”Metan – Stor ståhej for ingenting” hedder overskriften på en artikel i WUWT, skrevet af David Archibald. Det er jo en titel, der er lånt fra en komedie af William Shakespeare og meget rammende, idet historien om metan og dens rolle i klimasammenhænge ifølge denne artikel mest af alt også er en komedie. Her følger en oversættelse:
Vi ved, at CO2’s opvarmende effekt er logaritmisk. De første 20 ppm CO2 varmer atmosfæren med 1,5 oC. Ved den nuværende koncentration på 412 ppm. vil hver ekstra 100 ppm kun give 0,1 oC. CO2 er møvet ud som drivhusgas.
Men hvad med metan, der er brugt som dagens undskyldning for at ødelægge levebrød, byer, industrier og hele økonomier? Metan, med en halveringstid på 9 år i atmosfæren er CO2’s lillebror i de sataniske gassers gudeverden.
Se denne overskrift om badutspring i New Zealand (fig. 1):
Fig. 2 viser, hvor meget metan kan varme Jorden. Man ser her, at reduktionen i opvarmningseffekt ved stigende koncentration ikke er så stejl som for CO2’s vedkommende, men effekten er alligevel således, at ved den nuværende koncentration på 1,9 ppm vil hver ekstra 0,1 ppm give en opvarmning af atmosfæren på 0,05 oC. Idet metankoncentrationen p.t. stiger med 0,1 ppm over 20 år, så vil atmosfæren blive varmet op med ekstra 0,2 oC i år 2100. Læseren kan selv afgøre, om han/hun behøver at bekymre sig over denne forudsigelse.
Men metan er kun steget med den hastighed i løbet af nogle få år. Man har målt koncentrationen af CO2 i atmosfæren siden 1958. Metanmålinger startede først i midten af 1980’erne, og fig. 3 viser, hvordan data ser ud:
Der var en stejl stigning i begyndelsen, men fra tidligt i 1990’erne til 2010 var udviklingen så godt som flad i næsten 20 år…. Fig. 4 viser de årlige udsving.
Der er 3 år – 2000, 2001 og 2004 – i hvilke metanindholdet faldt. Lad os se bort fra støjen og se på det større billede. Det viser, at stigningstakten faldt i 20 år og derefter var stigende i 20 år. Nogle årtiers yderligere observationer kan måske vise os, om der er tale om et cyklisk fænomen – en svingning.
Men landbrug, der har eksisteret i generationer, kan blive udslettet pga. unødvendige bekymringer over metan, mens vi afventer de data. Så lad os kigge lidt på den underliggende videnskab. Der er formentligt to faktorer på spil.
For det første er produktionen af biomasse i planterne steget som følge af stigningen i atmosfærens CO2-indhold. Dele af den Vestaustralske Ørken har nu 30% mere plantemateriale end for bare 30 år siden. Det samme er tilfældet i kæmpestore områder af skov og tundra i det nordlige Rusland. Med mindre denne vegetation bliver brændt af, vil dens skæbne være at udgøre en kilde til metan via termitter eller forrådnelse. Så Mennesket er ikke nødvendigvis en årsag til det stigende metan-niveau.
For det andet var solen mere aktiv i den anden halvdel af det 20. århundrede sammenlignet med de seneste elleve tusind år. Det stoppede i 2006 med afslutningen på Den Moderne Varmeperiode. Solen er blevet mindre aktiv, som vist på fig. 5.
Vores nuværende solcyklus, 25, ligger lavere end alle de fire foregående. Metanens naturlige fjende er ozon, naturens mest kemisk aktive gas. Ozon bliver dannet i den øvre atmosfære ved hjælp af kortbølget lys (bølgelængder kortere end 242 nanometer), der rammer ilt. Så siden 2006 er der blevet produceret mindre ozon, og det er på det tidspunkt, at metanindholdet i atmosfæren stoppede sit fald og begyndte at stige igen.
Sagen er afgjort. Der er ikke noget at komme efter. Fortsæt. Kun idioter vil hænge sig i sådan en minimal effekt, som vi ikke kan ændre alligevel. Der er rigtige problemer på vej til menneskeheden, som vil kræve al vores opmærksomhed. At ødelægge vores produktion af fødevarer i mellemtiden vil kun forværre vores situation.
Danish
Det væsentlige er, at køer, hunde og katte, ja, sågar mennesker producerer og udsender til omgivelserne både CO2 og metan. Mennesker udsender fx. i gennemsnit omkring 0,7 kg CO2 dagligt. Med over 8 milliarder af dem bliver det til en enorm emission, men denne indgår i naturlige kredsløb.
Hvis der skal klimaskat på landbrugets husdyr, så skal der vel også klimaskat på hunde og katte samt mennesker. Køer er endda mere nyttige end hunde og katte, idet de kan udnytte en ressource, græs, som vi mennesker ikke kan fordøje, til at lave kalve, kød, mælk m.m. Kadaveret kan bruges til at lave benmel, sæbe, læder m.m. Køernes affaldsstoffer, komøg, er naturgødning, der kan bruges til at producere flere af de afgrøder på markerne, som bla. veganere foretrækker! Derved spares også forbrug af kunstgødning, så eutrofieringen af vandområder nedsættes.
Klimafolket burde koncentrere sig om modstanden mod at forbruge fossile brændstoffer, som de gjorde oprindeligt, og hvor de har en bedre sag!
En god informativ artikel, som bør deles med folk udenfor vor boble. Eventuelt ved lejlighed sendes til partiernes energiordførere. Min erfaring er desværre, at der højest er een, måske to, der svarer.
En særdeles god artikel.
Hvordan kan bare én politiker tro at han eller hun ved bedre besked end 31.487 forskere (Uanset om det er Mette eller Ursula):
http://www.petitionproject.org/
Et par kommentarer:
1. CO2´s drivhuseffekt efter 420 ppm er ikke 0,1 grad pr. 100 ppm; men 0,25 grad. 1 grad pr. fordobling. Men det er jo heller ikke alvorligt.
2. Politisk behandles landbruget, især kvægholdet, som om det producerer CO2. Det er ikke tilfældet. Køer kan ikke producere nyt CO2. Kvæget er ligesom planterne en naturlig del af kulstofkredsløbet. Kvæget udskiller blot den CO2, det har optaget ved fødeindtaget.
3. Det er derimod rigtigt, at bakterier i kvægets vom udskiller metan, der har større drivhuseffekt end den CO2, der er optaget; men som artiklen rigtigt viser, er der forsvindende lidt metan i atmosfæren, og det nedbrydes på 10-15 år til CO2 og vand. Så det har ingen klimaeffekt.