Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Hvordan kunne man være så dum?

I lørdags havde tidligere minister Søren Pind en voldsom hudflettende kommentar i Berlingske med overskriften ”Helt ærligt, hvordan kunne man være så dum? Så utroligt dum…”. Hans kommentarer gælder folketingets beslutning fra 4. december 2020 om stop for olie fra Nordsøen. Hvorfor er vi endt i en situation, hvor det er verdens diktaturer og slyngelstater, der producerer en vital del af Europas energi, spørger han.

Søren Pind

Søren Pind fortsætter med at nævne, at beslutningen blev truffet efter, at vi havde set adskillige eksempler på, hvordan Rusland var begyndt at opføre sig som en slyngelstat, bl.a. med invasionerne i det østlige Ukraine og besættelsen af Krim. Var der ingen af de europæiske politikere, der så faresignalerne og overvejede det kloge i at lægge vores energimæssige fremtid i Putins kurv?

Og alt vrøvlet om den grønne omstilling, der skulle sikre os energimæssig uafhængighed. En omstilling vi indtil videre har brugt hundreder af milliarder på bare i Danmark.

Søren Pind skriver:

Symptomatisk er den radikale ordførers (Rune Kidde) pressemeddelelse ”Det er en stor dag for os alle, der tager klimaudfordringen seriøst. For helt ærligt: Vi kunne da ikke forsvare over for vores børn og børnebørn, at Danmark også efter 2050 skulle hive store mængder olie op ad undergrunden. Danmark skal være et grønt foregangsland, som hele verden kan finde inspiration i. Nordsøen skal levere grøn energi med vindøer og store havvindmølleparker. Ikke sort energi i form af olie og gas. Så jeg er virkelig glad for den her aftale.”

Stort set alle partierne i folketinget var begejstrede for beslutningen. Men, helt ærligt, hvordan kunne man være så dum? Så utroligt dum …

I resten af Europa er man i fuld gang med at sætte fart på udvindingen af fossile brændstoffer, olie og gas, og kulkraftværker bliver taget ud af mølposen og sat i drift igen. Selv Tyskland overvejer nu alvorligt at holde de sidste 3 kernekraftværker kørende.

Men i Danmark lader vi stå til, og fremmer derfor interesserne hos lande som Rusland, Saudi Arabien og Iran, så de fortsat kan holde Europa i et kvælergreb. For herhjemme er vores ”lille grønne ego” vigtigere end alt andet.

Søren Pind betegner vores olie og gas i Nordsøen som ”demokratisk energi”, fordi den bliver hevet op under fuldt miljøbetryggende forhold, og pengene går ikke til militære eventyr eller undertrykkelse af andre. Og vi kunne dække vores behov med den demokratiske energi. Vi må erkende, at en omstilling væk fra fossil energi vil tage mange år, og i de år skulle vi helst være uafhængige af slyngelstaterne.

Søren Pind slutter af med en salut som følger:

Hvad forhindrede os i både at bygge vindøer og store havvindmølleparker og samtidig sikre, at ordentlige lande, der i en overgangsfase har brug for energi, ikke skulle købe den og finansiere frihedens – og miljøets – fjender?

Det er skændigt. Dumt. Populistisk. Usselt. Ordene slår ikke til. Og det fortjener den skamstøtte, jeg hermed har rejst.

Tak til Søren Pind.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. paul sehstedt

    For første gang nogensinde er jeg 100 % enig med Søren Pind. Det har jeg aldrig drømt om, kunne ske.

  2. allan astrup jensen

    Vi er mange, der hele tiden har været enig i, at den nuværende regerings energipolitik er naiv og ubegavet, men det er nemt og letkøbt at være bagklog, nu når de forfærdelige konsekvenserne er synlige for alle! Det undrer mig, at Søren tilsyneladende ikke gjorde en pind, inden og dengang beslutningerne blev taget? Desuden som minister, hvad gjorde han for at fortælle sine tyske kollegaer, at deres energipolitik og Nord Stream 1+2 var farlig, fordi den gjorde dem afhængig af Putins luner? Hans borgerlige regering gjorde heller ikke indsigelser mod anlæggene af gasledningerne, som betød, at meget forurenede sedimenter med oplagret kviksølv, DDT, PCB og andre persistente miljøgifte frigav kolossale mængder af disse forureninger til Østersøens økosystemer og fiskeressourcer.

  3. Carsten Dreisig Hansen

    Tror sgu ikke at der findes nogen der er mere naiv end en dansk Folketingspolitiker…🤔

    1. Fejl… Stop for udvindingen af dansk olie og gas i Nordsøen. Så bliver vi nemlig “grønne”…
    2. fejl… Lav istedet en aftale med Russerne om at levere russisk olie og gas til afbrænding i Danmark.
    3. fejl… Gå i indirekte krig med russerne, og forvent samtidig, at de STADIG vil levere olie og gas på “vores” betingelser… 🤦🏼‍♂️

    HVOR STOR EN IDIOT HAR EN FOLKEVALGT POLITIKER EGENTLIG LOV TIL AT VÆRE..!!?? 🤷🏼‍♂️🫣

    Men nej nej… De er slet ikke færdige endnu….☝️😁

    4. fejl… Stol på, at EU’s andre medlemsstater, solidarisk og uden brok, vil dele gassen med os når vinteren kommer og Putin lukker for hanen… VIRKELIG..!!?? 👉😅

  4. Steen Rasmussen

    Er der kun en klog politiker tilbage i Danmark?

    Endelig en som tør sige det som vi andre går og tænker, uden at frygte den næste valgkamp!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*