Arktis, Gæsteindlæg

Koldere somre på Grønland

– Gæsteindlæg

En gruppe japanske forskere har fundet grunden til, at somrene er blevet koldere på Grønland de seneste 10 år. Det er et af de naturlige fænomener, som spiller en vigtig rolle i klima-udviklingen.

Siden 2012 er somrene på Grønland blevet koldere og koldere.  Det viser temperaturmålingerne her, som stritter mod den generelle tendens som viser, at Arktis som helhed er blevet varmere de seneste 150 år.

De faldende temperaturer på Grønland omtales af den tyske Youtube-kanal “Die Klimaschau” i version nummer 115. “Die Klimaschau” ser det som sin opgave at følge den videnskabelige klimaforskning og offentliggøre de forskningsresultater, som  overses af de store medier.

Forskningspapiret med titlen Slow down in Summer Warming over Greenland in the Past Decade Linked to Central Pacific El Niño (”Opbremsning af sommer-opvarmningen over Grønland i det seneste årti hænger sammen med det centrale Stillehavs El Niño”) er ikke blevet omtalt i dansk presse. Og hvis man søger på Google med ordene “somrene på Grønland er blevet koldere de sidste 10 år”, kommer der ingen resultater.  Den danske offentlighed ved ikke, at sommertemperaturerne på Grønland ikke er steget de sidste 20 år og faktisk har været faldende siden 2012.

Øverst: Ændring i temperatur i Arktis over de seneste 20 år – i grader celsius/årti – fordelt over længdegraderne. Grønland ligger mellem 20 og 70 grader vest.
Nederst: Havisens udbredelse i september, 1980-2020. Figurer fra Matsumura

I videnskabskredse opfattes temperaturfaldet imidlertid så interessant, at en japansk forskergruppe på Hokkaido universitetet under ledelse af Shinji Matsumura, satte sig for at udforske årsagen.  De gængse klima-modeller har ikke været i stand til at reproducere de faldende temperaturer på Grønland.

Og svaret var, at årsagen er den kolde havstrøm El Niño, som flyder i Stillehavet.  Den har ændret bane i de senere år, og det har forårsaget de lavere temperaturer på Grønland.

Under normale forhold forårsager El Niño-havstrømmen, at den ækvatoriale del af Sydamerikas Stillehavskyst opvarmes. Det har normalt ingen betydning for temperaturen på Grønland da normale østenvinde i området blæser varmen tilbage til Stillehavet.

I de senere år har El Niños opvarmningscentrum flyttet sig længere mod nord.  Og her er vestenvind, som blæser varmen mod Grønland. De japanske forskere viser, at hermed ændrer vindene over Grønland sig og dermed også temperaturen.

I forskningsartiklens abstract skriver forskerne:

Vi har vist, at en forenklet atmosfærisk cirkulationsmodel med succes simulerer en forbindelse (teleconnection) fra troperne mod Grønland, som forårsager afkøling af Grønland via cyklonisk cirkulation…(vinde, som går mod uret) Vi konkluderer, at en hyppig forekomst af El Niño begivenheder i det centrale Stillehav spiller en central rolle i reduktionen af opvarmningen i Grønland og mulige tab af Arktisk havis.

Altså et naturligt fænomen.

– – – –

 Kaj Mieritz er journalist med et langt liv i medierne. Jyllands-Posten (EF-korrespondent) Børsen (bl.a. chefredaktør) TVAvisen (økonomi og erhvervsstof), P1 morgen, Pengemagasinet. Var for nylig i halvandet år redaktør af Indblik.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

13 Comments

  1. allan astrup jensen

    Hvorfor bruger artiklen en forældet figur fra Matsumura, når der er lavet helt nye grafer med en forøgelse af isdækket i de sidste par år??

  2. allan astrup jensen

    På TV2.dk er der i dag en historie om en øget afsmeltning af gletcherne her i sommer på Grønland, dvs. resultatet af en opvarmning. Hvordan kan det passe sammen med, at det er blevet koldere somre på Grønland?
    TV2 plejer at fare med en halv vind bare den passer med, hvad klimapanelet mener.
    Hvem har modet og viden til at imødegå dagens historie på TV2?

  3. Morten Riber

    “…og har hatt La Niña siden 2020, nå på tredje året, og dette er sjeldent.” Ja, og som jeg forstår klimaet, så er det jordens klimasystemer, som omsætter solens aktivitetsniveau, som sådan lidt groft kan beskrivers sådan: Solaktivitet var helt i bund i 2019, men er nu på vej op. Siden 2000 har toppene ikke været særlige markante i forhold til dem i forrige århundrede, og den top, vi er på vej imod, er også lille og især kort. Herefter kommer der noget nær et stop.

    Kigger vi bagud, finder jeg en fin sammenhæng mellem solaktiviteten og opvarmningen, som har bevirket at vores globale temperatur generelt er høje i disse år. Videnskaben forsker, mig bekendt, desværre ikke i denne sammenhæng og især de forsinkelser, som altid forekommer, af kortere eller længere varighed. Det er komplicerede systemer, men da der flyttes rundt på enorme mængder vand, er det forståeligt nok, at resultatet af processerne (vores opgørelse af globale temperaturer) er diffuse set i forhold til solcyklerne.

    • Frederik Jørgensen

      Du tager fejl Morten. Dels er data selvfølgelig til rådighed, og dels er korrelationen mellem d to kurver blevet fuldstændigt overskygget af “noget andet” Se evt. her:

      https://climate.nasa.gov/climate_resources/189/graphic-temperature-vs-solar-activity/

      Det betyder selvfølgelig ikke, at Svensmarks forskning ikke er valid og stadig gældende. Den kan bare ikke – på nogen måde – bruges til at forklare de temperaturstigninger, vi har set siden omkring 1950.

      • Søren Hansen

        Det er jo så igen et spørgsmål om hvilke data, man udvælger, og hvilken historie, man gerne vil have til at passe. Læs mere her: https://klimarealisme.dk/2021/09/04/solens-rolle/

        • Frederik Jørgensen

          Hej Søren

          Gik Mortens bemærkning ikke specifikt på solaktiviteten (Altså Svensmark)? Det synes jeg ikke, er behandlet i dit link?

          Kan du fortælle os, hvor du synes NASA’s data er “forkerte”? Selvom man i stedet for deres Gistemp f.eks. vælger UAH, ændrer det jo ikke på min pointe om, at temperatur og solpletaktivitet “bliver skilt” omkring 1950.

          Og: Jeg har absolut ingen ambition at “få en historie til at passe” – jeg vil blot gerne hele tiden blive klogere – og derfor søger jeg viden bredt – og forhåbentligt kritisk.

          • Solaktiviteten er netop ikke skilt fra temperaturudviklingen, men variationerne i den ser meget små ud og det direkte input i watt/m2 ændrer sig meget lidt. Her kommer Svensmarks mekanisme ind i billedet, som også nævnt i min reference (fik du i øvrigt læst den grundigt? Det kan kun anbefales hvis du gerne vil blive klogere). Mht. overensstemmelsen mellem temperaturen og solaktiviteten så skal du bl.a. kigge på fig. 11 her.

            Her er en anden artikel, der underbygger Svensmarks teori. https://klimarealisme.dk/2021/10/12/solens-indflydelse-paa-temperaturen/

  4. Knud Larsen

    Intet over og intet ved siden af naturen.

  5. Frederik Jørgensen

    At temperaturstigningen er “sat på pause” i Grønland af naturlige årsager, synes klart at fremgå af vedlagte.

    Det jeg finder mere påfaldende er, at kigger man på den øverste kurve og midler den for hele Arktis, viser den en temperaturstigning på ca. 0,3 grad / dekade – det er 3 grader / århundrede. Det finder jeg skræmmende – for La Niña fænomener kan ikke blive ved med at “beskytte” Grønland imod temperaturstigninger, og dermed ser det ud til, at forudsigelser om voldsomme afsmeltninger fra Grønland kommer til at holde stik.

    • Søren Hansen

      Du kan nok ikke ekstrapolere 20 år til 100 år, så de 3 grader er der ikke noget godt belæg for.

      • Frederik Jørgensen

        Touché: simple ekstrapolationer er altid særdeles problematiske, men:

        Har du ikke lige brugt de 20 år i den øverste kurve til at ekstrapolere, at der ikke er de store problemer med temperaturstigninger i Grønland? – og den nederste kurve til at forsøge at illustrere, at afsmeltningen af havis i Arktis er stoppet? 😉

        • Søren Hansen

          Jeg har ikke brugt noget som helst, det er den omtalte japanske artikel, der gør det. Artiklen handler slet ikke om, hvorvidt der er global opvarmning eller ej (lad være med at se spøgelser i alt her på siden), men om en interessant kobling mellem et Stillehavs-fænomen ved Ækvator og så opvarmningen (eller manglen på samme) i dele af Arktis.

  6. Finn Olav Olsen

    Den kalde stillehavs strømmen heter ENSO, men ENSO har positive og negative faser, El Niño og La Niña, Vi hadde El Niño i 2016 og har hatt La Niña siden 2020, nå på tredje året, og dette er sjeldent.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*