Regeringen vil midlertidigt udskyde lukningen af dele af tre danske kraftværker, og en række partier bakker op. Det sker for at sikre den danske elforsyningssikkerhed de kommende to vintre. Der er tale om en midlertidig løsning, der ikke vil påvirke de danske klimamål i 2025 og 2030.
Kolde dage, hvor Putin har lukket for gassen, og hvor vinden ikke blæser, kan potentielt medføre mangel på strøm i Danmark de to kommende to vintre. For at sikre den danske forsyningssikkerhed vil regeringen derfor midlertidigt udskyde lukningen af dele af tre danske kraftværker. Regeringen har bred opbakning til beslutningen fra de inddragede partier.
Selvom vi i Danmark har adskillige energikilder og importerer strøm fra vores nabolande, er der en risiko for, at der ikke er nok elproduktion til at imødekomme efterspørgslen – blandt andet på grund af gasmangel. Der er i så fald risiko for strømafbrud – særligt på spidsbelastningstidspunkter, såsom kolde og vindstille vinterdage. Det er her, aktivering af kul- og oliefyrede blokke på de tre værker kan komme i spil og bidrage til, at danskerne har strøm i stikkontakten. Værkerne vil ikke køre, hvis der er billigere – og ofte grønne – alternativer i markedet.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen udtaler:
”Vi står desværre i en situation, hvor en kold vinter kan få betydning for den danske elforsyningssikkerhed. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at danskerne kommer til at mangle strøm i stikkontakten og for at gøre os uafhængige af Putins gas, og derfor vil vi udskyde lukningen af tre kraftværker. Det er rettidig omhu. Det er vigtigt at understrege, at beslutningen ikke påvirker opfyldelsen af vores ambitiøse danske klimamål, da der er tale om et midlertidigt tiltag.”
Der er også stadig behov for, at man selv gør, hvad man kan, for at spare på strømmen og ikke mindst for at flytte strømforbruget til de tidspunkter på dagen, hvor strømmen er billigst. Både af hensyn til elforsyningssikkerheden og pengepungen.
Den midlertidige udskydelse drejer sig om Kyndbyværkets blok 21, Studstrupværkets blok 4 og Esbjergværkets blok 3. Lukningen af de tre værker vil være midlertidigt udskudt til 30. juni 2024.
Fakta
Elforsyningssituationen kan blive udfordret de kommende to vintre. Der kan være risiko for, at der ikke er nok elproduktion til at imødekomme efterspørgslen. Risikoen er størst, hvis gasforsyningerne til Europa vedbliver med at være begrænsede, vinteren bliver koldere end normalt med lange vindstille perioder, begrænsninger på udlandsforbindelserne samt havarier på kraftværker i ind- og udland. Udfordringerne med elforsyningssikkerheden forventes for nuværende at være størst i vinteren 2023/2024. Det tager lang tid at forberede et værk til drift, og derfor er der behov for at udvise rettidigt omhu. Brownouts er situationer, hvor det er nødvendigt at afbryde elforbrugere i en kortere periode for at undgå, at elsystemet bryder sammen. Afbrud af elforbrugere er det sidste værktøj, der tages i brug, hvis der ikke er balance mellem udbuddet og efterspørgslen af strøm. Energistyrelsen har vurderet, at følgende tre værker midlertidigt vil kunne bidrage til elforsyningssikkerhedssituationen – særligt i vinteren 2023/2024. Studstrupværkets blok 4, som er taget ud af drift i april 2022. Blokken har kapacitet til at producere 360 MW og kan anvende kul. Esbjergværkets blok 3, som er i drift og aktuelt er godkendt til at blive taget ud af drift i april 2023. Blokken har kapacitet til at producere 370 MW og kan anvende kul. Kyndbyværkets blok 21, som er taget ud af drift i juni 2020. Blokken har kapacitet til at producere 260 MW og kan anvende letolie. Det kræver en konkret vurdering af de enkelte værker at udskyde lukning. Kraftværkerne vil ikke køre, hvis der er billigere alternativer i markedet. Her vil der primært være tale om vedvarende energi. Således vil kraftværkerne ikke fortrænge vedvarende energi fra elproduktionen. Udskudte lukninger kan risikere at medføre betydelig CO2-udledning afhængigt af det konkrete driftsbehov. Da der vil være tale om midlertidige tiltag, vil det ikke påvirke det danske 2025-mål. Fortsat drift vil ske inden for de nuværende miljøgodkendelser med uændrede krav til udledningen af luftforurening (primært svovldioxid, kvælstofoxider og partikler).
Danish
Realiteternes tyranni er svært at komme uden om.
Egentligt kunne det være en interessant øvelse at se hvordan den danske befolkning vil reagere på Brownouts.
Måske ville situationen få myndighederne til at genoverveje behovet for kvalificeret reservekapaciteter i forhold til energi-forsyningssikkerheden?
Begriber ikke danske politikere og andre råber op om at Putin har lukket for gassen Nord-Stream 1. Nord Stream 2 har aldrig været i brug, da Tyskland nægter at godkende ledningen, men vi har aldrig nogensinde været afhængige af russisk gas, trods påstande om at regeringen køber russisk gas via Tyskland, men der er ingen gasledning mellem Tyskland og Danmark. Derimod kan vi nu købe norsk gas, denne ledning åbnede 1. 0kt. 2022 via den helt nye gasledning Baltic-Pipe Danmark-Polen, den går i land nær Blåbjerg, hvor den er tilsluttet den eksisterende gasledning Euro-Pipe i Nordsøen, Norge-Tyskland, men desværre, ligesom de andre danske olie- og gasfelter i Nordsøen, lukkede politikerne 2019/20 holdes hemmeligt at leverance af fossil energiforsyning forbliver lukket, trods det at åbning ville normalisere prisniveaet i Danmark svarende til 2019-niveauet. Alt sammen for at tvinge vind og sol ned i halsen på os alle, det vil aldrig ske, aldrig nogensinde vil disse kilder kunne driver et højtudviklet land med deres afhængighed af vejret.
Det var en glædelig beslutning, som politikerne har truffet. Jeg kan forstå, at det har været svært at opnå enighed, men politik er at vælge.
Politikernes valg har været mellem at få varme i stuerne og så til gengæld risikere at forøge Danmarks CO2-produktion med ca. 0,02 promille af det globale og derved muligvis forøge klodens temperatur i 2100 med 0,0001 grad. Jeg er glad for, at de efter moden overvejelse har valgt varme i stuerne.