Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Brændte penge

Køb og salg af de såkaldte kulstofkreditter (carbon credits) har udviklet sig til en kæmpe forretning. Vi har skrevet om rige folks køb af kreditterne for at opveje deres brændstofforbrug f.eks. i forbindelse med privatflyvning. Hele tankegangen er, at hvis mine aktiviteter har sluppet et ton CO2 ud, kan jeg give et bidrag til nogle aktiviteter, der tager det ton CO2 ud af atmosfæren igen. Derved har jeg købt aflad for min klimasynd.

Nu er det jo ikke ligegyldigt, hvordan CO2-en fjernes. Mit udslip bliver i atmosfæren i hundredvis af år, så den opbevaring, jeg betaler for, skulle helst vare lige så længe. Ideelt set bør vi derfor fokusere på lagring af CO2 i undergrunden, eller, som det næstbedste, dannelse af såkaldte biokul, der pløjes ned i jorden.

Begge disse teknologier fungerer dog endnu ikke i en stor nok skala, og derfor griber man til en mere nærliggende løsning, nemlig at plante træer. Træer er gode til at opsuge CO2 og indbygge den i deres ved, men de holder ikke evigt, og når de dør, vil de gå i forrådnelse og frigive al CO2-en igen. Fælder man dem, og omdanner dem til træpiller til afbrænding i kraftværker, bliver CO2-en naturligvis frigivet med det samme.

Men man har mange steder indført træplantningsprojekter, og her lover man en gennemsnitlig opbevaring af CO2-en i 100 år, hvilket så betragtes som acceptabelt. Det har udviklet sig til en meget stor forretning med en kolossal årlig omsætning, og aktiviteterne indgår ligefrem i landenes CO2-budgetter og -regnskaber over udledninger. 

Californien har jo altid været foran, når det drejer sig om klimaet, og her er afladsindustrien meget stor. Motivationen er der. Klimaforandringerne har medført store naturbrande, og hvis vi kan nedsætte CO2-udledningerne kan vi forebygge brandene. CO2-udledningerne kan forebygges ved plantning af træer, så den aktivitet er i fuld gang i Californien. Men den er ikke uden problemer, som det fremgår af en nyligt udkommet artikel:

Frem til udgangen af 2021 havde Californien solgt aflad svarende til 231 millioner tons CO2, til en samlet omkostning for køberne på 3,7 milliarder dollars.

Problemet er nu, hvad man gør, hvis nogle af træerne dør i utide? De skulle jo helst stå der i de 100 år. De kan dø af sygdom, tørke eller som følge af brand, hvilket er langt den hyppigste årsag. I det tilfælde slipper CO2-en jo ud igen, og så er der ingen effekt på klimaet af afladskøbet.

Det problem håndterer man i praksis som en forsikringssag. Man har afsat en reserve – den såkaldte buffer – der i Californiens tilfælde udgør træer svarende til 31 af de 231 millioner tons CO2. Ideen er så, at så længe træerne svarende til de 200 millioner tons bliver stående – i mindst 100 år, er folks afladskøb stadigvæk effektive i klimakampen.

Nu viser det sig så, at Californiens talrige skovbrande de senere år har ramt mange af afladsprojekterne med det resultat, at hele bufferen er brændt. Så nu er klimaet i yderste fare, og der mangler en masse penge til plantning af flere træer. 

Der gik afladspengene op i røg…

Hele øvelsen er jo dybt meningsløs og giver bare beskæftigelse til alle de mennesker, der er involveret i administrationen af ordningerne. Pengene ville være meget bedre brugt på ordentlige brandforebyggende tiltag: Vedligeholdelse af brandbælter, rydning af skovbundene og organisering af kontrollerede mindre brande med jævne mellemrum. I praksis ville det nok i det lange løb reducere CO2-udledningerne fra naturbrandene med mere end de 200 millioner tons.

Tak til Charles Rotter fra WUWT.

Del på de sociale medier

11 Comments

  1. Er der nogen som helst, som tror at alle orkaner, oversvømmelser og tørkeperioder forsvinder ved, at vi bygger vindmøller?

    Men der er da en chance for, at hyppigheden holder op med at stige, hvis vi kan reducere vores energiforbrug baseret på fossile kilder, men den hurtigste reduktion kan opnås ved at holde igen med forbruget, ikke ved at bygge CO2-fri energikilder, men stigningen i hverken hyppighed eller magnitude, stopper ikke med det samme, hvilket medfører, at det faktisk haster med at nedbringe udledningerne.

    (Forkortet af red.)

    • Søren Hansen

      Der er da i høj grad nogen, der mener, at alle de ekstreme vejrhændelser, vi har haft her i 2022, kunne have været forebygget, hvis vores udledninger af CO2 de sidste 100 år havde været meget mindre. Bare spørg en klima-aktivist!

      Nu er det imidlertid sådan, at de ekstreme vejrbegivenheder hverken er blevet hyppigere eller mere alvorlige i den samme periode, så der er ikke nogen sammenhæng mellem CO2-udslip og det ekstreme vejr. Når det er sådan, er der jo endnu mindre grund til at forsøge at nedbringe CO2-udledningerne i forhastet tempo og derved fattiggøre os alle sammen.

  2. Hans Henrik Hansen

    “Klimaforandringerne har medført store naturbrande, og hvis vi kan nedsætte CO2-udledningerne kan vi forebygge brandene”
    – jeg kan ikke gennemskue, om påstanden er helt alvorligt ment(?). Her lidt historiske data om skovbrande i USA:

    While it’s true that the number of acres burned annually in the U.S. has gone up over the last 20 years or so, the present burned area is still only a small fraction of what it was back in the record 1930s, as seen in the figure below, showing data compiled by the U.S. National Interagency Fire Center. Because modern global warming was barely underway in the 1930s, climate change clearly has nothing to do with the incineration of U.S. forests…

    https://www.scienceunderattack.com/blog/2019/8/12/no-evidence-that-climate-change-causes-weather-extremes-5-wildfires-32

    • Søren Hansen

      Påstanden er kun udtryk for hvad man tror. Ligesom troen på at alle orkaner, oversvømmelser og tørkeperioder forsvinder, bare vi får bygget vindmøller nok.

      • Frederik Jørgensen

        Der er (forhåbentlig) ikke nogen, der tror, at alle naturkatastrofer vil kunne undgås ved en tilbagevenden til 280 ppm CO2? Det ville jo være direkte ubegavet, de historiske fakta taget i betragtning.

        Så er det ikke lidt en “stråmand” at påstå det?

        Det klimamodellerne påstår, er “blot” at generelt varmere klima vil medføre større frekvens af ekstreme vejrhændelser. HVIS det kommer til at holde stik, giver det nok mening at kigge på det – vi oplever (min subjektive holdning) i øjeblikket mange rekordsættende naturfænomener, f.eks. tørken der går voldsomt ud over det Italienske landbrug og den voldsomme oversvømmelse i Pakistan.

        Jeg er helt på det rene med, at der er tale om vejrfænomener, og man derfor skal fare med lempe.

        • Søren Hansen

          Der er ingen af begivenhederne i år, der er “rekordsættende” på nogen måde, måske på nær hedebølgen i England, som dog var en kortvarig begivenhed. Der er ikke noget belæg for at påstå, at nutidens vejrbegivenheder er en følge af den globale opvarmning. At klimamodellerne så spår noget andet for fremtiden, er en anden sag, og det kræver jo, at de regner rigtigt, hvilket de ikke har gjort indtil nu.

          • Jeg tror, at den danske høst i år slog alle rekorder. Til glæde for landmændene og befolkningen. Mon det også skyldes klimaforandringer? Det vil de overtroiske klimaalarmister nok ikke udtale sig om.

          • Frederik Jørgensen

            Værste tørke i Europa i 500 år?

            Værste oversvømmelser i Pakistan nogensinde?

          • Læs lidt op på tingene, inden du skriver noget. Tørken i Europa var langt fra den værste i 500 år, det er kun noget medierne blæser op (se linket her). Tilsvarende med oversvømmelserne i Pakistan. Dem har de tit, og hvem ved, hvordan det så ud for 100 år siden – hvor landet var meget mindre befolkningsrigt og udbygget end i dag? Der er ikke noget rekordagtigt ved det, vi ser her i de senere år.

            Og nu slutter vi tråden her.

            https://klimarealisme.dk/2022/08/18/toerke-i-europa/

  3. Christian Pedersen

    Søren Hansen, du skriver at dit udslip bliver i atm. i hundredevis af år. Men carbondioxids opholdstid er kun godt 4 år, defineret som den tid det tager at tilføre den masse der pt. er, fra alle kilder.
    Mvh Christian

Skriv et svar til Claus Beyer Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*