Energipolitik, Klimarealisme i medierne, PME

Olien flyder

Det forlyder, at den grønne omstilling snart vil føre til et fald i vores udledninger af CO2 til atmosfæren. Det skulle jo så også gerne vise sig i form af en mere afdæmpet stigning i indholdet fra år til år. Corona-tiden i 2020 gav et betragteligt fald i forbruget af især olie, men det havde dog ingen synlig effekt på CO2-kurven fra Mauna Loa, Hawaii. Der skal mere til.

Siden er der kommet ”mere til”, men det er i form af stigende forbrug af både olie og kul siden 2020. Olieforbrugets udvikling til og med 2021 er vist på fig. 1. Selvom Verden stadigvæk var præget af coronaen i 2021 nåede olieforbruget op igen på niveau med 2016-17. Der er endnu ikke tal for 2022, men det ligger helt sikkert tæt på tallet for 2019 og vi nærmer os en ny rekord.

Fig. 1: Olieforbruget fra 2002-2021, målt som antal millioner tønder pr. dag.

De seneste 12-13 års ihærdige og ekstremt kostbare indsats med den grønne omstilling, har således ikke på nogen måde bevirket et fald i olieforbruget – i modsætning til, hvad man gerne hævder i klimakredse. Tværtimod, perioden 2009-2019 har set en rekordagtig årlig stigning på over 1 million tønder pr. dag.

Kulforbruget viser også en stigende tendens, og 2022 ser ud til at blive et nyt rekordår, se fig. 2. Der var ellers en stagnation i forbruget fra 2012 og fremefter, men gaskrisen i 2022 og stigende energipriser har givet kullene en renæssance, som ingen havde troet mulig for bare et år eller to siden.

Fig. 2: Forbruget af kul, olie og gas 1960-2022, udtrykt ved deres udledninger af CO2, i mia. tons/år. Udledningerne fra cementproduktion er vist som den grå kurve. Tallene for 2022 er foreløbige.

Alt dette forbrug af fossile brændstoffer har sat sine spor i de årlige udledninger af CO2, der for 2022 har slået ny rekord. Vi er nu oppe på et årligt udslip på 37,5 milliarder tons, fig. 3.

Fig. 3: De samlede CO2-udledninger globalt, 1960-2022 i mia. tons/år. Tallet for 2022 er foreløbigt.

Der var ellers nogle klimaforskere, der i slutningen af 2020 – inspireret af faldet som følge af coronaen – kom med en forudsigelse. De mente, at udledningerne fra fossile brændstoffer, efter det corona-relaterede fald – aldrig ville nå op på niveauet for 2019. Nu havde Verden endeligt – efter et århundredes stigninger – nået ”toppen” for udledningerne. De forskere er slemt skuffede nu.

Ja men vi hører jo, at sol og vind stiger meget hurtigere end de andre energikilder og derfor snart vil overtage store dele af forsyningen. Heller ikke det er rigtigt. Tabel 1 viser udviklingen fra 2020 til 2021 for alle de betydelige energikilder.

Tabel 1: Ændringerne i energiproduktionen, målt i TWh, fra de forskellige kilder 2020-2021. Kolonnen til højre viser hver kildes ændring som procent af den samlede ændring (tilvækst).

Det er da rigtigt, at solenergien er steget med 18% i forhold til året før og vind tilsvarende med 14%. Men de tal er i forhold til deres egne beskedne andele, således at solens forøgelse kun tegner sig for 6% af den samlede stigning i energiforbruget og tallet for vind er 8%. Til sammenligning tegnede naturgas, olie og kul sig for hhv. 22%, 32% og 29% af den globale stigning. Sol og vind udgør derfor en endnu mindre andel af den globale forsyning, end de gjorde året før, se fig. 4.

Fig. 4: Det globale energiforbrug i TWh, 1960-2021, fordelt på kilder. Sol og vind fylder kun en forsvindende del.

Og så drømmer man om 70% reduktioner inden 2030 (eller 80% – hvorfor ikke?) og ”netto-nul” i 2045 eller 2050. Det er urealistisk her hos os, og totalt ude af trit med, hvad der foregår i resten af Verden. Hvorfor skal vi så ofre alle de penge på den grønne omstilling?

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

16 Comments

  1. Johan Lorentzen

    Men over 30 procent af DK´s energiforbrug kommer nu fra vedvarende kilder.

    https://cepos.dk/abcepos-artikler/0288-fossile-energikilder-dominerer-stadig-i-det-globale-og-danske-energiforbrug/

    • Søren Hansen

      Desværre er størstedelen vores alt for store, og absolut ikke bæredygtige, forbrug af importeret biomasse. Uden den ville den danske statistik ikke være noget at prale af.

  2. Britta Hansen

    I relation til netselskabernes prisstigninger synes jeg, at det er dybt forargeligt at lægge en ekstrem høj takst mellem 17 og 21. Det rammer primært alle de borgere, der er tvunget til at arbejde i hamsterhjulet og som oftest også er børnefamilier. De er tvunget til madlavning og børnene bruger elektronik netop i dette tidsrum, og har ingen mulighed for at placere deres forbrug på et andet tidspunkt. Så udover at være i hamsterhjulet og betale høje skatter og afgifter får de nu en ekstra straf for deres flid og ansvarlighed. Hvorimod vi pensionister og alle andre på overførselsindkomster kan placere madlavning mv. på andre tider af døgnet. Hvor er hjemlen i lovgivningen til denne prispolitik. Skal netselskaberne ikke være neutrale? Må de politisere på denne måde? Det bør indgå i en klage til Forsyningstilsynet! Jeg vil opfordre Klimarealisterne til at klage til Forsyningstilsynet! Ligeledes må det være muligt, at få medierne og politikerne til at sætte fokus på problematikkerne. Som almindelig elforbruger føler man sig magtesløs!
    Tak for det arbejde I udfører i Klimarealisme.

  3. Claus Beyer

    “Corona-tiden i 2020 gav et betragteligt fald i forbruget af især olie, men det havde dog ingen synlig effekt på CO2-kurven fra Mauna Loa, Hawaii. Der skal mere til.”
    Dette er interessant. Det tyder på, at klimaet bestemmes af andet end menneskets aktiviteter. Det er noget af en begmand til alle de overmodige ideologer, hvis selvovervurdering hermed får et alvorligt knæk. Vi mennesker bestemmer ikke alt. Slet ikke klimaet.

  4. Dines Jessen Petersen

    Frederik, da man ikke stiller betingelser til vind og sols back up, har de en fortrinsstilling i forhold til traditionelle energifremstillere, der står klar når sol og vind intet yder. Prisen bliver banket i bund når det blæser og solen skinner, kraftværker drosler ned, de skal jo købe brændstoffer. Så bliver der vindstille, i et par uger aktuelt er der ingen vind- og solenergi, så skal kraftværker yde med de priser på de brændstoffer de er bygget til, så banker prisen op.
    Der investeres i parallelle energisystemer der hver for sig kan forsyne markedet, men kun de traditionelle kan forsyne under alle forhold. Samfundsmæssigt en overinvestering, et uhyre pengeforbrug.
    Der skal investeres kæmpesummer i transmissionsnettet, transmissions-afgifter var stort set ukendt for den almindelige forbruger før dette hysteri. Fra nytår opererer nogle selskaber med afgifter på 160 øre pr kWh i tidsrummet 1700 til 2100, det er langt mere end produktionsprisen på traditionelt fremstillet el.
    Viking Link til England, dansk investering på 5,5 milliard. Men der er ingen vind og sol i Danmark, England, Tyskland, Holland eller Frankrig aktuelt, flere uger uden sol- og vindenergi. Hvad berettiger den investering?
    Vind- og solenergiproducenter vrider sig når de, i lighed med alla andre, skal betale for tilslutning til transmissionsnettet, det er de vant til at få foræret.

  5. Erling Petersen

    Meget interessant Søren Hansen. Desværre tror jeg godt politikerne ved det, men handler ikke efter det.

  6. Claus Beyer

    Det er fulstændigt urimeligt, at danskere skal tvinges til at betale masser af penge til vindmølleindustrien. Det er ren pengeafpresning og staten er den største forbryder, så længe den skovler penge ind på afgifterne på livsvigtige fornødenheder som varme og el. Og de mange smarte firmaer, der tjener styrtende på samme ublu udnyttelse af den arbejdende dansker, som nu skal til arbejde endnu mere. Hvem er hovedsponsor for det danske håndboldlandshold? Selvfølgelig et energiselskab. Norlys bruger millioner af danskernes penge på at støtte det danske landshold med penge direkte trukket op af danskernes lommer. Og ingen protesterer? Jeg synes egentlig det er frækt, at vi seere i hver kamp skal se, hvad vore penge bruges til. Hvis vi troede, de gik til at opbygge og vedligeholde en fornuftig energiforsyning for danskerne, så bliver den naive tro skudt godt og grundigt ned, når man ser landsholdet spille i Qatar.

    • Hans Henrik Hansen

      “Hvem er hovedsponsor for det danske håndboldlandshold? Selvfølgelig et energiselskab”

      – indledning til artikel i Politiken (bag betalingsmur):

      “Mens forbrugerne kæmper med høje elregninger, tjener selskaberne, som har monopol på at drive elnettet i Danmark, store beløb. Over en 10-årig periode har ejerne af de fem største elnetselskaber trukket 16 milliarder kr. ud i udbytte. Selskaberne skal drives som almindelige forretninger, siger bestyrelsesformand…”

      Jeg læser ellers elforsyningsloven:

      “§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital”

      sådan, at disse netvirksomheder (Radius, N1 etc.) skal drives iflg. ‘hvile i sig selv’-princippet, og altså ikke må give afkast til nogen!? Men jeg kan åbenbart ikke læse (lov)tekst indenad? 🙂

    • Frederik Jørgensen

      Claus, danskerne betaler IKKE masser af penge til vindindustrien – tværtimod skal nye vindmølleparker betale til staten for at få lov til at etablere sig (Thor = 2,8 milliarder) samt sælge strømmen på rene markedsvilkår. Og trods det, tjener de mange penge i øjeblikket.

      Tiden med et stærkt subsidieret VE er for længst forbi – til alles bedste 😊

      • Hans Henrik Hansen

        “danskerne betaler IKKE masser af penge til vindindustrien”

        – måske ikke direkte?:

        I første kvartal 2021 betalte jeg (uden moms) 35 øre/kWh for el og 13 øre/kWh til netselskabet for ‘lokal transport’.

        I august 2022 oplyste mit forsyningsselskab (Norlys):

        “Dit netselskab ændrer prisen for vinterperiodens nettarif C pr. 1. november 2022. Nettariffen er en del af posten transportbetaling fra n[1?]
        0,4077 kr./kWh i lavlastperioden
        1,0159 kr./kWh i spidstlastperioden fra kl. 17-20
        
Disse ændringer gælder uanset, hvilken elleverandør du har”.

        Dvs. at i tidsrummet 17 – 20 koster (lokal) TRANSPORT nu næsten tre gange så meget som selve elektriciteten kostede for 1 1/2 år siden!
        Jeg kender ikke årsagen til prisstigningen, men forventer, at den vil være varig – og stigende, i takt med at kompleksiteten i elproduktions-/distributionssystemet øges!

        • Claus Beyer

          Hans Henrik Hansen, Mange tak for henvisningen til §69 i elforsyningsloven.
          Den kendte jeg ikke.
          Det er interessant, da det tyder på, at en del firmaer drives ulovligt. Burde det meldes til politiet?

          • Hans Henrik Hansen

            “Det er interessant, da det tyder på, at en del firmaer drives ulovligt. Burde det meldes til politiet?”

            – i første omgang burde man vel prøve Forsyningstilsynet (hvilket jeg p.t. overvejer…uden dog at være superoptimistisk!):

            “Forsyningstilsynet overvåger elpriserne på detailmarkedet for husholdninger og mindre virksomheder…”

            https://forsyningstilsynet.dk/tal-fakta/priser/elpriser

      • Claus Beyer

        Danskerne betaler stadigvæk enorme summer til vindmølleindustrien. Måske forsvinder subsidier fra staten; men i stedet faktureres kunderne enorme beløb. Desuden finansieres vindindustrien stadig via mere indirekte kanaler som kommer fra den fælles kasse. For eksempel betaler fonde for vindmølleprojekter, og hvis man så ser, hvor disse fonde får deres penge fra, så er det minsandten også offentlige kilder. Jeg ved ikke hvor mange milliarder danskerne har betalt gennem de sidste årtier; men det er garanteret et astronomisk milliardbeløb. Oprindeligt dvs i efterkrigstiden var elforsyning ejet og drevet af forbrugerne. Ingen tredjepart skulle tjene penge på det. Så fik smarte forretningsfolk og andre røvere øje på alle de værdier, som var opbygget i elforsyningen, og så skulle det hele privatiseres og på børsen og drives som aktieselskaber, med det formål, at nogen andre skulle tjene mest muligt på det. De kloge narrer de mindre kloge; men det er utroligt, at vore politikere dengang som nu ikke kunne se det. El forsyningen bør aldrig drives på markedsvilkår som en anden forretning. Den burde drives sådan som loven foreskriver i §69, se Hans Henrik Hansens indlæg ovenfor.

        • Hans Henrik Hansen

          “Så fik smarte forretningsfolk og andre røvere øje på alle de værdier, som var opbygget i elforsyningen, og så skulle det hele privatiseres og på børsen og drives som aktieselskaber, med det formål, at nogen andre skulle tjene mest muligt på det”

          – præcis! Det benævnes Rent Seeking!:

          “Rent-seeking is the act of growing one’s existing wealth by manipulating the social or political environment without creating new wealth…”

          https://en.wikipedia.org/wiki/Rent-seeking

        • Frederik Jørgensen

          Hej Claus:

          Har du lagt mærke til, hvornår strømmen er billig? Det er den, når vindmøllerne kører. Den er dyr, når vi er nødt til at bruge fossil, fordi vi ikke har nok vindmøller – endnu 😊

          Jeg kan godt forstå, at du er “sur” over de nuværende energipriser og de enorme fortjenester, forsyningsselskaberne skovler ind i øjeblikket – det er jeg også. Men at de høje priser skulle skyldes VE, er en klokkeklar misforståelse.

          De høje priser, vi har nu, skyldes primært, at Europa “sov i timen”, fordi der var rigeligt med billig fossil gas fra Rusland. Da den så forsvandt, røg vi ind i et “underskudsmarked”, og udbud og efterspørgsel drev prisen op.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*