Klimaadfærd, Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Ny hedensk religion?

Her er i uddrag en oversættelse af en artikel skrevet af Stephen Moore i Washington Examiner.

Den store Rush Limbaugh plejede at sige, at ”den moderne miljøforkæmper tilbeder det skabte, ikke skaberen”.

Præsident Biden fik jo sin store klimalov igennem for nyligt og Stephen Moore fortsætter:

Demokraten Nancy Pelosi hævdede, at støtte til vind, sol og elforsyningen i Klimaloven vil gøre en ”vred” planet mildere stemt. ”Moder Jord bliver vred fra tid til anden og denne lov vil hjælpe os med at løse problemet,” sagde hun.

Det er en meget afslørende udtalelse. Tror Pelosi og hende demokratiske partifæller virkeligt, at man ved at bruge 300 milliarder dollars på støtte til Tesla (med batterier fremstillet i Kina) og solceller (fremstillet i Kina) kan redde planeten, stoppe havstigningerne og sænke den globale temperatur?

Selv hvis de ekstra 300 milliarder kom til at virke som planlagt, ville deres indflydelse på den globale temperatur i de kommende årtier være at sænke den med 0,001 grad. Gud ske lov! Vi er reddet fra undergangen.

Men som Pelosi gør det klart: Dette er symbolsk. Det handler om at ødelægge økonomien som et offer til Moder Jord. Marc Morano, journalisten, der står for Climate Depot-hjemmesiden, spørger: ”Vil menneskeofringer være det næste til at formilde de ”vrede” Jord-guder? Faktisk vil denne lov indebære menneskeofringer ved at påtvinge endnu flere afsavn fra energimangel, problemer med forsyninger, mangel på varer, inflation, gæld og dårlig videnskab.”

Han har ret. De lidelser, der vi finde sted som følge af dette angreb på den amerikanske energisikkerhed og -pålidelighed, kan blive alvorlige, og det går værst ud over de lavtlønnede. Inflationen vil stige i takt med energipriserne. Manglen på energi vil give mange forbrugere problemer, inkl. mangel på fødevarer.

Det stærkt uretfærdige og ironiske ved den nye lov er, at den foregiver at give milliarder af dollars til ”klimaretfærdigheds”-støtte til områder med lave indkomster og de indre byer, når det netop er den gruppe mennesker, der vil lide mest under politikken til bekæmpelse af fossile brændstoffer. De fattige bruger en tre til fem gange større del af deres indkomst på energi, sammenlignet med de rige.

De varmeste år i Nordamerika er ikke de seneste – de fandt sted i 1930’erne under The Dust Bowl-perioden. Det var før 80 % af CO2-en blev udledt til atmosfæren. Den gang døde ti tusinder af borgerne pga. det ekstreme vejr. Men nu har vi, takket være moderne elektricitet og teknologiske nyskabelser, stærke metoder til at nedbringe antallet af vejr-relaterede dødsfald. Måden, hvorpå vi kan redde Jorden, er mere vækst, mere udvikling og en rigere planet.

Det er hvad Moder Jord ønsker. Det er hvad Amerika ønsker.

Den Gud, som de fleste af os tilbeder, ønsker, at vi skaber fred, rigdom og lys. Radikale miljøforkæmpere vil levere mørke, desperation og nedgang.

Stephen Moore har fat i noget af det rigtige. Den fanatiske tro på, at vi her i Danmark skal ”redde” hele Verdens klima ved at reducere på vores udslip, der p.t. udgør en promille af de globale udledninger, giver jo ingen mening, med mindre man anskuer det fra en religiøs vinkel. De mekanismer, der fik folk til at brænde hekse i Middelalderen eller fik inkaerne til at ofre mennesker, er stadigvæk på spil – bare i en anden forklædning. Men slutresultatet kan komme til at gøre næsten ligeså ondt.

Religionen i fuldt sving. Her Inkvisitionens sag mod Galilei. Datidens “klimabenægter”?
Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Jan Williams

    Vedrørende de spørgsmål Bent:

    På sin vis er det jo fint, at universiteter samarbejder med “den virkelige verden”, men det bliver alligevel lidt betænkeligt når et parløb sker så tæt, som det gør mellem Aalborg Universitet og Vestas.

    Et samarbejde hvor det jo lykkedes at få den verdensanerkendte akustikprofessor Henrik Møller kørt ud på et sidespor, så hans afdeling blev nedlagt fordi han med rette kritiserede vindmøllebranchens støjmålinger. I øvrigt har branchen stadig en støjgrænse der ligger over den der gælder for al anden industri (vindmøller 42/44 dB og industri 35 dB)

    Sagen er nemlig, at når denne eller hin pressemeddelelse fra forskere/universiteter offentliggøres via medierne, så tror lagt hovedparten af læserne/seerne at den er uvildig, hvad den ikke er: for den der betaler for musikken bestemmer også hvilke numre der skal spilles.

    Lige et par link:
    https://studenterguiden.dk/AAUOgVestasPraesentererFaellesForskningsresultater/Danmark/nyheder/1341

    https://studenterguiden.dk/AAUOgVestasPraesentererFaellesForskningsresultater/Danmark/nyheder/1341

    https://www.version2.dk/artikel/vestas-foraerer-aflagt-supercomputer-til-aalborg-universitet

    https://news.cision.com/dk/vestas-wind-systems-a-s/r/vestas-og-aalborg-universitet-etablerer-omfattende–strategisk-forskningsprogram,c2964892

    Så at Aalborg Universitet skulle kritiserer Vestas er nærmest utænkeligt, og dermed er den såkaldte fri forskning en illusion.

    Og så lige den detalje til Søren Hansens kommentar vedr. at de tyske landmøller producerer mellem 20-25% af den installerede kapacitet, og det er, at den utvivlsomt ligger lavere. De tyske landmøller producerer nemlig kun det halve af hvad de danske gør, og de danske ligger på snit omkring 20-35%, og næppe overraskende mest ved den jyske vestkyst og mindst på det indre af Sjælland.

    • Søren Hansen

      Hej Lars,
      Der er allerede et link i artiklen (på første linje), så dem behøver du ikke at bruge tid på at finde.

  2. Hans Henrik Hansen

    Svar til Jens Arne Hansen:

    “hvad kan forklaringen ellers være på de tyske vindmøllers ringe præstation”
    – en meget nærliggende (jordnær, endda!) forklaring kunne vel være, at det sjældent BLÆSER særligt meget i Tyskland!? 🙂

    Men jeg har ingen vejrstatistik for BRD, så jeg ved ikke, om hovedårsagen kunne ligge her?

    • Søren Hansen

      Det er hovedforklaringen. Det blæser ikke ret meget på det tyske fastland, og mange møller står delvist i skygge af bakker, træer osv, de er heller ikke så store, så de rager tilstrækkeligt højt op i luften. Det årlige udbytte ligger vist på de 20-25 % af den nominelle kapacitet.

      • Jens Arne Hansen

        Men for en overfladisk betragtning så er det da helt grotesk at bygge vindmøller på steder hvor det ikke blæser, sådan noget burde man da have analyseret inden man investerede flere hundrede milliarder.
        Forklaringen kan være at man har følt et så stort pres fra aktivister, politikere og medier, at pengene for let kunnet flyde til den grønne omstilling når de brændte i lommen.
        For mig som pensionist er det ihvertfald ikke sjovt hvis pensionsselskabet dette år indtil nu har tabt et par hundredtusinde af min beskedne pensionsopsparing fordi man har bundet sig til at investere grønt og bæredygtigt og dermed afskærer sig fra investeringer i mere traditionelle energivirksomheder som utvivlsomt kunne have givet et bedre afkast nu for tiden og sikkert også have gjort større nytte i samfundet fordi der stadig vil være behov for dem mange år fremover .
        Egentlig utroligt at pressen ikke graver i det hvis finansverdenen har følt sig presset af politikere og opinion til at fejlinvestere i vindmøller hvor det ikke blæser, virkeligheden er naturligvis mere kompliceret, men så var der netop grund for en årvågen presse at følge pengestrømmene til vindmøllebranchen?

  3. Jens Arne Hansen

    Jeg har længe haft en forestilling om at den grønne omstilling ville gøre os alle fattigere, men jeg havde også troet at det ville ramme næste generation (de unge som nu har travlt med at demonstrere for klimaet), jeg havde ikke forestillet mig hvordan det kunne ramme som et lyn fra en klar himmel allerede nu.
    Jeg ser fattigdom som en følge af at det man laver ikke skaber reel værdi, så en medvirkende årsag til den nuværende krise er at man har brugt enorme summer på at omstille energisektoren til noget der var ringere end det man havde.
    Jeg har specielt undret mig over vindmøllernes bidrag til elforsyningen, det går måske nogenlunde i Danmark men følger man siden electricitymap så ser det helt galt ud i Tyskland, man har investeret i svimlende 65 GW vindkraft som ofte kun yder mellem 5 og 10 GW. Det kunne se ud til at man har camoufleret fiaskoen ved at importere energi i form af russisk gas i så store mængder at man fik introduceret en politisk ubalance som desværre fik fatale konsekvenser og udløste en ny energikrise?
    (Man skulle tro at det var en fejl ved electricitymap, hvad kan forklaringen ellers være på de tyske vindmøllers ringe præstation, på den anden side tyder gasimporten vel på at billedet ikke er helt forkert?)
    Og det ser ud til at når politikerne har begået en så stor fejl, så vil de for alt i verden ikke indrømme det, derfor præsenteres vi for store planer om 150 GW havvind i Nordsøen og 20 GW i Østersøen, og branchen presser naturligvis på for at sikre sig mest mulig indtjening inden stemningen vender. Vi ser hvordan danske politikere kæmper hårdt i EU for vindmøllebranchen, selvom EU’s taksonomi fornuftigvis er ændret så gas og atomkraft nu kan bidrage midlertidigt, gas midlertidigt i 25 år som støtte til vindmøllerne, atomkraft vel midlertidigt i måske 200 år.
    Det ville være godt om danske politikere i stedet erkendte at gas er en pålidelig energikilde så vi fortsat kunne udnytte vore rigelige forekomster i Nordsøen, gaskraft og vindkraft hører fint sammen, det er kun en strid om ord hvad man vil nævne først. Jeg håber at kommende politikere vil erkende den sammenhæng inden en forhastet grøn omstilling skaber yderligere energifattigdom og ustabilitet for vi bliver ikke selvforsynende med 200 GW vindkraft, det kunne vi derimod nogenlunde blive ved at tilføje 10 – 20 GW gaskraft, sværere er det ikke, men det kræver naturligvis en smule mere pragmatisk tilgang til klimaet.

    • Jens Arne Hansen Jeg er helt enig med dig. Politikere, der vil få gavn af en fattig underklasse (det er vel venstrefløjen, hvis ideologi kræver det) maser på for flere investeringer i VE. Det samme gælder vindmølleindustrien, hvis magt er grundigt beskrevet af P.Scheel Hjort i bogen “En skjult magt”.

      Hver gang en forsker fra Ålborg Universitet interviewes af DR om energi, tænker jeg på den bog. Og undrer mig over, at DR ikke gør opmærksom på, at Ålborg Universitet modtager 150 millioner kroner årligt i støtte (bestikkelse) fra Vestas. Interviewofferet udtaler sig altid som forventet uden et negativt ord om vind og sol energi. Han kender jo nok også den tragiske historie om Henrik Møller og vil nødig lide samme skæbne.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*