Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Elbiler – et håbløst projekt?

Willis Eschenbach er på banen igen. Det er jo altid en fornøjelse at oversætte hans artikler, og her følger én om elbiler og drømmene om deres overtagelse af hele markedet i løbet af få år. Eschenbach regner på situationen i USA, men den er ikke meget anderledes i Europa.

De der tror, at elbiler gør en forskel … tro om igen.

En amerikansk myndighed har netop offentliggjort en rapport, hvoraf det fremgår, at i 2021 gav amerikanske privatejede plugin-hybrid- og rene el-biler anledning til en ”besparelse på 2500 millioner liter benzin”.

Men det er vildt overdrevet, fordi der bruges fossile brændstoffer til 61 % af USA’s elektricitet, og vi er nødt til at inkludere:

  • Energitabet ved at bruge kul eller naturgas til elfremstilling (ca. 45%).
  • Tab i transmissionskablerne (~ 5%)
  • Tab ved opladningen af bilen (yderligere ~ 5%).

Så reelt er det mindre end en tredjedel af denne tilsyneladende besparelse, der er en faktisk reduktion i brugen af fossilt brændstof, dvs. ca. 800 millioner liter.

Ovennævnte rapport hævder også, at fra 2010 til 2021 har elbiler sparet 9 milliarder liter benzin. Hvis vi er venlige, så vil det svare til en reel besparelse på 2,7 milliarder liter.

Det lyder da af meget. Men som sædvanligt skal sådan et tal sættes i perspektiv. USA bruger ca. 1,35 milliarder liter benzin om dagen … så besparelsen svarer kun til ca. 2 dages forbrug.

Jeg gentager lige: Over de seneste 11 år har elektriske biler i USA sparet To Dages Forbrug Af Benzin.

Hmmm …

Og hvor meget har det kostet?

Direkte statsstøtte til elbiler har kostet dig og mig 10 milliarder dollars ind til nu, og vi hænger på krogen til mere. Regeringen har netop forlænget støtten til elbiler indtil 2032 og fjernet grænsen for hvor mange elbiler, der kan få støtte.

Det bliver værre. Regeringen har også lige godkendt at der bruges yderligere 7,5 milliarder dollars af skatteydernes penge på opladestationer.

Så ind til nu har vi brugt over 6 DOLLARS pr. liter benzin, der er sparet … økonomisk selvmord.

Eschenbach forklarer herefter i detaljer, hvordan statsstøtten til elbiler gives i form af nedslag i skattebetalingerne. Hvis man betaler meget i skat og dermed er velhavende, får man meget ud af ordningen, er man fattig, får man næsten ingenting:

Jo rigere du er, jo mere støtte får du til at købe en bil, der slår gnister, men som for det meste kører på fossile brændstoffer. Hvad er det for noget?

Det er ikke andet end et svindelnummer til fordel for de rige. Fattige eller middelklasse-folk betaler for de elbiler som bruges til at signalere dyd af læger, direktører, advokater og politikere.

Og hvor godt sælger elbilerne så? Fig. 1 viser, hvordan folk tror, at de sælger og hvor godt de i virkeligheden sælger. Her er det globale tal.

Fig. 1: Globale salg af elbiler 2005-2021. Til venstre kurven for elbilerne alene, til højre den samme kurve, men sammen med kurven over det total salg af passagerbiler.

Bemærk at data for salget af elbiler (den gule kurve) er den samme i begge diagrammer …

Der er imidlertid et meget større problem med elbilerne – vi er hurtigt ved at løbe tør for både elforsyningen og transmissionskapaciteten til at lade dem op. Californien kan ikke engang holde lys i lamperne, og den gale guvernørs svar på det er et forbud mod salg af benzinbiler efter 2035 …

… Og imens har Schweiz måttet bide hovedet af al skam mht. elbiler. Hvis den nuværende energimangel fortsætter i Europa, så planlægger schweizerne at forbyde al kørsel med elbiler, undtagen til ”livsnødvendige” ture her til vinter.

Ikke bare det, men hele overgangen til ”netto-nul” 100% elektrisk energiforsyning i 2050, som mange taler for, er økonomisk, fysisk og politisk umulig.

Problemet med elbiler er, at de er en enormt kostbar fantasiløsning på et problem, der ikke eksisterer. Der er ikke nogen ”klimakrise”, det er bare en løgn for at få folk til at blive bange og gøre, hvad der bliver sagt. Jeg kan her henvise til en anden artikel: ”Hvor er klimakrisen?”, som jeg har skrevet om det emne, og som ingen har kunnet modsige.

Med mindre vi kan stoppe den vanvittige krig mod fossile brændstoffer, vil det ruinere os alle, drive energiomkostningerne op gennem loftet, efterlade folk med lave indkomster frysende om vinteren og nægte de fattige lande den energi, de behøver for at slippe ud af deres fattigdom.

Grrr…

I Europa går det heller ikke så hurtigt med salget af elbiler, selvom det er steget betydeligt de seneste år. Ved udgangen af 2021 var der 246 millioner passagerbiler i EU, heraf var der kun 2,9 millioner rene elbiler, svarende til godt en procent. Der var også 2,5 mio. plugin-hybrid-biler, men de tæller jo ikke rigtigt som ”klimaneutrale”. Der blev i 2021 solgt knap 12 millioner biler heraf udgjorde elbiler + plugin 19 % og de rene elbiler kun 10%, se fig. 2.

Fig. 2: Salget af elbiler i Europa 2012-2021 (grønne søjler), resten af bilsalget er de gule dele af søjlerne

EU vil forbyde salget af benzin- og dieselbiler i 2035. Det bliver svært at få realiseret. Elbiler er stadigvæk meget dyrere end almindelige biler, især hvis de skal have en fornuftig rækkevidde. Derfor er det de velhavende mennesker, der køber elbiler og ofte som bil nr. 2. Hvis alle de mindre velstillede personer også skal kunne overgå til batteridrift, skal elbilerne dels blive meget billigere og dels få mere konkurrencedygtige rækkevidder – begge ting samtidigt. Der er ikke meget, der tyder på, at det vil lykkes inden 2035 – om nogensinde…

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Dines Jessen Petersen

    Er forbudet mod fossilt-drevne biler i 2035 fornuftigt? PTX fremstillet på basis af atomkraft er måske mere miljørigtig end El-biler. EU er i forvejen ved at overregulere. Den regulering kan blokere for nye videnskabelige gennembrud, vi ved jo ikke hvad der opfindes, det er jo ukendt.

  2. Vi må jo indse at EL kan MEGET,
    men det kan selvfølgeligt ikke bruges til ALT. !

    J E N S O. P.

    Flyveren.

  3. Jeg har haft en EL scooter,
    den kørte fint, hurtig acceleration gjorde den til et hit i byen,
    men rækkevidden var altid et problem, og den blev hurtigt mindre, og hvis man skulle have noget fornuftigt ud af den, skulle batterierne (til en formue) skiftes hvert år ved alm. brug.
    og hvis man regner det sammen er en benzinscooter både billigere og bedre.
    Jeg flyver modelflyvning, der har vi 3 muligheder:
    Methanol, benzin og EL.
    Methanol virker godt men er forholdsvis dyrt
    Benzin er langt det billigste og virker rigtigt godt og stabilt. EL er ret besværligt og dyrt og også ret farligt, da LI-PO batterier er ret eksplosive og skal behandles meget specielt.
    Og de lange opladningstider og opbevaringen af batterier er en ren pestilens.
    Jeg bruger selv alle 3 dele, men helst brændstof.

    Flyveren
    Jens O. P.

  4. Tommy Bernholm

    Som elbilsejer og kernekraft tilhænger, så må jeg bare sige at at artiklen rammer ved siden af skiven her. Ideen er selvfølgelig at producere elektricitet uden brug af fossile brændstoffer og vi er på vej, men det kommer til at tage mange år endnu pga. den ensidige og forkerte satsning på VE. Jeg er som sådan enig i, at skiftet til elbiler ikke har den store betydning mht. CO2 udledningen, men det vil hjælpe os fri af afhængigheden af de despotiske regimer i Mellemøsten.
    Mht. at forbyde salget af fossilbiler i 2035, så kan man diskuterer årstallet, men ved at sætte en dato på opnår man jo at motivere til at udvikle brugbare løsninger vha. markedsmekanismerne. Jeg er helt overbevist om at de fleste vil kunne købe en bil der opfylder deres behov, også i 2035. Man skal jo også huske på, at der ikke indføres et forbud mod brug af fossilbiler, blot nysalg. Der vil sikkert være fossilbiler på vejene i mange år endnu, omend priserne på benzin og diesel sikkert vil gøre disse lidet attraktive som daglig transportmiddel om 10+ år.

    Henvisningen til det omtalte “forbud” i Schweiz, som artiklen nævner, viser desværre at forfatteren ikke er kildekritisk når det drejer sig om emner der bekræfter forfatterens holdning/fordom. Hele sagen er blevet fordrejet i dagspressen og går man til kilderne, så drejer forslaget sig i virkeligheden om at i helt ekstreme tilfælde, kan man se sig nødsaget til at forbyde unødig kørsel, se også her: https://bilmagasinet.dk/blogs/bojes-autounivers/nej-schweiz-er-ikke-klar-til-at-forbyde-elbiler

  5. Kristian Petersen

    En overbevisende og humoristisk artikel af “The ever going” Søren Hansen.
    Personligt bliver jeg bare så gal hver gang jeg ser en glad julegris i sin elbil.
    Der er en grund til at alle disse hovedrystende kendsgerninger ikke kan trykkes i Europas Aviser.
    Få nu set denne dokumentarfilm i 24+ afsnit af den Hollandske Efterforsker Janet Ossebaard.
    Tag det som dit livs julekalender.
    1-10: https://www.bitchute.com/video/MYHTpUW9KAXQ/
    11-23: https://www.fallcabal.com/fallcabal/the-sequel-to-the-fall-of-the-cabal/
    24: https://www.bitchute.com/video/gxzee45A4l3h/
    25: https://www.bitchute.com/video/OfQHCaSZ1b1F/
    God fornøjelse.
    Go’ bagJul og Godt Nytår.
    De bedste hilsner
    Kristian Petersen

  6. CLAUS BEYER

    Hvorfor skal vi til USA for at få fakta om, hvor meget klimareligionen koster samfundsborgerne? Hvorfor kan vi ikke i Danmark få reel oplysninger om, hvad det koster hver enkelt borger, at vi ledes af en flok overtroiske politikere. Hvor mange milliarder har borgerne betalt til vindmølleindustrien i form af de forskellige afgifter på el, benzin, diesel, flyrejser m.m.? Hvor mange milliarder har vi betalt til vindmølleindustrien, for at de kan levere, hvad de kalder billig energi til os? Efter min mening bør regeringen hver måned offentlig gøre, hvad der er investeret i vindmølleindustrien hhv solcelleindustrien og olieefterforskning og produktion den foregående måned. Og i samme åndedrag publicere, hvad Danmark har tjent på disse investeringer, dvs i form af salg af naturgas og olie til udlandet plus salg af vind og sol energi til udlandet. Plus selvfølgelig, hvor meget der er produceret af hver af disse energityper. Så kunne befolkningen følge med i, hvordan økonomien er, primært hvad der er bedst for landet økonomisk set. Norge publicerer hver måned regnskabet for produktion af olie & gas fra sokkelen, og man kan til enhver tid se, hvor stor den samlede opsparing er (oliefondet). Noget lignende burde vi gøre i Danmark. Men da det bliver for afslørende, vil det nok aldrig ske.

  7. JENS JAKOB KJÆR

    Skræmmende. Efter min mening skal de klimatroende slet ikke have en bil. Dækkene på en Tesla er lavet af mineralsk olie og kul og de kører på asfalt som er et olieprodukt.

Skriv et svar til JENS JAKOB KJÆR Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*