PFAS som beskæftigelsesprojekt

Siden Verden kom ind i informationsalderen, og almindelige mennesker blev oversvømmet med fortællinger om verdens gang, har vores verden i stigende grad været styret af bekymringer for morgendagen. Både TV og den skrevne presse fortæller i sløjfe om de farlige trusler, vi alle står overfor.  Som f.eks. DDT, klima, Roundup, kvælstof, og nu PFAS. Der er godt salg i fortællingerne om de frygtelige scenarier, som truer os. Og der er megen beskæftigelse i dem. Når en ny trussel identificeres, er der politikere, som skal redde os, og forskere og akademikere som skal forske, regne og administrere, og entreprenør som skal bygge og grave.

DDT var et meget anvendt giftstof mod malaria, sovesyge og gul feber i perioden 1940 til 1980’erne, hvor WHO (World Health Organization) anbefalede at begrænse brugen af stoffet. Det blev forbudt i Danmark 1969. Man havde registreret, at stoffet ophobes i kroppen, og at rovfugle, som ligger sidst i fødekæden, fik æg med tyndere skal. Efter stop af brug af DDT er ekstra millioner af mennesker døde af malaria. Der er – ud over de tyndere æggeskaller – ikke konstateret negative bivirkninger af DDT. WHO anbefalede derfor i 2006, at DDT anvendes indendørs i områder med malariamyg. DDT anvendes i dag i stor udstrækning både mod malaria og i Asien også i landbruget.

I 1992 fortalte statslederne fra 154 lande os, at vi stod umiddelbart over for en global klimakatastrofe, hvis ikke vi aldeles omgående reducerede vores forbrug af fossile brændstoffer radikalt. Beviserne for teorien var meget tynde, men risikoen for at komme for sent med indgreb skabte panik i en stor del af verden. Siden da har den vestlige verden oplevet en regulering af samfundet, som ligger langt ud over, hvad vi har set før. Vi kan nu konstatere, at temperaturen ikke har ændret sig anderledes end normalt inden for de seneste årtusinder. Heldigvis er det stort set kun politikerne i Bryssel og Danmark og virksomheder i ”den grønne industri”, der stadigt forsøger at holde liv i klimamyten. Medens Danmark har reduceret sin CO₂-produktion med godt 50% har resten af verden forøget med godt 50%, så det tavse flertal og resten af Verden tager i dag klimafortællingen ret så tilbagelænet. Men nu har vi jo lavet reguleringen. Så ændrer vi den naturligvis ikke.

Roundup (eller glyfosfat som er det aktive stof) anvendte på verdensplan i landbrug, skovbrug og have. Alene ca. 20.000 ton pr år på den vestlige halvkugle. Der er ikke registreret negative bivirkninger ved brug af glyfosfat, når det anvendes efter forskrifterne. Dette på trods af, at adskillige offentlige myndigheder har foretaget omfattende undersøgelser at stoffets virkninger. Til gengæld er stoffet medvirkende til at nedbryde det svært nedbrydelige fosfonsyre. Men alligevel er stoffet blevet pålagt afgifter fra 2013. (Det kan også ses på vores fortove og havestier). Fra 2024 er det forbudt at anvende det på private områder, og fra 2025 er der også begrænsninger for anvendelse i landbruget. Det skyldes at NGO’er har lavet private undersøgelser, som indikerer, at der måske kan være uønskede bivirkninger. Det har skabt panik i den brede befolkning og blevet grundlaget for en omfattende regulering af anvendelsen.

I oktober 1986 blev der fisket en spand døde hummere op af Kattegat. Det blev af en meget aktiv presse og af Danmarks Naturfredningsforening tolket som bevis på begyndelse på et totalt nedbrud af dyrelivet i de danske vandløb og indre danske farvande på grund af overgødning på danske marker. Med hjælp af pressen og politikerne blev der skabt en hetz mod kunstgødning, som førte til skrappe krav til reduktion af forbruget af kvælstofgødning. De gælder stadigt, og er årsag til et mindre udbytte fra dansk landbrug, og at dansk korn sælges som 2.-kvalitet på grund af for lille proteinindhold. Tidlige overingeniør Erik Soner fra miljøstyrelsen har skrevet en omfattende kronik om emnet i Ingeniøren den 29. februar 2016, hvor han dokumenterer gennem omfattende målinger, at langt den overvejende del af kvælstoffet i de danske farvande kommer fra det sydlige Europa til Nordsøen og videre til Skagerrak og de indre danske farvande fra floder som Rhinen, Elben, Weser og andre, hvor strømforholdene er blevet grundigt undersøgt siden 1880’erne. På trods af omfattende reduktion og regulering af det danske gødningsforbrug skete der først en mærkbar reduktion af kvælstof i danske vandløb og farvande, da gødningsforbruget blev reduceret i det øvrige Europa. Men nu har vi indført de stramme krav, og så ændre vi dem naturligvis ikke.

Nu har vi så fået øje på stoffet PFAS. Det er et stof som DDT, der er meget vanskeligt nedbrydeligt, og som ophobes i planter og kød. Der er ikke konstateret nogle væsentlige bivirkninger eller konkrete advarselssignaler ved brug af PFAS, men nogen frygter, at det kommer. Pressen fortæller i sløjfe, hvor mange steder, de er fundet. Derfor bliver der foretaget målinger af stoffet på alle tænkelige lokaliteter, og specialisterne fortæller os om alle de mange milliarder, der skal bruges til undersøgelser og beregning af tiltag og administration på området. Da stoffet findes stort set overalt, skal der bruges mange. Og så kommer et uendeligt arbejder med oprensning og boring af nye vandbrønde med videre. Reelt er det en umulig opgave.

I den vestlige verden har vi stort set glemt DDT, og i Asien og det sydlige Afrika bruger man det efter behov. Frygten for klimaet klinger af. Det er stort set kun Bryssel, det danske folketing og ”den grønne industri”, der forsøger at holde liv i myten. Det tavse flertal ignorerer det. Roundup anvendes stadig, men i Europa med en betydelig regulering. Der er i befolkningen skabt en bekymring ved brug af Roundup, som dog stadig må bruges, men er stærkt reguleret. Kvælstof diskuteres ikke mere, efter at den omfattende regulering er på plads. PFAS er den næste trussel og har potentiale til at blive fremtidens store beskæftigelsesområde for både politikere, akademikere og entreprenør.

DDT er stort set glemt, Roundup og kvælstof er gennemreguleret og på skinner, klima er under neddrosling og PFAS er fremtiden.