Debatindlæg, Energipolitik

Vi sælger os til Fjernøsten i klimaets navn

Fjernøsten udbygger i øjeblikket med billig energi, som man stiller til rådighed for befolkningen og den voksende industri. Industrien i Fjernøsten har brug for stadig mere billig energi i konkurrence med Vestens industrier. Fjernøstens tekniske knowhow er i kraftig vækst. Forsinkelser i leverancer af chips har netop vist, at Vestens industrier i uhyggelig grad er afhængige af højteknologiske produkter fra Fjernøsten.

Dansk Industri har ikke set skriften på væggen. Stor indflydelse fra det klimaindustrielle kompleks får Dansk Industri til at foreslå, at vi skal bruge alle pengene på vedvarende energi.

I stedet for at styrke industrien svækker Vestens regeringer Vestens konkurrencekraft ved at gøre energien dyr og i stor udstrækning igennem tilskud og lovgivning fremmer teknologier, hvor Fjernøstens industri er markedsledere.

Når Vestens industrier i løbet af få år er udkonkurreret, så kan vi se frem til faldende levestandard, en velfærdsstat i opløsning og de mange planer om vedvarende energi forbliver planer på grund af pengemangel.

Bjørn Lomborg har ret. Vi skal forske i teknologiske løsninger og ikke som i dag investere i løsninger, som ikke kan konkurrere på markedsvilkår. Det bliver skibsværfterne om igen.

Fig. 1: Udbygningen med kulkraft i Verden i 2021 – i megawatt. Kilde: New Scientist

Danmark er et eksempel på, hvor galt det kan gå. 25. juni, 2022 fortæller Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, at regeringen og et stort flertal i folketinget har aftalt at firedoble produktionen af sol- og vindenergi på land. Begrundelsen er helt igennem falsk. Man vil gøre sig uafhængig af russisk gas, selvom vi har masser af dansk gas i Nordsøen. Politikerne vil bare ikke hente den op. Søren Pind kalder denne beslutning ussel. Jeg er enig, men finder det mere graverende, at politikerne fylder den danske befolkning med usandheder med den falske historie om uafhængighed af russisk gas. Politikernes sigen nej til olie- og gasindkomster fra Nordsøen er herudover ubærlig og uforståelig, fordi vi i Danmark har behov for pengene til eksempelvis bedre psykiatri.

I det hele taget handler politikerne uansvarligt, når de vil plastre Danmark til med solcelleparker. I stedet bør der indføres et øjeblikkeligt stop for etableringen af solcelleparker. Det er fordi klimagevinsten er tvivlsom. Hertil kommer, at der er mange andre problemer med solceller udover, at de generer naboer til solcelleparker.

Kineserne sidder på solcellemarkedet. Når regeringen og folketingets store flertal ønsker at plastre Danmark til med solceller gør vi os afhængig af Kina. At kalde solceller for vedvarende energi er en narresut. Solceller har en levetid på 25-30 år. Samtidig er der problemer med genanvendelsen af brugte solceller.

Skrottede solceller

Ålborg Universitet fortæller, at halvdelen af de solceller, som sælges i Danmark, skader klimaet mere, end det gavnet klimaet. Spørgsmålet er, hvor meget den gode halvdel gavner klimaet, og om det ud fra et klimasynspunkt er værd at investere i solceller?

Klimastudier viser, at solceller fører til øget varme i byområder. Aftalepartierne har afsat en pulje til etablering af solceller på tage, og EU vil gøre det obligatorisk at installere solceller på alt nybyggeri. På varme dage i byområder kan man selvfølgelig afhjælpe med aircondition, men det er efter min mening langt ude.

Endelig skal det nævnes, at Morten Spiegelhauer fra Operation X har afdækket, at en del af solcellerne i Kina fremstilles af slavearbejdere. Og så behøver vi slet ikke solcelleparker eller afhængighed af Kina. Princeton Universitetet i USA har i efteråret sidste år udsendt en pressemeddelelse, som fortæller, at anlæg af nye skove er den billigste og mest attraktive måde til at løse klimaproblemet. Det er fordi skove optager og lagrer CO2 samtidig med at skovene danner skyer, som køler klimaet lokalt og globalt.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Vibeke Petersen

    Solcelleparker er baseret på på slaveri.
    En gammel handelsmand sagde engang til mig: “Hvis man vil tjene gode penge skal man sørge for at holde udgifterne nede”. Det gør solcellefirmaer så ved at lave solcellemarker med dele produceret i arbejdslejre for Uigurerne i Kina. Nu ser vi hvorfor solcellepriserne er raslet ned de sidste 10 år. Årsagen: Slaveri! “Operation X” kunne torsdag d. 14.juli på TV2 afsløre hvordan det hele i virkeligheden hænger sammen. European Energy vil ikke ud af Kina for så går bundlinjen op i hat og briller. Solcelleparken i Hjolderup (ved Åbenrå) afslører sit ophav. Den ligner en regulær fangelejr med pigtrådshegn omkring de indhegnede naboer og deres tilkørselsveje.
    Solcellefirmaernes årelange lobby i EU fik i 2018 gennemtrumfet en dispensation fra bly-forbuddet i elektronik, for at kunne indføre solceller fra Kina. Forbuddet giver ellers mening, da man ved at udtjent elektronik i årevis er endt i nedgravet deponi og derfor kan forgifte grundvandet.
    European Energy udtalte i udsendelsen, at de vil “påvirke” kineserne. Det er en skrøne at man kan påvirke kommunistiske regimer og andre diktaturstater ved samhandel. Denne historie viser os kun at en øget efterspørgsel fra vestens side hæver antallet af tilfangetagne forældre i fangelejre, som skilles fra deres børn, der bliver sendt på børnehjem. På den måde er Aabenraa byråds prestigeprojekt endt som en skamplet på vore danske frihedsværdier.
    Dette var et læserbrev sendt til Jyske Vestkysten i Aabenraa, det er sendt 3 gange indenfor 6 uger og ikke trykt endnu!!!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*