Debatindlæg, Energipolitik, PME

“Fakta” om kernekraft

Klimarealisme beskæftiger sig ikke så meget med kernekraften, det er der andre fora, der gør bedre, f.eks. REO. Generelt mener undertegnede ikke, at der er noget hastværk med at udfase brugen af fossile brændstoffer, men på længere sigt skal vi naturligvis have noget, og det kunne jo meget vel være en af varianterne af kernekraft.

Når vi nu alligevel tager emnet op, skyldes det en publikation udsendt af en stribe forskere på Aalborg Universitet og DTU. Prominent blandt forfatterne er således Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg og en – mildt sagt – varm tilhænger af vindmøller. Titlen på udgivelsen er:

Fakta om Atomkraft

Med følgende uddybning:

Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark

Formålet er at samle fakta vedrørende kernekraften og en eventuel indplacering af et enkelt værk i den danske elforsyning, som jo ellers skal drives af sol og vind.

Allerede i forordet fornemmer man, hvad vej vinden blæser:

Det er imidlertid svært direkte at sammenligne sol, vind og atomkraft. Atomkraft er kendetegnet ved kontinuert produktion i modsætning til den fluktuerende produktion fra vind og sol. Der er en umiddelbar relativ fordel ved kontinuert elproduktion. Men atomkraften har også nogle ulemper, hvad angår radioaktivt affald og sikkerhed.

Radioaktivt affald og sikkerheden skal straks på bordet. Om de ”vedvarende energikilder” står der:

Den fluktuerende produktion fra vind og sol afføder et behov for kapacitet til at balancere systemet, når der ikke er forsyning fra vind og sol. Det kan fx være transmissionsnetskapacitet til at balancere over geografiske afstande, kapacitet i form af gasturbiner, der kan køre på grøn gas fra nettet i sådanne perioder og det kan være behov for kapacitet i form af elektrolyse til brintproduktion, så brinten produceres, når der er mest el i systemet.

Det er de sædvanlige drømme om, at det altid blæser ét eller andet sted og dertil biomasse (”grøn gas”) og Power to X i form af brint.

Hovedbudskabet er naturligvis påstanden om, at sol og vind er blevet meget billigere over årene og nu koster meget mindre pr. kWh end kernekraften. Samtidigt tager det frygteligt lang tid at bygge sidstnævnte værker. Godt nok er de kinesiske værker meget billigere og bliver opført meget hurtigt (3-5 år) men kinesiske værker er ikke en mulighed, som vi har i Danmark.

Om videreudviklingen af kernekraften, med smeltet salt, thorium og de små modulære reaktorer hedder det følgende:

Små modulære reaktorer (SMR), som er under udvikling af blandt andet det danske firma Seaborg Technolgies [sic] er på nuværende tidspunkt ikke kommercielt tilgængelige. Internationale studier indikerer at de ikke bliver markant billigere end den nuværende atomkraftteknologi.

At bruge kernekraft til spidslast eller til at lappe hullerne efter variabel sol og vind er ifølge rapporten ikke nogen god idé, og heri kan man kun være enig:

Atomkraft egner sig ikke til reservelast for vedvarende energi i perioder, hvor der ikke er vind eller sol. Prisen på el fra et atomkraftværk bygget til reservelast vil være lige så dyr som fra et gasfyret kraftværk med de nuværende ekstremt høje gaspriser, og langt højere end den forventede omkostning til et gasfyret spidslastkraftværk baseret på grøn gas i fremtiden.

Man kigger på omkostningerne ved de forskellige energikilders produktion, de såkaldte LCOE (Levelized Cost of Electricity) og når frem til tallene på fig. 1. Kernekraften er klart dyrere – i hvert fald når man kigger på de nybyggede værker i Europa, men interessant nok kan et nybygget kinesisk værk godt konkurrere med de forskellige vindkraftprojekter. Men man har jo allerede udelukket den løsning.

Fig. 1: Samlede omkostning i EUR pr. produceret MWh, for en stribe forskellige energiløsninger. De orange søjler er vedr. kernekraften, de tre til venstre europæiske nye anlæg, helt til højre et kinesisk nybygget værk. “LTO” står for levetidsforlængelse af kernekraftværkerne. Blå søjler er havvind, den grønne landvind og den gule solceller.

Rapporten opstiller nu tre scenarier, ét udelukkende baseret på sol og vind – i overensstemmelse med IDA’s Klimasvar 2045, se fig. 2. IDA regner med, at vi har installeret 5 GW landvind, 14 GW havvind og 10 GW solceller. I de to andre scenarier er noget af den ”vedvarende energi” erstattet af 1000 MW kernekraft. Den erstatter hhv. 1,5 GW havvindmøller eller 2 GW landvindmøller. Om de tre scenarier hedder det:

Produktionen af CO2-neutral strøm er dermed ens på tværs af alle scenarier. Det er desuden stadig vedvarende energi, som leverer den største mængde energi i systemerne. Da atomkraftværket har et andet krav til fleksibilitet, medfører investeringen i atomkraftværket, at der kan spares i fleksibiliteten andre steder i systemet. I analyserne sker det konkret i elektrolysekapaciteten ifm. Power-to-X.

Fig. 2: IDA’s store plan for Danmarks energiforsyning i åre 2045.

Den eneste fordel ved at erstatte de 1000 MW med kernekraft er således en minimal besparelse i spidslastomkostningen samt udgifter til fleksibilitet, hvor sidstnævnte er den mindre Power to X-kapacitet, der vil være brug for, når kernekraften er på banen, se fig. 3. Besparelsen er således ca. 200 mio. kr./år i tilfældet med erstatning af havvindmøller, men kernekraftværkets højere investeringspris bevirker jo en årlig mérudgift på 1,7 mia. kr. så det er klart, at ideen med de 1000 MW kernekraft er meget dårlig.

Fig. 3: “Besparelser” ved at lade kernekraften overtage en mindre del af energiproduktionen fra hhv. havvind- og landvindmøller.

Der kigges også på fremskrivninger af priserne på de forskellige teknologier til 2050, hvor kernekraften bliver lidt billigere, mens priserne på sol og vind falder meget mere. Især prisfaldet på havvind må man dog nok stille sig tvivlende over for, da de seneste projekter reelt pga. konkurrencen er blevet solgt for billigt, og priserne på råvarerne er stigende. Det er svært at se, hvordan havvind-prisen om knap 30 år skulle kunne falde til 60 % af den nuværende.  

Til sidst kan rapporten meget nemt konkludere, at kernekraft i Danmark vil være alt for dyr, og hertil kommer de lange byggetider, samt sikkerheds- og affaldsproblemerne. Så vi er tilbage igen på sikker grund med kvadratkilometer af solceller og hele Nordsøen fyldt op med vindmøller.  

Kommentarer

IDA’s 2045-plan er måske ikke det bedste udgangspunkt for en analyse af Danmarks energimæssige fremtid, vi har tidligere i detaljer gennemgået alle svaghederne i visionerne og måtte konkludere, at den plan ikke på nogen måde er realistisk.

Det fundamentale problem er stadigvæk backup til ustabil sol og vind i store mængder. IDA’s plan regner med noget elektrolyse af brint, men den skal fortrinsvis bruges til at tage overskudsproduktion af strøm og bruge den til fremstilling af flydende brændstoffer. Elforsyningen skal primært sikres ved import og så biomassefyret kraftvarme, og her er IDA ude i et forbrug af biomasse, der langt overstiger det bæredygtige.

Man måtte således realistisk set regne med meget mere elektrolyse og brint, og det er jo ikke problemløst. Reelt er det ikke påvist, hvordan en brint- eller Power to X-produktion skal kunne køre på variabel overskudsstrøm fra vind og sol. Men hvor rapporten gør meget ud af, at kernekraftløsningerne ikke er færdigudviklede, er den helt tavs om de tekniske udfordringer med den ”vedvarende energi”.

Det skal her nævnes, at rapporten regner med en driftstid på kernekraftværket på 6570 timer, svarende til en udnyttelse af kapaciteten på kun 75%, hvor man snildt kan bringe udnyttelsen op over 90 % i praksis. Men de 75 % betyder, at kernekraften bliver dyrere pr. produceret kWh, og anlægget kan erstatte færre vindmøller i scenarierne.

Scenariet med at bygge et enkelt kernekraftværk på 1000 MW er ikke på nogen måde optimalt. Det kan selvfølgeligt give elforsyningen en stabil grundlast, men det ville jo være meget mere nærliggende at satse på at få dækket stort set hele det stabile forbrug, på måske op til 4000 MW. Spidslast kan så klares ved de biomassefyrede anlæg, eller man kunne bygge et ekstra kernekraftværk, der kunne producere Power to X. Med sådanne løsninger kunne vi i princippet skrotte alle vindmøllerne og solcellerne.

Uviljen mod de kinesiske kernekraftværker er heller ikke svær at gennemskue. De koster, målt på basis af kapacitet i GW, under det halve af de nye europæiske værker. Hertil kommer, at de kinesiske værker jo faktisk er konkurrencedygtige med den højt elskede havvind, og vil give en meget mere stabil forsyning. Den lave pris er ikke nødvendigvis en følge af dårlig kvalitet og manglende sikkerhed, men snarere udtryk for, at når kernekraftværker opføres på stribe (ligesom havvindmøller), så får man stordriftsfordele og kraftige prisfald. Da Frankrig og USA for år tilbage byggede mange kernekraftværker på kort tid, havde de også meget mere favorable investeringsomkostninger.

Rapportens henvisninger til det finske og det engelske kernekraftværk nævner ikke noget om, at de lange byggetider primært skyldtes myndighedernes sendrægtighed med godkendelser og ændrede krav. De lange byggetider i sig selv belaster investeringen voldsomt idet der løber renter på de penge, der allerede er lagt i projektet. Det får stor betydning over de 15-18 år, vi har set her.

Rapportens præmis er naturligvis, at vi for enhver pris skal være ”klimaneutrale” i 2050. I virkelighedens Verden tjener det jo ikke rigtigt noget formål at forcere sådan en udvikling i gennem, klimaet er ikke i ”krise” og kommer det heller ikke. I praksis kommer vi selvfølgeligt til at fortsætte med de fossile energikilder i mange år – men på længere sigt kunne man som nævnt måske forestille sig en el- og varmeforsyning baseret på kernekraft kombineret med naturgas. Det ville virke fremragende.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

21 Comments

  1. Søren Ferling

    “Jeg ser en hel del væsentlige fordele ved de små container-kraftværker (thorium)..
    Den største fordel er, at de kan fordeles lokalt, derved slipper vi for lange kabelforbindelser med tab og begrænset bæreevne, og det er jo et af de største problemer i vores elnet.”

    Der er en stor fordel mere, og det er at de kan levere varmt vand til fjernvarme.
    Jeg har længe undret mig over, at det forhold ikke omtales i debatten.

  2. Jens O. P.

    Jeg ser en hel del væsentlige fordele ved de små
    container kraft værker (Thorium)..
    Den største fordel er at de kan fordeles lokalt,
    derved slipper vi for lange kabel forbindelser med tab og begrænset bæreevne, og det er jo et af de største problemer i vores el net.
    Værkerne vil kunne flyttes hvis der er behov for det.
    Det giver også muligheden for en let og enkel udskiftning.
    Og der er flere fordele ved det (fortsæt selv).
    Så den løsning er en mulig vinder.

    Jens O. P.

  3. claus nielsen

    Jeg forstår ikke helt pointen vedrørende område Fyn, – søkabler m.m.
    Ingen områder drives normalt i “område-Ødrift” men er tilsluttet det store europæiske net med stabil frekvens.
    Så hvad er pointen?

  4. Søren Kjærsgård

    Om variation af vind og sol ialt i 17 vesteuropæiske lande 2021:
    middel GW maks GW min GW stdafv, % af middel
    Vind +solar 60,8 153,3 12,1 43
    Atomkraft 80,9 96,4 60,0 8
    Vind+sol varierer, aldeles ukontrollabelt, med en faktor 12. Atomkraft kontrollabelt med en faktor 1,6.
    Det er groft løgnagtigt at påstå, at vind og sol kan være grundlaget for vor elforsyning

  5. Sven Ove Thimm

    Jeg har også læst rapporten. Desværre har de nok ret på et enkelt punkt: Det vil tage årtier at få bygget et enkelt stort værk og blive meget dyrere end beregnet. Andre store byggeprojekter som supersygehusene og det nye Bohr Institut skræmmer. Derfor vil det også være fornuftigt at satse på et antal decentrale SMR anlæg. Så vil spildvarmen også kunne udnyttes til fjernvarme. De påstår ganske vist, at SMR teknologien endnu ikke er udviklet, men det er PtX jo heller ikke. De vil også have “grøn gas” (?) til at producere strøm når det ikke blæser, men hvor vil de præcis få den fra?
    Ud over problemet med variationer i produktioner er der jo også variationer i belastningen. Jon Hustad har skrevet en udmærket artikel om dette i Weekendavisen 21/10. Emnet har vist også tidligere været berørt her på siden.

  6. Jens O. P.

    Det er åbenbart meningen, at DK skal vise de andre lande, hvordan man bliver klimaneutral.

    Det gør vi ved at bruge af vores velfærd og skubbe vores livskvalitet langt ned ad stigen.
    Der er ikke nogen, der har forpligtet sig til at gøre det samme, og hvad værre er, DK fylder på jorden, hvad en bussemand fylder på en gadelampe.

    Så det eneste vi får ud af det er at bruge en masse penge, som vi intet får for, og den smule forurening vi bidrager med, har stort set ingen betydning.

    Så er vi vel bare til grin… ?

    Det er ikke DET, vi har brug for. !
    Mvh
    Jens O. P.

  7. Paul Sehstedt

    Som varm tilhænger af atomkraft (og dieselmotorer) synes jeg, at jeg lige vil lægge følgende artikel fra Ingeniøren op, der blev publiceret i dag: https://ing.dk/artikel/forsker-angriber-notat-a-kraft-danmark-7-loese-paastande-faktuelle-fejl-262267

  8. Jens O. P.

    Hvis nu vi køber et par atomkraftværker i Sverige og et par stykker i Tyskland og lader dem køre der, og får god billig strøm fra dem, så går det godt og en masse problemer er løst.
    Vi skal jo også følge med, når der kommer mange elbiler, som gerne vil oplades, og nettet ikke er kraftigt nok til at bære det.
    Og det problem har vi enten det er solceller, vindmøller, atomkraft eller Hellesens batterier.

    Jens O. P.

  9. Atomkraft er ikke rationelt med de lange byggetider

    Atomkraft kan heller ikke arbejde rationelt sammen med noget andet, man kan jo ikke bare slukke mens møllerne kører, og tænde igen…

    Og affaldet er betydeligt værre end CO2.

    O G …..
    I vores super opfindsomme verden burde der opstå nye muligheder.

    Mvh
    Jens O. P.

    [forkortet og redigeret af red.]

    • Søren Hansen

      Du har ret i, at atomkraft ikke er nogen god backup til sol og vind, men hvis du læser hele artiklen, vil du se, at den taler for at bruge kernekraften i stedet for sol og vind. Så giver den mening – og i realiteten kan man ikke anse affaldet for at være noget større problem.

  10. Allan G Larsen

    Jeg har, som almindelig forbruger ikke så meget forstand på tekniske data, men har tænkt på om, hvis vi omstiger til f.eks. Thorium minireaktorer på lokalt plan, vil det så medføre mindre behov for sø- kabler?. Jeg tænker her i den forbindelse på et lokalområde som f.eks. Fyn.

    • Søren Hansen

      Hvis man bare har en passende overkapacitet af kraftværker – så det er muligt at tage nogen ud f.eks. til vedligehold – så kan et område som Fyn snildt forsyne sig selv med elektricitet og forbindelser til andre landsdele er ikke strengt nødvendige. Men som en ekstra sikkerhed er søkablerne nok værd at beholde som backup i nødstilfælde, men de ville komme til at spille en meget mindre rolle, end de gør i dag, hvor vi pga. den svingende produktion fra sol og vind er “i nød” næsten hver dag.

  11. Bertel Lohmann Andersen

    Dokumentet fra Aalborg Uni og flere andre, bl.a. DTU, foregiver at være faktabaseret. Men de få eksperter på DTU/Risø, der i årtier har arbejdet med kernekraft, er ikke medforfattere. Enten er de ikke blevet indbudt til at medvirke, eller også har de sagt ”nej tak”. Uanset hvad, så rejser dette forhold alene tvivl om ægtheden af det erklærede mål om, at debatten skal være faktabaseret.

  12. Hans G Petersen

    Erling Petersen har desværre ret. Vi er kommet ud i et uføre, hvor videnskaben har gjort sig til politikeres og (pengestærke) meningsinfluenters altfor villige redskab. Resultatet er løgnagtige rapporter (ufuldstændige eller yderst partiske) for at fremme en forudbestemt, politisk dagsorden. Det er ulækkert, gennemskueligt, uimodsagt (af DR m.fl.) og undergravende for Danmark. Udenlandske trolde på spil? Klimahysteriet er klart i WEF’s, Putins, Kina’s og andre autokraters (herunder FN’s ) interesse. Destabilisering af Vesten. Big time.

  13. H.+C.+Hansen

    Aalborg Universitet er dybt forankret i vindmølleindustrien, og derfor ganske utroværdigt. Læs blot bogen ”En skjult magt” skrevet af journalist Peter Skeel Hjort.
    Bogen beretter om en professor ved Aalborg Universitet, der ikke ville tie, og derved kom på kollisionskurs med en magtfuld vindmølleindustri, der ikke tolererer at blive modsagt. Bogen dokumenterer begivenhedsforløb, der viser magtmisbrug, systemsvigt, fordrejninger, knægtelse af demokratiske værdier og undertrykkelse af viden og forskningsfrihed.
    Nu er man åbenbart blevet bange for, at kernekraften skal vinde frem på bekostning af vindmøller.
    Og det er voksne og veluddannede mennesker, der foretager sådan noget snavs.

  14. Ulrik Wentzel

    Der er måske noget jeg har overset, men jeg syntes ikke rapporten forholder sig til det faktum, at alle vindmøller konstrueres med en forventet levetid på 25 år, hvorefter der specielt for havmøller sandsynligvis vil være en kraftig, nærmest eksponentiel, vækst i vedligeholdelsesomkostningerne.

    Derudover har sprængning af de to gasrør ved Bornholm tydeliggjort for alle, hvor følsom vores el-infrastruktur i havet på tværs af landegrænser er blevet. En Energiø eller vindmøllepark vil i modsætning til et atomkraftværk kræve helt andre ressourcer til at sikre infrastrukturen. Sprængning af et elkabel er nok trivielt i forhold til et gasrør.

  15. Claus Beyer

    Det er ikke overraskende, hvad du får ud af dit grundige arbejde med rapporten. Ålborg Universitet er jo en lobbyvirksomhed for Vestas, som støtter universitetet økonomisk med over 150 millioner kr. årligt (ref. P.Scheel Hjorts bog “En Skjult magt”). Vestas er langt den største donor til Ålborg Universitet, så medarbejdere skal nok vare sig for at komme frem med rapporter, som Vestas ikke finder hensigtsmæssige. I så fald risikerer de jo at blive fyret. Jeg betragter altid sådanne rapporter som salgsarbejde/lobby virksomhed for Vestas, når de kommer fra det universitet. Det samme gælder de mange interviews i radio/TV af deres medarbejdere. De tætte bånd mellem Vestas og Ålborg Universitet udstiller det tåbelige i Foghs regerings slogan “fra forskning til faktura”, som man allerede dengang burde have forudset kunne føre til en korrumpering af forskningen. Nu høster vi frugterne af det.

  16. Mikael Thau

    Hej Søren

    Du lader til at have sat dig ind i rapporten så jeg håber på du kan besvare nogle spørgsmål.

    Hvis vi nu grundlæggende antager at Danmarks formål med verdens mest ambitiøse klimalov er dels at demonstrere for verden hvordan den grønne omstilling kan gennemføres og dels at satse på at Danmarks grønne virksomheder kan få en blomstrende forretning.

    Det viste Sankey diagram er så den danske model for grøn omstilling med en kun ganske lille import af el, som vi så ikke har kontrol over. Et par spørgsmål trænger sig på.

    Det viste Sankey diagram formoder jeg er et gennemsnit over året. Indeholder rapporten andre diagrammer hvor vind ikke leverer og der altså i en periode er behov for en betydelig import af el. I så tilfælde gør rapporten så rede for hvilke leverandører af el Danmark så skal satse på kan og vil levere el og til hvilken pris. Med andre ord berører rapporten Danmarks forsyningssikkerhed. 2022 har jo netop vist at vi ikke bare kan tage for givet, at andre lande til enhver tid og ud i al fremtid kan og vil supplere op når vores egenproduktion svigter.

    Et andet spørgsmål går på biomasse. Fremgår det af rapporten om der i den anvendte biomasse indgår importeret træ. Spørgsmålet er relevant fordi hvis alle lande skal gøre som os, så kan vi ikke længere regne med at kunne høste andre landes biomasse ressourcer.

    • Søren Hansen

      Ja, Sankey-diagrammet er i TWh, og derfor udtryk for det sammenlagte forbrug på et helt fiktivt (“2045”) år. Man har efter sigende lagt årets fluktuationer af produktionen fra sol og vind ind, men hvor meget man regner med er ikke klart. Der er ikke andre diagrammer end dette i IDA’s rapport. Fra Energistyrelsens tilsvarende øvelse, har vi dog set, at man ind i mellem skal reddes af en meget stor import – og nok større, end der er realistisk.
      Det fremgår ikke af IDA’s rapport hvor biomassen kommer fra, men der er tale om et forbrug, som formentligt ikke kan dækkes af indenlandsk forsyning, med mindre man omlægger en større del af landbruget til energiafgrøder.

      • Mikael Thau

        Det anede mig.

        Jeg gætter på at ved længere varende vindstille bliver import af strøm leveret til en meget høj pris – måske også med rationering. Er der mon en alarmklokke der ringer ?

        Det burde der !

  17. Erling Petersen

    Det frygtelige er, at ingen længere tror på de såkaldte videnskabelige rapporter eller udredninger. Man fornemmer klart, at konklusionen er valgt på forhånd og beregningerne/argumentation er valgt derefter. Det gælder hvad enten det drejer sig om klima, kernekraft, vindmøller, corona eller vores sundhedssektor. Almindelige mennesker er henvist til, hvad de selv tror/føler.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*