WMO, Verdens Meteorologiske Organisation, er fast inventar på den alarmistiske klimavogn. WMO udgiver en række rapporter om klimaet og har netop udsendt en ny meddelelse, en såkaldt ”Drivhusgas-bulletin”, bl.a. tænkt som optakt til november måneds COP27 møde i Egypten.
Bulletinen er en status over atmosfærens indhold af drivhusgasser, primært CO2, metan og lattergas. Det ser ikke godt ud, alle 3 gasser har nået rekordagtige niveauer i 2021. De målte tal er fra WMO’s verdensomspændende net af målestationer, kaldet GAW, Global Atmosphere Watch, (”globale atmosfære-overvågning”), se fig. 1. Der er næsten 150 stationer, der måler CO2 og metan, og godt 100, der måler på lattergassen.
Bulletinen giver en oversigt over stigningerne siden 1750. For det år kender man indholdet af gasserne med imponerende præcision, 278,3 ppm for CO2, 729,2 ppb for metan og 270,1 ppb for lattergas. Stigningerne siden den gang er så hhv. 149, 262 og 129 %. I 1750 kunne man ikke måle noget som helst, så man spørger sig selv, hvor stammer så nøjagtige tal fra? Computerberegninger?
Fig. 2 viser udviklingen i CO2 fra 1985 til i dag. Indholdet er støt vokset, fra ca. 345 ppm til de nuværende 415 ppm. Det interessante er at se på tilvæksten pr. år, den har været svingende mellem 1 og 3 ppm. Forklaringen er ikke indlysende, men skyldes vel naturlige variationer i vejr og klima fra år til år.
Bulletinen nævner, hvordan de menneskelige udledninger er meget større end tilvæksten vist her, resten af CO2-en opsuges af havene eller ved øget plantevækst. Her er der selvfølgeligt så grund til at nævne, at videnskaben frygter, at denne opsugning ikke vil kunne fortsætte i de kommende år, og så vil ophobningen i atmosfæren gå endnu hurtigere.
Udviklingen i indholdet af metan er vist på fig. 3. Enheden er her ppb, dvs. dele pr. milliard eller 1000 gange mindre end CO2-ens ppm. For metan er der tale om en rekordstor tilvækst i de seneste år og igen det højeste indhold målt nogensinde (som dog ikke er særligt mange år). Interessant nok er der meget store variationer i de årlige ændringer, der endda i få år i starten af 2000-tallet var negative.
Reelt har man ingen anelse om, hvorfor den årlige tilvækst er steget så drastisk i de allerseneste år. Man forsøger at indkredse, hvor på Jorden de større udslip stammer. Det gør man ved hjælp af de detaljerede målinger fra hver enkelt station. Ved at lade computere simulere vejrmønstrene kan man se, hvorfra en stigende mængde formentligt kommer fra og derved indkredse kilden. De seneste års stigninger kunne således have deres udspring omkring Ækvator.
Forholdet mellem isotoperne C-12 og C-13 tyder på en sammenhæng med mikrobers aktiviteter. Her er der så igen en passende alarmistisk vinkling, idet den forøgede mikrobe-aktivitet kunne være et resultat af højere temperaturer, og derved har vi endnu en selvforstærkende effekt ved den globale opvarmning. WMO overser her behændigt, at temperaturen omkring Ækvator i virkeligheden ikke er steget ret meget og heller ikke forventes at gøre det.
Endeligt viser fig. 4 billedet for lattergas. Også her er der et stigende indhold og variationer i stigningen fra år til år. En stor kilde til stigningen er, ifølge WMO, menneskelig brug af kvælstofgødning.
Der er alt i alt tale om en stor indsats af forskning, mange mennesker er beskæftiget med at foretage målingerne, samle og redigere dem og derefter komme med teorier om dette og hint. Men hvad nytte gør det reelt?
Danish
Hej Søren
Du skriver:
“Der er alt i alt tale om en stor indsats af forskning, mange mennesker er beskæftiget med at foretage målingerne, samle og redigere dem og derefter komme med teorier om dette og hint. Men hvad nytte gør det reelt?”
Det er klart at selve forskningen ikke gør nogen nytte i sig selv – det er heller ikke dens formål. Dens formål at tilvejebringe og fortolke videnskabelige data, der så kan tjene som beslutningsgrundlag.
Forskningen viser, at atmosfærens indhold af de tre mest betydende (menneskepåvirkede) klimagasser alle er i accelererende stigning, hvilket jo tydeligt fremgår af de seks kurver, du viser. Resultatet af dette er stigende globale temperaturer.
Det er så op til beslutningstagerne at forholde sig til disse fakta. Vil (og kan) vi leve med de stigende temperaturer – eller skal vi gøre noget for at mindske vores udledning af drivhusgasser?
Nytteværdien afhænger jo nok i høj grad af, hvor alvorligt man betragter “klimakrisen”. Hvis der ikke er nogen fare på færde, og det er der jo næppe, så kunne alle de forskningsressourcer måske være blevet brugt på noget, der var mere gavnligt for menneskeheden.
Hej Søren
Du skriver:
” Hvis der ikke er nogen fare på færde, og det er der jo næppe, så kunne alle de forskningsressourcer måske være blevet brugt på noget, der var mere gavnligt for menneskeheden.”
Der er MEGET bred enighed blandt klimaforskere om, at der ER fare på færde, så jeg har meget svært ved at forstå din “jo næppe” terminologi?
Og jeg har endnu sværere ved at at forstå, at du advokerer for MINDRE forskning på området. Det er vel netop resultaterne af denne forskning, der også danner grundlag for DINE synspunkter omkring global opvarmning? Skal vi ikke have så meget (kvalificeret) information som muligt på bordet for dette vigtige emne?
For der ER vigtigt! Uanset om klimaforskerne har ret eller ej, skal vi jo gøre, hvad der er bedst for vore efterkommere: Enten konstatere at der ikke er et (alvorligt) problem – eller få fingeren ud.
Så i min optik er det da netop vigtigt, at der bliver forsket så meget som muligt – også selv om resultaterne ikke nødvendigvis matcher ens synspunkter.
Nej, der er ikke “meget bred enighed” blandt forskerne om en klimakrise og “fare på færde”. Det er noget, medierne og politikerne har blæst op. Men der penge i sagen, og derfor måler man CO2-indholdet i atmosfæren på ikke færre end 150 lokationer, og det er vildt overkill.
Hej Søren
Indrømmet – den “meget brede enighed” (over 99% af alle videnskabelige artikler) går på, at klimaforandringerne ER menneskeskabte. Hvor stor en del af forskerne, der sætter termen KRISE på, er ikke helt så let at google, men jeg har faktisk ikke set noget videnskabeligt fra en klimaforsker, der påstår INGEN krise – måske du kan hjælpe mig?
https://www.unep.org/facts-about-climate-emergency er en meget kort gennemgang af, hvad forskellen på at holde temperaturstigningen på 1,5 grader og 2,0 grader medfører. Og for en del er det “fare på færde”!
Måske for rigtigt mange, hvis store økosystemer kollapser, her tænker jeg f.eks. koralrev og ikke mindst insektpopulationer, som jo er ekstremt vigtige bestøvere i vores fødevareproduktion.
Jeg finder faktisk hele https://www.ipcc.ch/sr15/ “spændende” læsning.
Du kan f.eks. læse noget af Richard Lindzen, der ikke rigtigt kan få øje på nogen farlig situation mht. den globale opvarmning. Den ene grad, vi har haft ind til nu, er jo ingenting sammenlignet med udsvingene lokalt fra nat til dag eller mellem årstiderne.
https://klimarealisme.dk/2022/10/12/hvorfor-ipcc-tager-fejl/
Det er jo bevisligt noget vrøvl, at f.eks. 2 graders global temperaturstigning skulle kunne gøre ret meget ved bestanden af koraller. Koraller er hårdføre dyr, der har eksisteret på Jorden i mere end 300 millioner år. De lever i dag i både koldere og varmere vand og flytter gerne i retning af mere gunstige livsbetingelser. De trives fint nu efter 1,1 grads opvarmning, og ingen kan seriøst tro på, at yderligere 0,4 grader skulle kunne udrydde 70 % af dem. Rent vås. Læs noget af Jennifer Marohasy eller Peter Ridd herom.
De to grader er politisk bestemt og har meget lidt med videnskab at gøre. Det kan du f.eks. læse mere om i denne artikel, der omtaler et arbejde af klimaforskeren Reto Knutti, der er alt andet end klimaskeptisk – men lige som Zeke Hausfather en hæderlig mand.
https://klimarealisme.dk/2022/08/08/2-grader/
Når du kigger i den seriøse klimalitteratur er der ikke ret meget alarmistisk at finde. Det er ofte forskere inden for andre grene, der for at fremme pengestrømmen fletter klimaet ind i deres forskning – f.eks. ved at spå om udryddelsen af denne eller hin dyreart.
Metan optræder som en meget potent drivhusgas, som alle andre beregnes det over 100 år via en matematisk formel, hvor man integrerer over et tidsrum som regel 100 år!
Den går ikke med metan fordi:
1. metans levetid er ca. 10 år.
2. der dannes 1 CO2-molekyle og 2 stk vandmolekyler – alle er drivhusgasser, men levetiden for disse gasser er ret begrænset – CO2 forbinder sig med et vandmolekyle og danner HCO3-, som regner ned og forsyner bl.a. vandmiljøet med kulstof som er betingelsen for at der dannes alger i vandet og dermed sikrer livet i oceanerne og andre vandmiljøer.
Levetiden for HCO3- i atmosfæren er langt under de 90 år som klimaindustrien mener, så hvordan kan få også tak herfra for en fortrinlig artikel, men fantasitallene frem om metans drivhusgaseffekter som normalt beregnes ud fra en formel, hvor man integrerer over 100 år selv om metans levetid i atmosfæren er langt lavere end man bruger i beregningerne?
I så fald ville tyskernes metanudledninger under 2. verdenskrig stadig være aktive i klimasammenhæng, men den er ikke målt, kun beregnet på en upålidelig formel.
Metans absorption af varmestråler er ret ringe, desuden overlapper den det spekter som CO2 dækker, så det er en alvorlig fejl at man ikke korrigerer for denne overlapning.
At metans absorptionsområde stort set er dække af bl.a. CO2s burde man korrigere for, men det sker ikke.
Absorbtionsområdet for CO2 og metan ligger udenfor området, hvor drivhusgasserne kan passere gennem atmosfæren, strålingen skal først ramme jorden og ændres til længere bølgelængder ca- 2-10 my – det såkaldte “optiske vindue”:
I dette område er der stort set kun ozon der er aktiv, drivhuseffekten forekommer kun i dette område – metans effekt må nok siges at være beskeden!
Freeman Dyson skrev tidligere om metan og om klimaprogrammernes fejl, han kunne læse kildekoden direkte og finde hvor de regnede forkert, hvad sagde de (bl.a. Gavin) til hans kritik?
At Dyson ikke var klimaekspert, men fysiker. Man rettede ikke programmerne, der alle stadig viser forkert,
Ideen med metans drivhuseffekt er vist, at dens umiddelbare virkning er ca. 80 gange CO2’s, men pga. den korte gennemsnitlige levetid i atmosfæren (de ca. 10 år), regner man med en 100-årig drivhuseffekt på godt 20 gange CO2’s.
Selv om (middel)levetiden for et metanmolekyle i atmosfæren “kun” er ca. 10 år, kan man SELVFØLGELIG godt integrere over 100 år. Og det er lige så selvfølgeligt det, man har gjort, når man beregner den absolutte effekt af udledt metan i forhold til CO2.
Tak for et glimrende indlæg Søren Hansen.
Men jeg brænder med en bemærkning! Også vi i klimarealisme bruger en masse kræfter på at finde ud af, hvordan CO2-kredsløbet hænger sammen. Både fra fossile brændsler, ko-prutter og landbrugets engarealer. Det er som om, at vi har anerkender, at en anelse mere CO2 i luften er en katastrofe for klodens klima. Det er det ikke! I stedet for at bruge så mange kræfter på at analysere kilder og dræn skulle vi hellere bruge lidt flere kræfter på at fortælle vores læsere, at forskerne fortæller os, at lidt mere CO2 næppe gør meget mere skade end gavn. Jeg vil henvise til dit indlæg med professorer William Happer og klimaforskeren Richard Lindzen https://klimarealisme.dk/2022/08/20/svar-som-spurgt/. Og vi skal fortælle, at forskerne fra IPCC og IEA fortæller os, at jorden slet ikke har kul- og oliereserver nok til, at vi kan komme op på de CO2-koncentrationer som Dan Jørgensen og hans venner fabler om. Der vil jeg henvise til kronikken i Berlingeren den 1.feb 2020, Klimadommedag er aflyst, https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-arets-bedste-nyhed-klimadommedag-er-aflyst .
Hjemmesiden her skal efter min mening primært tjene til at gøre folk klogere. Der skal være stærke partsindlæg, som du omtaler, men også et kig ind i maskinrummet på klima-alarmismen, jo mere vi forstår tankegangen, desto bedre kan vi argumentere i mod den. Før jeg skrev artiklen her, vidste jeg f.eks. ikke, at man faktisk måler atmosfærens indhold af CO2 på 150 forskellige stationer spredt over hele Jorden.