Et nyt videnskabeligt studie diskuterer, hvor meget den menneskeskabte CO2 betyder for den globale temperaturstigning. Studiet, som har titlen: Is Anthropogenic Global Warming Accelerating? (”Accelererer den menneskeskabte opvarmning?”), når frem til, at det næppe er CO2-udslippet, men mere reduktionen af vores aerosol-udledning, som er skyld i, at den globale opvarmningstakt er steget fra 0,19 grader/årti i perioden 2000 til 2009 til 0,24 grader/årti i perioden 2010-2019.
Studiet er lavet af videnskabsmænd fra Oxford Universitet og US National Center for Atmospheric Research og offentliggjort i tidsskriftet Journal of Climate. Aerosolerne har en kølende effekt, når de befinder sig i atmosfæren, men det er lykkedes at reducere mængden af aerosoler gennem de sidste mange år. Fig. 1 viser som eksempel udviklingen i udledninger af svovl. Reduktionen betyder, at aerosolernes kølende effekt reduceres, og at temperaturen på jorden stiger.
Studiets målinger af reduktionen af aerosoler støtter, som det hedder i studiets abstract, “the claim of an aerosol-induced temporary acceleration in the rate of warming”, altså teorien om at der er opstået en foreløbig stigning af opvarmnings-takten på grund af reduktionen af aerosoler. Fig. 2 gengiver resultaterne, hvor bidraget fra hhv. drivhusgassernes stigning og faldet i indholdet af aerosoler er vist.
Forskerne bag studiet er forsigtige med at drage for vidtgående slutninger, men understreger kompleksiteten af årsagerne til den globale opvarmning.
De siger dog (p 4283) at “it’s a credible hypothesis that global temperature trend changes since 2000 could be arising largely from internal variability“, – altså at ændringerne i temperaturstigningernes hastighed i dette årtusinde i store træk kan skyldes naturlige årsager (såsom El Niño, red.).
Studiet bidrager til debatten om, hvor meget CO2-udslippet reelt bidrager til den globale opvarmning, og det understreger behovet for at studere mange flere af de fænomener, som har indvirkning på klimaet.
Tak til Net Zero Watch.
[Note: Artiklen i Journal of Climate bruger landbaserede temperaturkurver for den globale opvarmning, de viser jo noget større temperaturstigninger end dem fra satellitterne, f.eks. UAH. Red.]
Danish