene. Klimarådet når her også frem til, at en 80% reduktion i 2030 vil være mere ”sikker” for Verden.
Klimarådet udgav sin første store rapport om 2030-målet i marts 2020 og påpegede her, at vi med kendt teknologi kun kunne nå en reduktion på ca. 60%. For at nå op på de 70% skulle der nye og endnu uprøvede metoder til. Blandt metoderne, der blev nævnt, var elektrisk fremstilling af brændsler: Power to X (PtX) samt opsamling & deponering af CO2.
Målet med de 70% vil kræve meget store indgreb og forandringer i landet. Landbruget skal beskære sine udledninger af metan og lattergas med 50%. Det vil i store træk indebære, at landbruget skal halvere sin produktion. Metanen, der udgør ca. halvdelen af udslippene, kommer primært fra husdyr, især kvæg, og kun en halvering af besætningerne kan, på papiret, give de ønskede reduktioner. Udslippene af lattergas kommer fra brugen af kvælstofgødning på markerne, og her må man igen reducere anvendelsen til det halve, hvilket i realiteten kun kan opnås ved at reducere det dyrkede areal tilsvarende. Man kan ikke i det lange løb dyrke noget uden tilførsel af kvælstof.
En halvering af landbrugets produktion vil betyde et stort tab af arbejdspladser, både i erhvervet selv og i hele fødevareindustrien, ikke mindst inden for mejeribranchen. Det meste af vores produktion går til eksport, og den vil blive hårdt ramt.
Energiforbruget i samfundet, el og brændstoffer, skal i fremtiden baseres på strøm fra vindmøller og solceller. Politikerne talte sidste år om 4- eller 5-doblinger af den nuværende kapacitet. De kapaciteter vil kunne dække størstedelen af Danmarks energiforbrug. Problemet med vind og sol er imidlertid som bekendt deres svingende natur. Solceller i Danmark leverer meget lidt om vinteren og ingenting om natten. Til gengæld leveres en masse i dagtimerne om sommeren, hvor der, alt andet lige, er mindre brug for energien. Vinden er meget omskiftelig, variationerne kan ramme hele Danmark på én gang. P.t. har vi 7 GW møller installeret og f.eks. i december måned leverede de alt fra 5,5 GW til 0,07 GW. Sidstnævnte tal er én procent af kapaciteten.
Det hedder sig, at vi kan ”høste” den grønne energi fra Nordsøen med gigantiske vindmølleparker, men deres leverancer vil være lige så svingende og kan ikke på egen hånd forsyne samfundet med stabil energi. Og nej, der er ikke solskin, hver gang det er vindstille.
Ind til nu har vi kunnet opretholde en stabil elforsyning takket være vores biomasse-fyrede kraftvarmeværker samt kul- og gaskraft. Hertil kommer rundhåndet import fra Norge (vandkraft) og Sverige (vand- + kernekraft). Den form for backup er helt uundværlig, uanset hvor mange møller og solceller, vi sætter op.
I fremtiden skal samfundet elektrificeres voldsomt. Klimarådet siger, at for at nå de 70 % reduktion skal vi have 1,5 millioner elbiler på vejene. Opvarmning af huse og bygninger skal være med elektriske varmepumper. Vi vil også få behov for at erstatte nogle af de fossile brændstoffer, som vi bruger direkte, f.eks. til transport eller industri, med brint eller PtX.
I et kraftigt elektrificeret samfund bliver problemet med sol og vinds ustabilitet meget mere kritisk. Vi vil ikke selv have kraftværker nok til backup, og mulighederne for import bliver dårligere, fordi flere og flere lande i Europa gerne vil have fingrene i norsk og svensk strøm.
Man hævder, at disse problemer kan løses ved fleksibelt forbrug. Det kan måske hjælpe til ved kortvarige nedgange i elproduktionen, men ikke hvis vi får perioder af dages eller sågar ugers varighed med ingen sol og meget lidt vind. Det kan ikke nytte noget at forhindre folk i at lade elbilen op i dagevis, så kan de jo f.eks. ikke komme på arbejde.
Man taler så om at bruge PtX-brændstoffet til backup af elforsyningen. Det er jo absolut muligt, omend der vil være store energitab undervejs. Men PtX-teknologien er slet ikke afprøvet endnu. Der er to-tre forsøgsanlæg på tegnebrættet her i Danmark, men de skal alle kobles op på det faste elnet, så de kan få en stabil forsyning. Så kan det lade sig gøre, omend det fremstillede brændstof bliver meget dyrt. Men hvis PtX skal kunne gøre en forskel i fremtidens energiforsyning, skal det kunne produceres på den variable strøm fra sol eller vind direkte, uden hjælp udefra. Det er uvist, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Danmark bruger allerede meget mere biomasse, end der på verdensplan er bæredygtigt ifølge Klimarådet. Så den vej kan vi ikke fortsætte, tværtimod, i de kommende år vil brugen af træpiller og produktionen af biogas givetvis blive tvunget ned.
Og så er der CO2-opsamlingen, hvor de første forsøg skal igangsættes inden for et par år. Det er en aktivitet, der ikke gør nogen økonomisk gavn overhovedet, der fremstilles ikke noget, der bagefter kan sælges. Derfor er det i sidste ende skatteyderne, der skal dække udgifterne. Teknologien er ny og uprøvet, den koster meget energi, og prisen bliver her i starten adskillige tusinde kroner pr. ton bortskaffet. Det tal kan man gange med Klimarådets forudsete 4,5 millioner tons/år.
De mange vindmøller og solceller vil på gode dage producere enorme mængder af strøm. Den skal føres væk, enten ud til forbrugerne, til varmeværker, PtX-anlæg eller evt. til eksport. Det vil kræve et transmissionsnet, der er meget større end det nuværende, og det betyder igen, at hele Danmark mere eller mindre skal graves op for at lægge nye kabler. Alene en fornuftig infrastruktur til opladning af de 1,5 mio. elbiler vil kræve enorme anlægsarbejder.
Med målet om 70 % reduktion skal alt dette være gennemført i løbet af de næste 7 år! Ét er, at det vil forarme det danske samfund i uhyggelig grad, noget andet er, at det er totalt umuligt at gennemføre. Hvordan skal vi kunne skaffe 1,5 mio. elbiler på så kort tid? De er stadigvæk alt for dyre for almindelige mennesker, og med den truende mangel på nøglemetaller, f.eks. til batterierne, er der ikke udsigt til, at prisen vil gå ned. Hvordan kan vi nå at grave hele landet op for at anlægge nye og større kabelforbindelser? Hvad vil det ikke koste – og hvem skal betale? Hvad er det for teknologiske mirakler der skal gøre, at PtX-produktionen kan indsættes i stor skala om få år – baseret på variabel vind og sol? Og vil vi have råd til at betale prisen for den totalt nyttesløse fjernelse af CO2? Vil vi acceptere og have penge til at smadre halvdelen af vores landbrug og fødevareproduktion?
Nej, det bliver ikke til noget. Vi rammer realiteternes mur længe forinden. Men set i det lys er det bemærkelsesværdigt – og skræmmende – at f.eks. Klimarådet kan snakke om 80 % i stedet for 70 %, baseret på verdensfjerne teoretiske beregninger.
Og hvad ville det nytte? Resten af Verden er allerede ved helt at opgive klimakampen, der bygges kulfyrede kraftværker på samlebånd i Asien og snart også i Afrika. De globale CO2-udledninger i 2022 slog alle rekorder, så de seneste års kolossale investeringer i grøn omstilling har kun gjort en minimal forskel. Hvad værdi har dansk enegang så?
Er det ikke en seriøs diskussion værd?”
Det er det jo så åbenbart ikke. Men alligevel mærkeligt, at en toneangivende avis ikke vil røre ved et problem, der kommer til at ramme os alle hårdt, når vi om få år må erkende, at klimamålene ikke kunne opfyldes, og den grønne omstilling er umulig. Men man vil åbenbart hellere føle end høre.
Det interessante er, at Berlingskes “rationering” af indlæg ikke gælder, når det drejer sig om det modsatte budskab. Både d. 17/1, d. 23/1 og d. 30/1 var der kronikker skrevet af lobbyister, der plæderede for mere statsstøtte til brint og Power to X.
p.s. Undertegnedes kronikforslag er i mellemtiden blevet offentliggjort på nyhedsmediet Indblik, hvorfra vi venligst har tilladelse til også at bringe vores artikler her.
Danish
Analyserer man BP’s Energistatistik fra 1965-2021 kan man konkludere:
1. Verdens befolkning vokser med en forbløffende regelmæssighed med 82 millioner pr. år.
2. Befolkningerne i non-OECD havde i 2021 et energiforbrug 1,79 kW per capita mod OECD-landenes 5,36 kW pr. capita.
3. Forbruget pr. capita i non-OECD vokser med 0,02 kW pr. capita pr. år.
Befolkningen i non-OECD vokser med 72 millioner pr. år.
4. Fortsætter denne udvikling vil non-OECD landenes energiforbrug være vokset med 5,3 TW i 2035.
5. EU havde et energiforbrug på 1,9 TW i 2021
6. Vi vil umuligt kunne standse Verdens befolkningstilvækst og de fattige landes forøgelse af energiforbruget pr. capita.
7. Vind+sol kræver back-up. Altså to cirka lige store energisystemer ved siden af hinanden.
8. Det er utænkeligt, at Verdens fattige vil have råd til et dobbelt energisystem.
Konklusion: Vi kan umuligt hindre en kraftig vækst i Verdens forbrug af fossile brændstoffer. Vi bør derfor ikke ofre uhyrlige summer på en grøn omstilling, der kun vil have en marginal klimaeffekt. Pengene bør i stedet bruges målrettet på at imødegå følgerne af klimaforandringerne. Og til at bekæmpe sult, sygdom, analfabetisme og anden dårligdom.
Hej Søren Hansen
Tusind tak for endnu et godt indlæg. Se her: Ingen tvivl om at klimafup er genereret 100% af FN og WEF og de trilliardærer, der betaler dem.
Her er et tankevækkende interview med en rumænsk politiker, som gik med i FN i god tro og som forlod FN 18 år senere nu velvidende, at det er en velsmurt manipulationsvirksomhed. Hvis bare hele verdens befolkning ville se det, så de kunne agere derefter: https://www.youtube.com/watch?v=iEZ7OwjNLDQ
Sidst i interviewet linkes der til: https://www.stopworldcontrol.com/
De bedste hilsner
Kristian
Tilskud mig her, og tilskud mig der… men hvem er det der skal betale?
Altinget.se
“I sidste ende er disse tilskud en overførsel af penge fra skatteyderne til aktionærerne. Det giver kun mening, hvis tilskuddene kommer samfundet som helhed til gode. Vi er nødt til at finde den rette balance.”
Konkurrencekommissær Margrethe Vestagers afsluttende replik, inden hun onsdag tog imod spørgsmål fra medierne, peger på en af de interne konflikter, der lige nu dominerer europæisk politik.
Hej Søren
Antyder du, at Berlingske (og den øvrige presse) er del del af en verdensomspændende konspiration – sammen med (stort set) hele det videnskabelige samfund inden for klimaforskning, der skulle gå ud på at forholde den brede befolkning en alternativ sandhed?
Når man repræsenterer et yderst marginalt synspunkt, kan man vel ikke forvente, at ens synspunkt kan blive repræsenteret i pressen på lige fod med videnskabelig konsensus på området? Det ville jo – i store træk – svare til at flatearthere skulle have lige så meget taletid som NASA – for at sætte tingene helt på spidsen.
Hvis klimarealisme.dk ønsker at blive taget alvorligt, skal der efter min mening helt andre boller på suppen. I er nødt til at åbne op for den bredere forskning, og ikke krampagtigt holde fast i de ekstremt få kilder, der taler jeres synspunkt. I gør jeres sag en bjørnetjeneste ved at forblive så afvisende over for alt andet – og DET resulterer i, at ingen seriøs presse vil trykke jeres artikler.
Om det er for sent for klimarealisme.dk at ryste sig fri af det blakkede ry, ved jeg ikke, men der er tilsyneladende meget langt til at blive taget alvorligt – og det er en skam, for der mangler en modpol til det etablerede – den skal blot være meget mere saglig, før det giver mening.
I absolut bedste mening
Frederik
Tak for alle de gode råd. Men nej, Berlingske er ikke en del af nogen “verdensomspændende konspiration”, de er bare grebet af troen og flyder med. Her taler vi endda ikke primært om klimaet, men energi-løsningerne. Mit kronikforslag tog overhovedet ikke stilling til “klimakrisen”, men derimod, at “den grønne omstilling” er umulig. Ja, der er masser af forskning i “vedvarende energi”, bl.a. i Aalborg, hvor man med modelberegninger når frem til, “at det går nok altsammen”, så lad os klø på med at bygge vindmøller og solceller.
Men der er en stærkt voksende gruppe af eksperter, der går imod “konsensus” på energiområdet, vi har refereret mange her på hjemmesiden, og der er flere, hvor de kommer fra. Man må jo også sige, at virkeligheden er på “vores” side, se bare, hvordan Tyskland energimæssigt har ramt muren og bruger rekordstore mængder af kul (der røg en landsby i svinget der), selvom deres kapacitet af sol og vind er langt større end landets behov for elektricitet.
At Berlingske vælger at trykke hele tre kronikker med et enslydende budskab: “Send flere penge til Power to X” er en bemærkelsesværdig beslutning, mens man ikke vil tage indlæg som undertegnedes med i betragtning, på trods af at der ikke står noget i det, som er ukorrekt.
Mht. Power to X har jeg gennemført en lille undersøgelse, hvor resultaterne kommer på her om en uges tid – det er meget værre, end man giver indtryk af.
Vi kæmper videre, men hvis du har et forslag til en mere realistisk klimarealistisk artikel, så send den, så kigger vi på den. Der er højt til loftet her og vi bringer meget gerne indlæg fra forskellige gæste-skribenter.
Frederik, kan du ikke forholde dig til Søren Hansens argumenter, i stedet for at klynge dig til et institutionaliseret narrativ, godt “bakket op” af aktivistiske medier?
Eller sagt på en anden måde: Hvor mener du, at Søren Hansen tager fejl? Begrund gerne din uenighed.
Godt indlæg, Søren! Hvad med at bearbejde Information! ? De plejer at gå zig når de andre går zag!
Jeg håber at politikerne snart bliver mødt med en kommentar om hvor uendeligt let det er at have ambitioner og hvor uendeligt svært det er at gennemføre dem. Med den nye regering er der dog lidt forståelse for at nu gælder det implementeringen og ikke nye ambitioner.
Godt skrevet Søren, ja det er op ad bakke at få noget fornuft ud i de danske medier.
I januar har to af PTX-anlæggere, Høst PtX (CIP-selskab) og H2 Energy fået tilslutningsret til elnettet, og et PTX-anlæg baseret på solcelleparker vest for Aabenraa kræver også tilslutning til elnettet, solceller er jo noget ustabilt bras at basere en produktion på, det går ikke.
På den måde produceres et alternativ til fossile enrgikilder på basis af fossile energikilder med et tab på 80%.
Det hedder vist Ebberød Bank.
Søren Hansen Det er et udmærket indlæg. Har du sendt det til energiordførerne i Folketinget? Det synes jeg, du skulle gøre. Måske i en lettere forkortet udgave. De fleste danske aviser vil ikke bringe så lange indlæg med indhold, som strider imod deres arbejdsgivers (statens) ideologi/religion.
I øvrigt bevæger regeringen og de fleste politikere sig i en fantasiverden fuldstændig løsrevet fra virkeligheden. Vi kan så glæde os over, at virkeligheden på et tidspunkt melder sig og afslører dumheden.
Medierne interesserer sig kun for at sælge, og bringer ikke så gerne budskaber om, at det nok ikke går så galt. Det er det samme med politikerne. De interesserer sig kun for, hvad vælgerne vil have, og hvad der giver stemmer. Derfor bliver klimadebatten som en supertanker, der jo har meget vanskeligt ved at ændre kurs. Der er dog mange tegn på, at roret er ved at blive drejet, og skibet er begyndt at vende.
Prøv Nordjyske Tidene eller JyllandsPosten i stedet. De plejer at være lidt mere positive over for lidt alternativt.
Tak for fin sammenfatning af “70(80)procent-syndromet”! Og godt, vi har ‘Indblik’, når ‘Tanten’ (sædvanen tro!) er (klima)kontrær 😉