Gregory Wrightstone er en amerikansk geolog, der har skrevet bogen ”Inconvenient Facts” (uhensigtsmæssige fakta), der er en slags engelsksproget version af Johannes Krügers ”32 Myter”. Wrightstone administrerer hjemmesiden CO2 Coalition. Han har nu skrevet et essay om klimavidenskaben, hvor vi fint får opsummeret situationen, som den er nu. Her følger en oversættelse:
Forestil jer, at teorien om tyngdekraften blev afgjort ved en afstemning. Eller en flok politikere, der besluttede fortolkningen af den moderne fysiks lovmæssigheder. Det lyder bizart, men det er ikke desto mindre, hvad der sker i klimavidenskaben.
Videnskabelig forskning bliver normalt udført på institutioner, hvor man i teorien når frem til sandheden efter års arbejde, finansielt støttet af regeringer eller private foretagender. Nogle gange ønsker de folk, der betaler, at få et bestemt resultat for deres penge.
Menneskets natur er, hvad den er, og skjulte motiver kryber ind i forskernes metoder og resultater, når de i forbindelse med ansøgninger om penge og arbejdet i laboratoriet finder ud af, hvad kilden til pengene ønsker sig. Resultaterne begynder at være forudbestemt, når givernes interesser bliver prioriteret højere end veletablerede videnskabelige metoder.
Der er store grupper af politikere og videnskabsfolk, der bekender sig til en ubegrundet fortælling om, at udledninger af CO2 fra menneskelige aktiviteter fører til en katastrofal opvarmning af Jorden. Med religiøse fanatikeres entusiasme og de magtgales hensynsløshed, driver et klima-industrielt kompleks hele energipolitikken på basis af omkring hundrede meget tvivlsomme computermodeller. Over 95% af disse digitale prognosemaskiner har vist sig uegnede til at forudse udviklingen i klimaet. Men alligevel bliver de brugt.
Simpelt udtrykt, så er modellerne designet til at overdrive effekten af atmosfærisk CO2 som en drivhusgas. Deraf følger, at modellerne giver for stor opvarmning i fremtiden. Denne forøgelse af opvarmningen bliver afsløret, når man sammenligner model-resultater med allerede målte historiske temperaturer.
En videnskabelig analyse fra 2020, afslørede at ”modellerne overdriver opvarmningen, uanset hvilket element man kigger på, i de fleste tilfælde i signifikant grad, og de gennemsnitlige forskelle mellem modeller og observationer er statistisk velunderbyggede.”
Videnskabsmanden Ross McKitrick peger på fejl i modellerne, som overdriver de fremtidige temperaturstigninger.
”Jeg har forstået, at det er ekstremt svært at opstille modeller for klimaet, og ingen bebrejder videnskaben, hvis den finder, at det er et vanskeligt problem at løse,” skriver McKitrick. ”Men vi skal alle sammen leve med konsekvenserne af klimaforskernes stædige arbejde med generation efter generation af klimamodeller, der viser alt for meget opvarmning på jordoverfladen og i troposfæren, i tillæg til at de bruger vildt overdrevne scenarier for påvirkningen.” (Påvirkningen er den mekanisme, hvormed drivhusgasserne varmer atmosfæren op.)
”Tilbage i 2005, i den første rapport fra det dengang nye amerikanske klimaforandrings-program, pegede (andre) på den overdrevne opvarmning i den tropiske troposfære som en ’potentielt alvorlig uoverensstemmelse,’” siger McKitrick. ”Men i stedet for at løse det, har modelfolkene gjort det værre. (Rapporten skriver:) Bemærk, at i tilgift til de forkerte opvarmningstal i sig selv, har skævvridningen bredere konsekvenser fordi ’atmosfæriske cirkulationsmønstre afhænger af temperaturforskellene fra breddegrad til breddegrad.’”
Hvorfor bliver forskerne ved med at bruge modeller, hvor man ved, at de overdriver opvarmningen? Er det for at producere resultater, der underbygger et synspunkt, der er politisk populært blandt klimatosser?
Det ser sådan ud, når man tager profitmotivet og den nuværende pengestrøms indbringende natur i betragtning: Regeringerne fremmer dommedagshistorierne, forskere og institutioner får bevillinger, den grønne lobby sikrer sig investeringer og støtte til uøkonomiske og ineffektive teknologier, og politiske kandidater slutter sig til hysteriet i bytte for støtte til deres valgkamp.
Det bliver alt sammen betalt af arbejdende mennesker, der punger ud til høje skatter og unødvendigt store energiregninger. Nogle ansatte i den fossile brændstofindustri betaler med tab af deres arbejde. Prisen for de fattigste af os – især i udviklingslandene – kan være tab af liv gennem yderligere armod og tidlig død.
Nogle klimaforkæmpere kan tænkes at være uvidende om videnskabens korruption. Men andre drager nytte af den, for penge og magt. På et eller andet tidspunkt vil denne facade bryde sammen pga. de manglende realiteter bag den. Ikke desto mindre er vi nødt til at gøre, hvad vi kan for at få sat fart på nedrivningen af hele dette falskneri, om ikke for andet, så for at ære de ofre, som andre har bragt i sandhedens navn.
I det 16. århundrede befriede Martin Luther millioner fra en korrupt kirkes tyranni ved at nægte at trække tilbage, hvad han vidste var sandt. Det lykkedes for ham at undgå tortur og døden på bålet for sit påståede kætteri. Andre var ikke så heldige.
Og dog er vores forpligtelse større end bare at huske fortiden. Som Luthers levnedsbeskriver, Eric Metaxas skriver: ”I sidste ende var det, som Luther gjorde, ikke bare at åbne en dør gennem hvilken folk fik mulighed for at gøre oprør mod deres ledere, men at åbne en dør hvorigennem folk blev pålagt af Gud selv at tage ansvaret for deres liv.”
De, som observerer det forkerte, kan ikke foretage sig andet end at gøre opmærksom på det. Så det gør vi.
Danish
Jeg savner lidt forklaring til den viste graf. De mange kulørte kurver i baggrunden kan jo IKKE være resultatet af modelbetegninger, da disse ikke ville “svinge” så meget. Altså er det i stedet målte data. hvor kommer de fra? Og hvorledes er den sorte linje, som jo meget ligner en midling af de mange kommet fra – den er jo angiveligt en midling af 102 modeller.
Har du en kilde på kurven – der er noget ved den der virker helt forkert.
Oven i det viser linjen for gennemsnit af modeller en stigning på ca. 1,1 grad i den viste periode, mens satelitmålinger viser en stigning på ca. 0,8 grad, så helt uden for skiven galt, er det vel ikke?
Teksten på kurven kunne – retfærdigvis – lige så godt have været, at satellitmålingerne overstiger nogle af modellernes forudsigelser?
De mange kulørte kurver i baggrunden ER NETOP resultaterne af de individuelle modelkørsler, de er ikke målte. Den sorte linje er så gennemsnittet af alle disse. Kurven er fra John Christy (https://creation.com/climate-change), men jeg har lagt de sidste 3 års målinger ind fra UAH (blå) og RSS (rød). Der er ikke noget ved den kurve, der virker “helt forkert”.
En fejl på 0,3-0,4 grader på kun ca. 25 år lover ikke godt, hvis modellerne skal forudsige temperaturen i 2050 eller år 2100.
Bemærk også at der kun er en eller to af modelresultaterne der er nede i nærheden af de faktiske målinger. Den ene er en russisk model, der ikke tillægger CO2 ret meget betydning – og så går det sjovt nok meget bedre med at ramme virkeligheden…
Det at dømme klimamodellerne helt uduelige er åbenbart ikke noget, der er helt bred enighed om:
https://www.nationalgeographic.com/environment/article/how-climate-models-got-so-accurate-they-earned-a-nobel-prize
https://www.science.org/content/article/even-50-year-old-climate-models-correctly-predicted-global-warming
https://climate.nasa.gov/news/2943/study-confirms-climate-models-are-getting-future-warming-projections-right/
Jeg googlede “accuracy climate change models” og langt de fleste hits var i modstrid med din konklusion Søren.
Jeg har da også set masser af artikler, der bekræfter klimamodellernes simulering af de seneste 20-30 års temperatur. Det kan man opnå på to måder, dels kan man udvælge nogle gode modelkørsler (den samme model giver ikke samme resultat hver gang), eller også kan man bruge nogle af de jordbaserede globale temperaturkurver til sammenligningen. De er mere eller mindre prægede af byvarmeø-effekten (“urban heat island”) og viser en lidt større opvarmning.
Når du siger, at “langt de fleste hits” sagde dette eller hint, så går du netop i konsensus-fælden. Men videnskab afgøres ikke ved flertal, men med konkrete argumenter.
Nu synes jeg, at vi har tærsket langhalm nok på den kurve.
Kan anbefale bogen “Confessions of a climate scientist” af Dr. Mototaka Nakamura der er en af de få der faktisk har arbejdet med udviklingen af modellerne. Bogen fås til Kindle og koster 1 euro på Amazon. Bogen er i 2 dele. Første del er på Japansk og anden del er på engelsk.
Der er også “Climate models for the layman” skrevet af tidl. Professor Judith Curry:
https://www.thegwpf.org/content/uploads/2017/02/Curry-2017.pdf
Mangler der ikke en kurve for de faktiske på landjorden foretagne målinger eller tager man satellitmålingerne for gode varer?
Du kan finde en udmærket gennemgang af problemstillingen, med kurver og det hele, her: https://www.climate4you.com/SeaTemperatures.htm#Sea-level%20in%20general
Der bliver jævnligt lavet kørsler på modellerne fra forskellige teams der har forskellige parameterværdier til dem. Derudover er der de forskellige RCP-scenarier med.
Du kan selv gå ind og hente disse data ud på Climate Explorer (fx. CMIP5 runs o.s.v.):
https://climexp.knmi.nl/