Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Svovl og den grønne omstilling

I forbindelse med den ”grønne omstilling” skal vi vænne os af med at bruge de fossile brændstoffer. Jo mindre olie og gas, vi hiver op af jorden, desto bedre bliver vores klima, det er i hvert fald, hvad vi konstant får at vide.

Men, der er aldrig noget, der er så godt, at det ikke er galt for noget. I den grønne omstilling skal vi bruge masser af metaller, litiumbatterier og elektromotorer. Hertil kommer et fortsat stort behov for kunstgødning. Sidstnævnte betragtes måske ikke som specielt ”grønt”, men det er helt uundværligt, hvis vi skal brødføde Jordens voksende befolkning.

Problemet er her, at ovennævnte produkter kræver anvendelse af svovlsyre i store mængder. Svovlsyre bruges også i mineindustrien til udvinding af metaller (f.eks. kobolt og nikkel), der jo ligeledes er en nøglekomponent i overgangen til ”vedvarende energi”. Svovlsyre fremstilles på kemiske fabrikker. Den er  på ingen måde miljøfarlig, andet end at større udslip kan give akutte skader pga. syrevirkningen. Men der er ingen mere permanente miljøskader af nogen art.

Der bruges masser af svovl

Svovlsyre fremstilles på grundlag af svovl, som for over 80 procents vedkommende kommer fra afsvovlning af fossile brændstoffer, olie og gas. De indeholder fra naturens side større eller mindre mængder svovl og det skal væk af miljøhensyn, ellers får man ”syreregn” når produkterne brændes af hos forbrugerne. Faktisk skal olie også afsvovles af hensyn til olieraffinaderiernes katalysatorer, der ellers får forkortet levetiden.

Ups! Vi får brug for mere svovl til den grønne omstilling, men der vil blive produceret mindre i fremtiden i takt med samme omstilling. Situationen er ganske alvorlig, som vist på fig. 1. De blå stiplede kurver viser den forventede stigning i forbruget, mens de fuldt optrukne linjer viser nedgangen som følge af forskellige scenarier til udfasning af de fossile brændstoffer. Produktionen og forbruget i 2021 var 246 millioner tons, og behovet forventes at stige til 350-400 millioner tons i 2040, mens udvindingen fra de fossile brændstoffer kan falde helt ned til omkring 100 millioner tons i de værste (”bedste”?) tilfælde. 

Fig. 1: Fremskrivninger til 2040 af Verdens behov for svovl (blå stiplede linjer) og produktionen ved forskellige scenarier i forbindelse med omlægningen af energiforsyningen væk fra fossile brændstoffer (fuldt optrukne kurver).

Den store fordel ved svovl har gennem mange år været den lave pris. Svovl er i bund og grund et affaldsprodukt fra olieindustrien, og derfor har man været lykkelige for at slippe af med den til den kemiske industri, der har fået den ganske billigt, prisen har i mange år ligget omkring 250 kr./ton.

Alternative metoder til fremskaffelse af svovl er minedrift. Svovl kan findes i ren form i visse geologiske forekomster, og ellers findes mange metaller, f.eks. kobber og zink som sulfider og ved udvinding af metallet kan man få svovlsyre som et biprodukt. Det er brugbart, men hvor ren svovl er et pulver, der er let at håndtere, er svovlsyre langt mere kompliceret at opbevare og transportere. Hvis man decideret ønsker at producere svovlsyre ud fra metalliske sulfider, er problemet, at disse som oftest indeholder mindre mængder af giftige tungmetaller, som f.eks. kviksølv, tallium, arsenik osv., og dermed får man et miljøproblem med sådanne ubehagelige affaldsstoffer.

Nu bliver vi jo nok – heldigvis – reddet af, at ”dekarboniseringen”, dvs. udfasningen af de fossile brændstoffer globalt kommer til at gå meget langsomt, realistisk set bliver der ikke noget fald i anvendelsen af olie og gas de næste 30-40 år. Så der vil fortsat være store mængder af svovl til rådighed.

https://rgs-ibg.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/geoj.12475

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Nina Svanborg

    Tager lige dette op igen: Nu Tyskland har så travlt med at bruge brunkul, kunne man så forestille sig, at der bliver lukket mere svovldioxid op i atmosfæren, og det bevirker en nedkøling – eller skal det helt op i stratosfæren for at virke?
    Fra rapporten COAL-POWERED CRISIS The cost of Germany’s energy U-turn.
    BOX 6:
    The problem with lignite
    Lignite or brown coal is considered the most polluting and health-harming form of coal. As it has a higher sulphur and ash content than hard coal, and a lower energy value, it creates more air pollution per megawatt generated. The environmental and human health cost is therefore much higher. In 2022, Germany generated 116.2 billion kWh of energy from lignite coal alone, making up 20.1% of the country’s total energy production.81 This was also an increase on the previous year.

    • Søren Hansen

      Nina, tak for input. Jeg tjekkede din reference, som er meget fokuseret på nødvendigheden af grøn omstilling og farerne ved CO₂-udledninger. Det er jo så bekymringer, vi ikke rigtigt deler på denne side. Rapporten mener, at det er en “fejl” at Tyskland vedbliver med at bruge kul og gas – i stedet for sol og vind, men hvis landet ikke gjorde det, ville det bryde totalt sammen. Vores moderne samfund kan ikke overleve uden en stabil energiforsyning.

      https://ejfoundation.org/resources/downloads/EJF-German-Coal-Usage-Briefing-June-2023.pdf

      BOX 6 i din kilde henviser til en anden rapport, der handler om stenkul og brunkul:

      https://www.env-health.org/wp-content/uploads/2018/12/HEAL-Lignite-Briefing-en_web-1.pdf

      Begge dine kilder har grundlæggende det problem, at de ikke demonstrerer den store indsigt i moderne kulfyrede kraftværker. De er jo udstyret med filtre og “vask” af røgen, hvorved svovl og partikler bliver fjernet. Der bliver stort set kun sendt CO₂ og vanddamp ud af skorstenen. Derfor indebærer kulværkerne (f.eks. i Tyskland eller Danmark) ikke nogen risiko for miljøet, og der udsendes heller ikke partikler eller svovl i omfang, der kan have den mindste indflydelse på klimaet.

  2. allan astrup jensen

    Ja, udnyttelsen af de fossile energikilder leverer mange nyttige stoffer og materialer, som vil mangle eller blive meget dyrere med den såkaldte grønne omstilling. Men at tro, at man kommercielt kan indfange og udnytte den SO2 vulkanudbrud udsender, er naivt.

  3. Jens Simonsen

    Nu er der vel ret beset ikke noget problem med at trække olie op af undergrunden så længe kulstoffet i olien ikke frigives som CO2 til atmosfæren?

  4. Søren Holst Kjærsgård

    Vi kommer ikke kun til at mangle svovl. Asfalt er også et biprodukt fra olieraffinaderierne.

  5. Claus Beyer

    Vulkaner leverer enorme mængder af svovl til atmosfæren. Pt. vulkan øen “Volcano” nord for Sicilien. Den har været lukket for turister og er for tiden spækket med advarselskilte om svovlgasserne, som man kan se boble op af havet og lugte konstant. Der kommer nok et snarligt udbrud, som vil levere enorme mængder svovl og andet godt til atmosfæren.

Skriv et svar til allan astrup jensen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*