På Judith Currys blog er der udkommet en længere artikel skrevet af en Alan Longhurst vedrørende det fænomen, at byområder normalt har en højere temperatur end mere landlige omgivelser. Det får en indflydelse på den temperatur, der registreres af lokale vejrstationer; hvis de er placeret inde i byerne, vil de over årene give et større bidrag til den målte globale opvarmning.
Vi beskrev for ikke så længe siden et forsøg fra Dr. Roy Spencers side på at kvantificere denne effekt i USA, han brugte nogle nationale data for graden af udbygning i de enkelte områder, og sammenholdt dem med placeringen af vejrstationerne. Resultatet var ret entydigt.
Longhurst beskriver en anden fremgangsmåde, baseret på satellitbilleder taget om natten, se fig. 1. Områder med meget lys skulle, alt andet lige, være udtryk for en høj grad af udbygning, og dermed højere temperaturer. Det viser sig dog i praksis at være en noget tvivlsom metode, der nævnes et eksempel på en veludbygget fransk landsby, hvor vejrstationen imidlertid er placeret på en øde bakketop et godt stykke væk, så den er ikke påvirket af varmen fra byen.
Vi har beskrevet mekanismen, hvor solen om dagen opvarmer beton- eller asfaltbelagte områder, og efter solnedgang afgiver de så varmen og giver kunstigt forhøjede nattemperaturer. Det samme gælder husfacader. Longhurst nævner så, at alle aktiviteterne i byerne, opvarmning, trafik, industri osv. giver et betydeligt bidrag i form af direkte opvarmning, og det medvirker også til byernes generelt højere temperaturer, der endda kan sprede sig lidt ud i oplandet. Til gengæld optager byerne kun omkring 1 % af Jordens samlede landareal, så i det globale billede har det en meget ringe indflydelse på temperaturen.
Longhursts artikel er noget knudret formuleret og meget lang, og det kniber med at komme med klare budskaber, ud over at byernes varme kunstigt forhøjer de målte globale temperaturer. Men han giver et par eksempler, der er ganske interessante.
En illustration fra NASA, vist her som fig. 2, sammenligner den globale temperatur med USA’s temperatur i perioden 1880-2000. Bemærk at skalaen på de to kurver ikke er ens, men alligevel ser man en meget større opvarmning på den globale kurve fra 1940 til 2000. I USA er mange målestationer stadigvæk placeret på landet, mens de i resten af Verden primært befinder sig i byområder. Det udvisker temperaturfaldet fra 1940 til 1970.
Et andet interessant eksempel er to små flækker i Sibirien, Zhigansk og Kjusjur. De ligger nogle 100 km fra hinanden, men i ret ensartede omgivelser, se fig. 3.
Zhigansk har været en by siden 1632, hvorfra kosakkerne sørgede for lov og orden og skatteopkrævning i området. Nu har byen 3400 indbyggere, og er forholdsvis tæt bebygget, se fig. 4. Den har ingen veje ud til omverdenen, man kan køre på om vinteren, medmindre floden er frosset til. Til gengæld er der en lille flyveplads, hvor vejrstationen formodes at være placeret.
Kjusjur blev etableret så sent som i 1924 og består af ca. 100 mindre huse. Der er 1345 indbyggere, ingen asfalterede veje og vist kun en bil eller to, fig. 5. Bebyggelsen her er meget spredt.
Det interessante er nu, når man sammenligner temperaturkurverne for de to byer, fig. 6. Begge viser et let fald i perioden 1940-1970, som følge af den generelle globale afkøling. Men derefter udvikler temperaturerne sig meget forskellig, Kjusjur har en vis stigning, mens Zhigansk-temperaturen forøges betydeligt mere. Der er næppe andre forklaringer end udbygningen af menneskelige aktiviteter lokalt.
At de store jordbaserede globale temperaturkurver er kraftigt påvirket af varmen i byerne, kan der ikke være megen tvivl om. Det er givetvis årsagen til, at disse kurver (HadCRUT, NASA/GISS, Berkeley osv.) viser større stigninger end de uredigerede satellitmålinger. Det er en skam, at vi ikke har satellitmålinger, der går længere tilbage i tiden end 1979, det kunne være yderst interessant at se, hvad de havde målt den gang – f.eks. til 1880.
Danish
Ja.
Tak for artiklen. Der er flere af samme forskning, jeg har stødt på. Ivar Giæver (Nobelpristager) fortæller ligeledes om det i en letforståelig YouTube video (alle kan forstå den med en IQ over 50, så der er ingen undskyldning for ikke at se den). Ivar Giæver fortæller om første gang har var i en bestemt storby. Dér var der 3-4 biler og han havde én af bilerne. I dag er byen vokset til mange mange millioner af mennesker – det er vel klart for alle, at temperaturen stiger så?
MEN – kan det da for helvede ikke være lige meget? Klimaet har ALTID ændret sig og klimaet vil blive ved med at ændre sig. Jordkloden er 4,5 milliarder år og klimaet har altså altid ændret sig. Iskerneboringer fortæller om hvor varmt og hvor koldt det har været og hvor meget CO2, der har været. Guess what: Vi har haft enormt lavt CO2-niveau samtidig med meget høj temperatur – behøver man at være professor for at forstå, at der må være noget andet, der styrer temperaturen end CO2?
Vi har jo et fint eksempel i Danmark. Landbohøjskolen, der sikker hedder noget smart på engelsk nu, lå helt klart på landet, da man begyndte at måle temperaturer der. Nu ligger den midt inde i byen, og alene det gør at den målte temperatur stiger.
Hvad med al den varme bilerne leverer lige ud i luften til køling af motorer?
Det giver da også luften et løft i temperatur, og det er nok vanskeligt at måle.
Og det er jo ikke varme fra CO2, men blot spildvarme motoren skal af med.
En eller anden betydning må det jo have.
J. O. P.
Ja byvarmen må have større effekt ved dårlig isolering.
En anden interessant ting er alle de biler, der kører rundt og udleder en masse varme lige ud i luften, det er en betragtelig mængde energi, der døgnet rundt bliver udledt direkte i luften.
Den kunne tænkes at være større end byvarmen.
J. O. P.
Hej Søren
Jeg skriver “nyt” indlæg, fordi nestingen i trådene åbenbart ikke tillader flere replies?
Du skriver:
“Du skal nok ikke tage temperaturskalaerne på de to kurver fra Sibirien alt for alvorligt”
Så det du siger, er, at den case, du baserer meget af dit input om UHI på, kommer fra to kurver, man ikke skal tage alvorligt? – altså undtagen, hvor de supporterer din case?
(forkortet af red.)
Du behøver jo ikke med vilje at misforstå, hvad jeg skriver til dig. De to kurver er interessante at sammenligne pga. udviklingen i temperaturen gennem årene. Jeg skriver ikke, at kurverne ikke kan tages alvorligt, men derimod temperaturskalaerne på dem.
Og nok om det nu. Byvarme-fænomenet er ægte nok, som dokumenteret utallige gange. Det betyder ikke, at der slet ikke har været nogen global opvarmning de seneste 150 år, men det kan meget vel forklare, hvorfor de landbaserede målinger viser en større opvarmning end de satellitbaserede. Hvorfor klimaforskere er så forhippede på at trylle byvarmen bort, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det ligner en tanke!
Vi stopper diskussionen her, vent til indlægget om Berkeley-kurven udkommer.
Hvad andre mener:
https://skepticalscience.com/urban-heat-island-effect.htm
Dette understreges jo også af, at det er i de polare egne, vi ser langt den største opvarmning.
At tage to mindre bebyggelser i Sibirien, hvoraf den ene ligger lige ud til Polarhavet og den anden dybt (ca. 500 km) inde i indlandsklimaet, er et meget dårligt og meget uvidenskabeligt cherrypick, som man absolut ikke kan konkludere noget som helst ud fra.
De to bebyggelser er bare et interessant eksempel på fænomenet. Deres klima er nok ikke så forskelligt endda. Fænomenet fastlandsklima er relevant, når du sammenligner med kysterne af Atlanterhavet og Stillehavet, hvor de varme havstrømme (vand + luft) fra troperne bevæger sig mod nord eller mod syd mod polerne og udjævner forskellen i temperatur mellem sommer og vinter. Den effekt ser man jo ikke noget til ved farvandet nord for Sibirien.
Netop byvarmen er et område hvor cherry picking stortrives, det er jo tydeligt i Skeptical Science’s artikel, hvor man så bare har udvalgt nogle data der understøtter klimafortællingen i stedet for det modsatte.
“Deres klima er nok ikke så forskelligt”?
Der er ca. 15 graders forskel på temperaturerne på de to lokationer, så noget forskel er der nu nok?
“det er jo tydeligt i Skeptical Science’s artikel”
Kig på figur 1, hvor det er helt tydeligt, at der ikke er nogen forskel i kurverne for rurale og urbane målestationer.
Her til morgen er der nu kun 5 graders forskel, og det kan jo skyldes mange ting.
Skeptical Science’s figur ligner en fra Berkeley, hvor de også ville “bevise” at der ikke var noget byvarme-fænomen. Den kunne afvises, fordi de to kurve begge var en blanding af land og by. Det er faktisk meget svært at afgøre, om en vejrstation virkeligt ligger i landlige omgivelser, uden huse, veje, gårdspladser eller lign i nærheden. Du kan glæde dig til en artikel om Berkeley, der kommer her på hjemmesiden om en uges tid. Ind til da lader vi sagen ligge.
“Her til morgen er der nu kun 5 graders forskel, og det kan jo skyldes mange ting.”
Dine EGNE kurver viser – med al ønskelig tydelighed – at der er ca. 15 grader forskel i temperaturen på de to lokationer.
“Den kunne afvises, fordi de to kurve begge var en blanding af land og by.”
Af hvem?
“Du kan glæde dig til en artikel om Berkeley, der kommer her på hjemmesiden om en uges”
Det vil jeg gøre – hvem mon har skrevet den? Og er den peer reviewed?
Du skal nok ikke tage temperaturskalaerne på de to kurver fra Sibirien alt for alvorligt. At der skulle være så stor forskel er næppe troligt. Men klimagrafer er tit redigerede, eller udtrykt som anomalier osv. Derfor skal man nøjes med at kigge på udviklingen i de to grafer og den er slående.
“Dette understreges jo også af, at det er i de polare egne, vi ser langt den største opvarmning”
– måske?
Her er den arktiske udvikling:
http://www.climate4you.com/images/70-90N%20MonthlyAnomaly%20Since1920.gif
, som vise temperaturer anno 2022 med niveau som i 1940erne.
Her Antarktis:
http://www.climate4you.com/images/70-90S%20MonthlyAnomaly%20Since1957.gif
, som viser uændret niveau siden 1975.
Og her er den arktiske temperaturudvikling sammenholdt med den globale – fra NOAA
https://www.climate.gov/news-features/featured-images/2020-arctic-air-temperatures-continue-long-term-warming-streak
“Og her er den arktiske temperaturudvikling sammenholdt med den globale – fra NOAA”
– ja, det er da i grunden ganske tankevækkende, at der kan være SÅ stor forskel på ‘HadCRUT’ hhv. ‘NOAA’ data – selvom NOAA tilsyneladende ikke oplyser, hvilket eksakt omåde, de henregner til ‘Arctic'(?).
(Men som det fremgår, viser dog også NOAA en tydelig afkøling i perioden 1940 – 1970).
Dit link starter med: “The Urban Heat Island Effect (UHI) is a phenomenon whereby the concentration of structures and waste heat from human activity (most notably air conditioners and internal combustion engines)”
Gad vide om forfatteren ved, at det meste af varmen en air conditioner producerer neutraliseres af den kulde den også producerer? Eller at USA bruger 4 gange mere energi på opvarmning end på afkøling/air conditioning? Eller at den største urban heating effekt er den manglende afdampning af regnvand?
(forkortet af red.)
Anders, du bør nok læse nogle af artiklerne her på siden, inden du udtaler dig om byvarmen. Den største kilde til at termometre måler forkert (for højt) er, hvis de står på asfalteret eller betonbelagt grund, eller tæt op ad husfacader. Vores byggematerialer bliver varmet op af solen om dagen (mere end en græsmark) og afgiver så varmen i løbet af natten. Derved vil termometret registrere en højere nattemperatur og således et højere døgnmiddel. Det betyder at man kan få effekten, bare termometret står på en asfalteret gårdsplads midt ude på bøhlandet.
https://klimarealisme.dk/2022/08/27/byvarmeoe-effekten/
Søren: Lige for at gøre klart. Min kommentar var til linket i Frederiks indlæg – ikke dit.
Det er jeg klar over, men derfor havde du alligevel misforstået byvarmen (“UHI”). Hvis udblæsningen fra en aircondition står i nærheden af termometret, så gør det jo ingen forskel om bygningen samtidigt køles af indvendigt. Termometret måler på den varme udblæsningsluft og registrerer derfor en højere temperatur, end omgivelserne har. Tilsvarende som nævnt effekten af varme belagte overflader. Byvarmen er ikke primært et udtryk for, at byen er varmere, men derimod at termometret snydes, som beskrevet i min vedlagte reference.
Mængden af energi beton afgiver om natten svarer til hvad den optager om dagen. Nettoeffekten på energibalancen er NUL!
Tag nu fordampningen af vand:
Det regner hvert år ca. 760mm i DK, svarende til 2kg/m2/dag.
Fordampning af 2kg/m2/dag vand svarer ca. til 1kWh/m2/dag.
Dvs. den kølende effekt svarer til 1 times solindfald, ved ækvator, midt på dagen, under klar himmel, hver dag, hele året! Det er jo en enorm effekt.
Her ligger forskellen måske: Du taler om noget som kan måles 5m væk. Jeg taler om noget som kan måles op til 50km væk fra bymidten af en stor by.
Regn gerne efter, har jeg overset noget? Ikke dippedut ting som at noget af vandet i naturen ryger til grundvandet. Halvdelen af ovenstående er stadig enormt.
Ja, men din effekt af vandfordampning har da sikkert noget at sige, men det er ikke pointen her. Et termometer, der er opsat på en græsplane i en efter forskrifterne udført Stevenson-skærm, vil hver dag korrekt måle lufttemperaturen døgnet rundt. De moderne termometre vil ofte måle mere eller mindre kontinuerligt, og ud fra alle målingerne beregner stationen så døgnets gennemsnit. Det vil korrekt afspejle temperaturen.
Anbringer du nu din station ovenpå en betonbelægning, eller har asfalt rundt om i forbindelse med en parkeringsplads, så bliver belægningen om dagen varmet op af solen. Termometret måler korrekt lufttemperaturen i dagtimerne. Om natten går det galt, fordi belægningen nedenunder nu afgiver sin varme, der stiger opad og påvirker termometret, så det måler en (kunstigt) højere temperatur.
Har du en aircondition i nærheden, der om dagen blæser varm luft ud, der rammer Stevenson-skærmen, vil det også give kunstigt forhøjede temperaturer fra dit termometer. Fik du kigget på min reference ovenfor, den omtaler Anthony Watts’ uhyre interessante rapport om de amerikanske målestationers sølle tilstand, hvad placering angår?
Søren: Jeg læser ALLE dine artikler med stor fornøjelse. Tak for det! Men i den her sag mener jeg du/I retter kanonen i en forkert retning. Effekten du refererer til er en andenordens effekt med en betydning på 0.1C. Den effekt jeg taler om kan betyde flere graders forskel. Dertil er fordampningseffekten stærkt korreleret med urbaniseringen over de sidste 50år og da de fleste målestationer med en lang tidshistorik ligger i nærheden af større byer, syntes der at være en klar korrelation mellem den manglende fordampning i bebyggede områder og målte temperaturstigninger. Ikke at det er hele forklaringen, temperaturen er unægteligt steget de sidste 40år, men det virker på mig som en vigtigere effekt end den du nævner.
Jeg har ingen muligheder for at bedømme din fordampningseffekt; om vandet siver ned i jorden eller løber væk i afløb gør vel i mange tilfælde ikke den store forskel. Men effekten jeg nævner, giver i følge eksemplet i Anthony Watts artikel give en forskel på “by” og “land” ca. 0,3 grader over døgnet (se fig. 2 i artiklen her: https://klimarealisme.dk/2022/08/27/byvarmeoe-effekten/ Det er kun et eksempel, andre kan være værre jfr. Watts rapport.
Og reelt er det jo ikke meget mere, vi leder efter, hvis vi f.eks. vil forklare afvigelsen mellem satellitmålingerne og de jordbaserede? En halv grad er rigeligt!
Regnvand siver skam ikke sådan lige ud af jorden. I jorden dominerer kapilarkræfterne over tyngdekraften. Det er derfor du skal have mindst 150mm flamingo i dit fundament for at fugt ikke suges op i gulvet. Først når jorden er mættet (tørkeindeks = 0) siver regnvand videre til grundvand. Vandet ligger i jorden og bliver optaget af planter og træer og fordamper fra bladene. Et voksent træ kan fordampe over 100L vand om dagen.
Selvom det ikke er flydende vand som fordamper fra bladene er fordampningsenthalpien netto den samme.
Hej.
I byvarmen tænker jeg mere på den faktor, at man fyrer op med varmekilder, el og brændstof som ikke havde været til stede uden mennesker, det må da give ekstra varme.
Et menneske afgiver varme fra kroppen svarende ca. til en 60W glødepære.
Så der produceres da varme i byerne.
Maskiner, biler osv. hjælper også til.
Jens O. P.