Danmarks energi- og klimavalg

Både Danmarks og resten af Europas energisystem ligger i laser. Det skyldes ikke Putin – selv om alle er enige om at give ham skylden. Han har kun skubbet lidt til det allerede væltende læs. Katastrofen skyldes, at Europa i klimaets hellige navn har valgt at skrotte de vedvarende og driftssikre elproduktionsanlæg på fossile brændsler længe før, vi havde nogle andre at sætte i stedet, og at vi har gjort os afhængige at Putins naturgas.

Hvis ikke vi ændrer spor, vil der være overhængende risiko for at virksomheder, fjernvarmeværker og private boliger vil komme til at mangle både el og brændsel. Selv om vi skulle være så heldige at undgå forsyningssvigt, må vi forvente prisstigninger, som fører til konkurser og varmeregninger, som for mange vil give uoverkommelige økonomiske vanskeligheder og gøre alle drømme om ferierejser illusoriske.

Men det behøver ikke gå så galt. Det er vores eget valg.

Ifølge eksperterne er der mulighed for at hente 30 milliarder m³ skifergas op fra Danmarks undergrund. Det vil række til ca. 13 år. Og produktionen kan være i gang inden vores nuværende gaslagre et tømte. Det øvrige Europa kan levere yderligere 300 milliarder m³. Ud fra erfaringerne med omstilling fra olie- til kulfyring på fjernvarmeværkerne i begyndelsen af 1980’erne kan alle vores gasfyrede fjernvarmecentraler omstilles til kul inden for få måneder. Hvis vi altså ryster det meste af det unødige bureaukrati af os og handler i henhold til, at vi er i krig med Rusland.

Det vil ganske vist ikke være gratis. Vi har i mange år fået fortalt, at skifergas er meget farligt. Men det burde egentligt ikke forbavse nogen. Vi får at vide, at alt nyt og uprøvet er meget farligt og må undersøges, afprøves og forbydes indtil alle mulige risici er elimineret. Det gælder også skifergas. Praktiske erfaringer fra blandt andet USA tyder dog ikke på, at det er så farligt.

Vi får at vide, at bruger vi mere gas – eller endnu værre, mere kul – så kan vi forøge klodens temperatur til et katastrofalt niveau. Og det har vi fået at vide i 30 år, uden at det er sket. Desuden er Danmarks produktion af CO₂ under en promille af den globale, så skulle Danmark forøge sit kul- og gasforbrug med f.eks. 10% i nogle få år, så vil det selv efter de mest pessimistiske vurderinger maksimalt kunne forøge klodens temperatur med yderligere 0,0002 grader i 2100.

Men hvis Danmark vælger at bruge mere gas og mere kul for at få lys og varme i stuerne, så bliver det vanskeligt at opretholde vores illusion om, at det er Danmark, som redder kloden fra en frygtelig klimakatastrofe. Spørgsmålet er om danskerne vil fryse for det? Det er vores valg!

Vi er uendeligt mange gange blevet fortalt, at 2019-valget var et meget afgørende klimavalg. Det er også en myte. Før valget gik samtlige folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet til valg på et program med en reduktion på kun 40% CO₂. Mere end 90% af vælgerne satte kryds ved et parti der gik ind for 40%. (Og da havde vi allerede reduceret med 35%). Det kræver mere end almindelig god vilje at kalde det et klimavalg.

Men under regeringsforhandlingerne skiftede alle partierne – med undtagelse af NyeBorgerlige – holdning til 70%. Vælgerne havde stemt for 40%, men politikerne ændrede det til 70%. Det har jeg skrevet mere om tidligere.

Måske bliver valget i 2022 et klimavalg, for nu har vælgerne lært, at drømmen om den grønne omstilling vil blive meget dyr.