Debatindlæg, Havstigninger

Havstigninger

Forskernes forudsigelser om fremtidige vandstandsstigninger er tvivlsomme. Forudsigelser om fremtidige vandstandsstigninger skræmmer børn og unge. Det skaber klimaangst og de unge mister troen på fremtiden.

Klimaministeren har forberedt sig og taget vådhabitten på

Forleden i DR-programmet Debatten fortalte professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet, at havet ville stige med 15 meter i løbet af de næste 200 år og ville dermed nå op over taget på TV Byen.

Sidste år fortalte lektor Aslak Grindsted ligeledes fra Niels Bohr Instituttet, at havet ville stige med 1,35 meter inden år 2100. Det er ifølge Aslak Grindsted en væsentlig større stigning end hidtil beregnet.

Det er svært at afvise forudsigelser om fremtidens vandstigninger, men jeg mener, at de bygger på et tvivlsomt grundlag. Forskernes forudsigelser bygger på FN’s klimamodeller, som mener at kun CO2 har afgørende indflydelse på klimaet. Det mener jeg ikke.

Det er fordi klimaet historisk naturligt har bølget meget, og det har selvfølgelig påvirket vandstanden i havet. Klimaet vil fortsat bølge naturligt, og det indgår ikke i forskernes og FN’s beregninger. Hertil kommer, at vandstandsstigningerne siden 2016 er klinget af, og er i den sidste tid helt gået i stå.

I år 985 drog vikingen Erik den Røde til Grønland, for at bosætte sig og drive landbrug.

Klimaet i Grønland dengang var varmere end i dag og havde været det i flere hundrede år. Det betød, at afsmeltningen fra indlandsisen i århundreder var større end nu, og havene steg mærkbart. Havisen havde trukket sig tilbage, og nordboerne drev en omfattende handel med elfenben. Elfenben stammede fra hvalrossens tænder. Det var en dyr og eksklusiv vare ved hofferne i Europa.

Den varme periode varede i yderligere 200 år og blev efterfulgt af en kuldeperiode, hvor nordboerne forsvandt.

Vandstanden i Roskilde Fjord var i vikingetiden højere end i dag. Årsagen er den kraftige afsmeltning i Grønland, og at havet var blevet varmere. Når vandmasserne i havet bliver varmere, får havet større volumen. Den almindelige antagelse er, at vandet i vikingetidens Danmark var 0,5 meter højere end i dag. TV har med iver og over mange dage rapporteret om, at Jyllinge Nordmark ved stærkt højvande i Roskilde Fjord var truet af oversvømmelse. I vikingetiden var oversvømmelse af Jyllinge Nordmark langt hyppigere og dele af Jyllinge Nordmark har permanent ligget under vand.

Vandstandsstigningerne er i dag mindre sammenlignet med vikingetidens vandstandsstigninger. Når globale vandstandsstigninger nu er gået i stå, så finder man årsagen i Grønland. Siden 2010 er klimaet i Grønland igen blevet koldere og indlandsisen smelter mindre.

Nutidens vandstandsstigninger har meget lidt sammenhæng med global opvarmning. Vandet begyndte at stige for 200 år siden efter den lille istid.

Global opvarmning starter ikke før i 1978 og kulminerer i 2016. Perioden 1880-1940 var en kuldeperiode. Det var en naturlig klimaændring, som faldt sammen med en periode med lav solaktivitet.

I Grønland bølger klimaet naturligt. 30’erne var en varmeperiode i Grønland. Dengang smeltede indlandsisen lige så meget som i dag. Senere blev det koldere og indlandsisen begyndte igen at vokse. Grønland er således en forklaring på, at havet steg i 30’erne selvom global temperatur endnu var inde i en kuldeperiode.

Så sent som i 1996 voksede indlandsisen, selvom vi nu var inde i en global varmeperiode.

Middelaldervarmen varede i 400 år. Hidtil har global opvarmning varet i 44 år, professor Jens Hesselbjerg Christensen mener, at global opvarmning vil fortsætte i endnu 200 år, og FN siger det også. Jeg tvivler, for klimaet bølger fortsat naturligt, som det altid har gjort.

For nyligt var FN’s generalsekretær Antonio Guterres ude med en ny advarsel, som blev bragt i alle medierne. Det er fordi indholdet af drivhusgasser i atmosfæren sættet ny rekord. Det er Kina, Indien og andre nye industrilande, som står for de stigende udledninger, men det fortæller Antonio Guterres og danske medier ikke. Så længe, der ikke er et billigere alternativ til fossile brændsler, vil denne udvikling fortsætte, men havet har midlertidigt sagt stop til fortsat at stige. Det er en trøst, at klimaet bølger naturligt i Grønland.

Del på de sociale medier

11 Comments

  1. Claus Beyer

    Jan Østergaards bemærkning om danskernes byggerier viser, at den almindelige dansker stadig har fornuften i behold. Den almindelige dansker tror selvfølgelig ikke på klima-alarmisternes dommedags profetier. I så fald ville de aldrig betale dyrt for at bygge og bo ved kysten. Det samme gælder de mange velhavende danskere, der betaler meget dyrt for at bo i nyopførte højhuse lige ved havnefronten i mange byer. Det må siges at være meget glædeligt, at fornuften er bevaret blandt danskerne ude i virkeligheden. Måske er det fordi, de fleste for længst har gennemskuet at al balladen drejer sig om penge og magt, -ikke om klimaet.

  2. Carsten Jensen

    Nåja, her på Lolland-Falster “fejrer” vi 150-året for stormfloden i 1872 i år.
    Morale : Køb aldrig et hus mindre end 4 meter over dagligt vande her.

  3. allan astrup jensen

    Ja, det vigtigste klimaproblem er, at menneskene bliver flere og flere og hvert menneske fylder OG BREDER SIG mere og mere og allevegne!

  4. Karin Egede

    Det må da i min optik være logik, selv for burhøns og akvariefisk, fordi alt er vel i bund og grund, på godt og ondt, en evig sammenhængende Evolution – endda selv den menneskelige forskning og søgen efter ny viden om alt tænkeligt – medens naturen i universet ikke lader sig tæmme.

  5. Henrik Holstein

    Er det et rimeligt argument, at når computermodeller ikke med nogen pålidelighed kan forudsige vejret om 8 dage, hvordan kan de så forudsige at temperaturen vil stige 2,6 grader om 80 år?

    • Hans Henrik Hansen

      “…når computermodeller ikke med nogen pålidelighed kan forudsige vejret om 8 dage, hvordan kan de så forudsige at temperaturen vil stige 2,6 grader om 80 år?”
      – (nøjeregnende) kritikere vil sikkert anføre, at der er betydelig forskel på at forudsige ‘vejret’, henholdsvis temperaturen!? Ydermere forsøger man jo ihærdigt (og ofte med nogen succes) at forudsige vejr (incl. temperatur) otte dage (og mere) frem i tiden, eksempelvis her:

      https://www.dmi.dk

      Iøvrigt er de citerede 2,6 grader vel opgjort fra ‘industrialiseringens begyndelse'(?) – så der ‘mangler kun’ knapt to grader! 🙂

      • Claus Beyer

        Russerne har de bedste modeller. De kan af en eller anden grund ramme meget bedre end FN og de vestlige. Er det mon pga. , at de ikke fusker med data?

  6. Jens Simonsen

    Jeg har svært ved at se at havstigningen siden 2016 er klinget af, når jeg ser på den første graf over havniveauet. At det er gået i stå de sidste par år er tydeligt, men sådan et vandret stykke kan også ses omkring 2007. En lineær regression viser jo en fortsat stigning, men hvor langt ud man kan ekstrapolere, er vel det store spørgsmål.
    Vil forfatteren ikke uddybe, hvorfor han mener at stigningen er klinget af siden 2016?

  7. Hans Henrik Hansen

    “Det er en trøst, at klimaet bølger naturligt i Grønland”

    – samt forbliver rimeligt uændret i og omkring Antarktis, jf.:

    https://www.climate4you.com/images/MAAT%2070-90S%20HadCRUT4%20Since1900.gif
    og
    https://www.climate4you.com/images/MSU%20UAH%20ArcticAndAntarctic%20MonthlyTempSince1979%20With37monthRunningAverage.gif

    Det var vist – iflg. klimamodellerne – især ved polerne, at opvarmningen skulle manifestere sig…først og hurtigst!(?) 😉

  8. Sven Ove Thimm

    Jeg er enig i, at IPCC overdriver havstigningerne voldsomt. I øvrigt viser satellitmålinger konsekvent større stigning end de ved havnene målte.
    Med hensyn til temperaturgrafer, er det værd at bemærke, at på den graf, IPCC offentliggjorde i 2014 rapporten, var stigningen 1910 – 1945 lige så stor som 1978 – 2010, mens 1978 – 2010 stigningen ved 2021 rapporten var blevet større. Ydermere blev grafen yderligere dramatisk fra 2010 – 2020 på grund af el Nino-aktiviteten.
    Man kan undre sig over den lave angivelse fra 1850 – 1910, da data viser, at den lille istid sluttede midt i 1800-tallet, hvor alle Jordens gletsjere begyndte at gå tilbage. Dette gælder også for den navnkundige Jakobshavn Isbræ, hvor 2/3 af tilbagetrækningen skete fra 1850 – 1950, altså før den store vækst i menneskelig CO2-udledning. I øvrigt kan man undre sig over, at temperaturer fra 1850 til 1910 kan kaldes “globalt målte”, når man tænker på, at det var i 1871 Stanley mødte Livingstone i Afrika, i 1906 Peary nåede Nordpolen osv.

  9. Jan Østergaard

    Jyllinge Nordmark var i 1950`erne landbrugsmarker med 4-5 smågårde på og i tilfælde af oversvømmelse, som ikke var et ukendt fænomen, var skaderne således minimale.
    I 1960’erne hvor den almindelige dansker kom til penge, ville man også have sommehus og helst så tæt på hav, å og natur, som muligt. Det resulterede i byggeri af mange hundrede sommerhuse som blev bygget en meter over havets overflade.
    I 1980’erne blev der yderligere bygget hundredvis af helårshuse m.m. under de samme naturlige betingelser.
    Med blot et minimalt kendskab til effekten af en nordvestenhyler i kombination med springflod i fuldmåne, må man konstatere, at dansken selv er sprunget i bassinet med begge ben!
    Klimaforandringer glimrer også her ved sit fravær!

Skriv et svar til Jens Simonsen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*