Et aktivt medlem af Klimarealisme, Morten Riber, har foranstaltet en meningsmåling vedrørende folks holdning til et spørgsmål om klimaet. Han fik en virksomhed, Norstat, til at stå for målingen, og de sikrer, at det er et repræsentativt udsnit, her i alt 1000 personer, der bliver spurgt.
Spørgsmålet, der blev stillet, var følgende:
De fleste er enige om, at menneskets livsførelse har betydning for fremtidens klima, men er den nu også så afgørende, som vi hører om alle steder?
Hertil kom et tillægsspørgsmål:
Er det relevant for dig at få muligheden for at svare ja eller nej på netop dette spørgsmål?
Med andre ord spørges der, om folk synes, at det er vigtigt – eller afgørende – at vi lægger vores livsstil om, hvis vi vil redde klimaet. Færre flyrejser, mindre oksekød, mælk og ost osv.
Svarene blev opdelt efter forskellige kategorier af folk, og her følger et udvalg af resultaterne for det første spørgsmål:
Ser man på kønnene (fig. 1) er der en lige stor procentdel (64 %) af hhv. kvinderne og mændene, der mener, at vores livsførelse har betydning for klimaet. Der er lidt flere mænd end kvinder, der mener nej til spørgsmålet, mens flere kvinder er i tvivl.
Mht. sammenhængen med alder er det tydeligt, at jo ældre folk er, desto mindre klimabekymrede er de. Til gengæld er den ældste gruppe ikke mere imod udsagnet, der er bare større tvivl (fig. 2).
Der er en vis forskel i svarene afhængigt af bopælen, med hovedstaden som mest klimabekymret (det overrasker ikke), mens Midtjylland er noget mindre overbevist om det nødvendige i en mere ”grøn” livsstil (fig. 3). Der er dog ikke nogen klar tendens i tallene, f.eks. er resultaterne for Sjælland og Nordjylland tæt på samme niveau.
Der er betydelige forskelle i svarene, når der opdeles efter hvilken uddannelse, man har som den højest fuldførte, jfr. fig. 4. Folk der er gået ud af folkeskolen eller som har en erhvervs- eller kort videregående uddannelse er mindre klimabekymrede end folk, der er stoppet ved gymnasiet eller har en længere videregående uddannelser. Faktisk er procentdelen, der mener at vi bør lægge livsstilen om allerhøjest (omkring 80%) blandt folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt.
Tillægsspørgsmålet om relevansen af problemstillingen kunne besvares med en af fem kategorier, fra ”meget relevant” til ”meget irrelevant”. Her var der generelt omkring 40 %, der mente, at det var meget eller lidt relevant, jfr. fig. 5. Kun i den ældste gruppe var der tilsammen 50 %, der delte denne opfattelse. Op imod 50 % fandt spørgsmålet ligegyldigt, mens omkring 10 % bedømte spørgsmålet som mere eller mindre irrelevant.
Generelt må man konkludere, at klimapropagandaen har fået godt fat i befolkningen. 64 % af alle svarer ja til, at vi bør lægge vores livsstil om af hensyn til IPCC’s modelbaserede fremskrivninger. På den anden side er det kun en mindre del af de adspurgte, der finder spørgsmålet relevant. Mange svarer således, som de mener, at de bør gøre, men dog uden at tage sagen særligt alvorligt.
De øvrige resultater, opdeling i alder, geografisk bopæl eller uddannelse viser ikke nogen voldsomme afvigelser fra disse generelle tal. Interessant er det dog, at folk med mellemlange og lange videregående uddannelser tilsyneladende har være mest modtagelige for klimapropagandaen fra medier og meningsdannere. Uddannelse er ikke altid et godt værn mod ufornuft.
Danish
Das Problem sind eher Halbwissen, falsch vereinfachte Modelle in Schulbüchern, die zu schön sind um hinterfragt zu werden, (IR-Strahlungsreflektion an irgendwelchen imaginären CO2 Schichten -da bin ich auch lange drauf reingefallen), und das Weglassen oder die Reduktion wesentlicher Komponenten wie Wasserdampf als Breitbandabsorber und Reemittent und Wasser als Konvektions und Albedogröße.
Welche Jahresdurchschnittstemperatur hat Dänemark denn und wie viele Menschen kennen die?
Die Asperger Autistin Greta hat es schon geschnallt.
Super Morten Riber.
Du er en af dem der gør noget.
Tak for det.
Det er nogle lidt særprægede upræcise spørgsmål der stilles. Ud af svaret på det første spørgsmål kan man dog se, at et klart flertal mener, at det er menneskene, der har påvirket klimaet.
Svaret på det andet spørgsmål siger jo ingenting, i og med at at vi ikke ved, om folk synes spørgsmålet er irrelevant, fordi sammenhængen er så velbelyst, at der ikke er grund til spg. eller fordi de mener det ene eller det andet. Det væsentlige spørgsmål, som mangler, er måske, hvor mange penge er man villig til at betale (feks. i ekstra skat eller højere energipriser) for at sænke Danmarks CO2-udledning.
Mange tak for Morten Ribers initiativ.
Desværre er der ikke så meget overraskende i resultatet. Jeg hæfter mig ved, at 64% mener, vi bør ændre vores livsstil, men kun 42% mener, at det er relevant. Det tolker jeg sådan, at folk har lært, at vi har alvorlige klimaproblemer, men kun de færreste tror på historien.
Jamen mange mennesker har jo kun hørt én historie via de klimabiased medier DR og TV2.
Hvis dette skal ændres, kræver det klimarealistiske budskaber i medierne, fx i form af debatprogrammer med deltagelse af UENIGE forskere/eksperter.
Tankevækkende at høre, der kan Klima manipuleres lige så meget med de lærte som med de helt unge, så snart de kan føle sig hjemme i flok!?