Debatindlæg af Thomas Petersen
Den vestlige civilisation baserer sig på 4 søjler.
Beton
Stål
Plastik
Ammoniak
Ingen af disse kan realistisk skabes uden et fundament af fossile brændstoffer og uden disse er der ingen moderne civilisation.
For eksempel; Kina brugte på 3 år, lige så meget cement som USA gjorde i hele sidste århundrede.
3.5 milliarder mennesker ekstra er i live grundet kunstgødning der kræver ammoniak.
Stål er blevet brugt i over 1000 år, er et af de mest fleksible materialer vi har og er den 2. største industri i verden lige efter olie og gas.
Plastik er brugt i næsten alle moderne produkter om det er elektronik eller tøj eller maling, eller kontaktlinser eller til opbevaring der er ingen vej uden om plastik. Det kan være så hårdt som diamant og så blødt og fint som edderkoppespind og så det meget økonomisk i forhold til andre produkter.
Tager vi eksempelvis de udskældte engangs-plastposer man har forbudt visse steder så er virkeligheden at man skal bruge en stofpose over 20.000 gange før CO2-regnskabet går op i forhold til produktionen af en plastikpose.
Alle produkter, om det er mad, husholdningsprodukter, bygninger, medicin, maskiner, biler, busser, tog, flyvemaskiner, skibe, elmaster, vindmøller, mobiltelefoner, computer, kanyler, nåle, knive og gafler, tallerkner, glas, lamper, varmepumper, atomkraftværker, tøj, sko, parfume, sæbe, håndklæder, mining, boring, fundamenter, aviser, magasiner, papir, installation, fiberkabel, el-ledninger, batterier, asfalt, broer, kloaksystemer, netstrømper og tusinder og tusinder af andre ting kan ikke laves uden brug af fossile brændstoffer og rigtigt mange af dem.
Hvad værre er. Der er ingen realistisk alternativer, ikke engang på tegnebrættet. Alligevel er det lykkedes europæiske og visse amerikanske politikere at bilde borgerne ind at de kan opnå Net Zero (nul CO2-udledning) i 2050.
Måden, de kommer frem til det på, er, at vi kan opfange CO2 og pumpe den tilbage i undergrunden. CO2-opsamling er i teorien muligt, vi gør det allerede med 0,1% i industrien hvor det bruges i processen.
Der er dog en verden til forskel på at gøre noget i lille skala, hvor det giver økonomisk mening og så på den kæmpe skala, det ville skulle foregå i, hvis det skal have nogen indflydelse på atmosfærens CO2-indhold.
For det første er størstedelen ikke opsamleligt da det er mobilt. I fly, biler, skibe etc. Det efterlader primært stationære store udledere hvilket er ca 20-30% af den samlede udledning.
For det andet er de primære udledere Kina og Indien, og de er først lige gået igang med at få deres økonomier bygget op og har ingen incitament til at bruge penge på det. Ej heller har andre udviklingslande, der ikke har fået deres økonomier op og er afhængige af fossile brændstoffer for at vækste deres økonomi. Det efterlader så Vesten der måske er 15% af stationær udledning.
Men det bliver værre endnu. I modsætning til olie og gas, der hives op og sælges, så er CO2-opsamling en udgift, ingen tjener på.
Kronen på værket er dog, at den industri, der skulle skabes for at mobilisere et projekt af denne størrelse, skal håndtere at putte over 3 gange så meget CO2 tilbage i jorden, som vi hiver olie og gas op. Og vi ville selvfølgelig skulle bruge rigtigt mange fossile brændstoffer på at få det tilbage og så finde steder hvor det ikke kan undslippe over tid.
Det tog os over 100 år at komme til den effektivitet vi har på energimarkedet idag, alligevel påstås det vi kan være CO2-neutrale i 2050! Det er ganske enkelt ikke bare praktisk umuligt, det er fysisk umuligt og økonomisk fuldstændigt uden for vores evner.
Alligevel ønsker politikere, medier, akademikere og konsulenthuse at bilde befolkningen ind at vi kan opnå en nuludledning inden for 30 år.
Der er kun en løsning på problemet, hvis man mener, det er et problem, og det er tilpasning. En tilpasning der naturligvis også i sig selv vil kræve brug af fossile brændstoffer.
Ad åre vil vi så forhåbentlig udvikle fusion og andre materialer, der lige nu kun er teoretisk mulige, men lige nu er der ingen vej uden om fossile brændstoffer, og derfor er tilpasning vores mest effektive træk.
Det er den klimarealistisk tilgang til problemet.