Vi er heldigvis ved at få et broget og mangfoldigt medielandskab. De klassiske medier, DR, TV og de store landsdækkende aviser bliver mere og mere ligegyldige eller ligefrem skadelige for samfundsudviklingen, dels fordi de er dybt afhængige af mediestøtte og derfor følgagtige over for magten, dels fordi de uhæmmet prøver at sælge deres produkter ved at skræmme folk fra vid og sans, og derfor ikke er i nærheden af at give et retvisende billede af virkeligheden.
Lykkeligvis er disse medier på retur, og er ved at blive erstattet af et mylder af nye medier.
Et af disse nye medier, som jeg varmt kan anbefale, er Podcasten Samfundstanker udgivet af CEPOS. Kan bl.a. høres på Spotify eller på CEPOS’ hjemmeside:
Samfundstanker udkommer 2 gange om ugen, dels med en opsamling af og kommentarer til ugen der gik, dels med et interview af en person, der bidrager til samfundsdebatten.
I den seneste udgave interviewer Martin Ågerup og Otto Brøns-Petersen, Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Interviewet var rystende interessant, og afslørede at Klimarådet og dets formand i stedet for at være en saglig vagthund over for statens populistiske klimapolitik, optræder som rendyrkede klimapolitiske aktivister = med postulater om alvorlige irreversible konsekvenser og væltepunkter, og jeg skal komme efter dig, og drivhusgasserne skal bare kommanderes ned, uanset hvad omkostningerne er, og uanset om omkostningerne ved nedskæringerne er langt højere end omkostningerne ved klimaændringer.
Lyt selv og græm dig.
Martin og Otto sagde som sædvanlig mange fornuftige ting.
Jeg vil fremhæve, at Martin tog ideen om, at vi i den rige del af verden skylder den fattige del noget som helst på grund af vores udledning af drivhusgasser, grundigt ved vingebenet.
Tværtimod, vi har brugt den rare lagrede solenergi i form af kul, olie og gas til at opbygge en værdifuld infrastruktur særligt i form af viden, som nu gør det muligt for de fattige lande at blive rige meget hurtigere og mindre smertefuldt end vi selv kunne.
Husk at kul, olie og gas ikke ville have været en pind værd, hvis ikke vi havde udviklet viden og teknologi til at udvinde dem med.
Set i det lys burde udviklingslandene i stedet for betale for os den ideudvikling, vi har stået for.
Jeg skrev en mail til Martin og Otto og takkede for udsendelsen. Her er nogle uddrag fra mailen:
Det var sjovt at høre dig og Otto blive ved med at argumentere roligt og sagligt, selv om I af og til var tydeligt irriterede over PM’s tosserier.
Jeg er med på, at den rolige, venlige saglige anvendelse af LOGOS, som I bruger på CEPOS, i længden er en god argumentationsteknik og burde vinde.
Men bare en gang imellem burde I springe i luften og bruge lidt PATOS = det er jo det rene idioti at betragte den situation, at jorden bliver varmet op med et par grader (vi lever stadig i en ekstrem kold tid) som et problem, der bare er i nærheden af kunne sammenlignes med en pandemi, en global økonomisk depression eller en atomkrig.
Og lidt ETOS, det er usædvanligt kynisk og ondt at forhindre verdens fattigste i at fyre løs med kul, olie og gas og dermed hurtigt at opnå samme levestandard som os andre – blot for at kunne dydssignalere over for omverdenen.
Danish
Hvorfor går Klimarådet ikke ind for atomkraft?
Danmark har svigtet sit ansvar som grønt foregangsland ved ikke at fokusere på en teknologi, som kan bruges globalt. Vi kan være med til at løse verdens problemer med atomkraft som fremtidens grønne energikilde.
Godt at blive klog af. Ud over en uenighed om bla. kvotesystemet og dets virkemåde blev det mod slutningen at mødet klart for mig, at hovedforskellen ligger i hvor katastrofale konsekvenserne må forventes at blive. Hvs man virkeligt troede på Klimarådets, og nu også FN’s formands, dommedagsvisioner, ja så gik jeg også ind for drakoniske tiltag nu, men det ser jo ud til at lejrene her taler fuldstændigt forbi hinanden. Måske var det her, man skulle nærme sig konsensus snarere end omkring virkemidlerne.