Debatindlæg, Energipolitik

Kommentarer til Poul Nielson

Den 1. februar 2022 havde tidligere minister og EU-kommissær Poul Nielson et fremragende indlæg i Jyllands-Posten med følgende overskrift: “Det vil koste os dyrt, at vi prioriterer symbolværdien af grøn energi højere end forsyningssikkerheden her og nu.”

Poul Nielson

Det er helt usædvanligt, at man ser en politiker bruge hjernen, når han/hun udtaler sig om energi og ikke kun lader hjertet flyde over med romantiske drømme om grøn omstilling. Desværre er det gået med Poul Nielsons indlæg som med de få andre realistiske indlæg om energi, der er nået igennem til presse og TV; Det er blevet tiet ihjel.

Indlægget kan stærkt anbefales og kan hentes her:

Indlægget er skrevet før Ruslands invasion af Ukraine og delvis lukning for russisk gas til Europa. Dette har kun gjort indlægget endnu mere relevant. Han henviser til Energistyrelsens rapport ”Klimaanalyse 1. Elforsyningssikkerhed frem mod og efter 2030” som han betegner som dyster læsning. Han gør opmærksom på, at der ikke kan forventes en stabil elforsyning baseret udelukkende på sol og vind. De deraf følgende udfald vil medføre meget betydelige både økonomiske og sociale omkostninger. I følge Energistyrelsens rapport vil det især være i det østlige Danmark. Desuden vil den udbygning af sol og vind, som er i støbeskeen, kræve en investering i distributionssystemet på yderligere ca. 40 milliarder – som der aldrig er med i den offentlige debat.

Poul Nielson gør også opmærksom på, at de danske politikeres drøm om kommende store industrieventyr for Danske virksomheder er meget naive. Som han nævner ”Det præsenteres godt nok igen og igen over for den hjemlige offentlighed, at de forskellige projekter om CCS [opsamling og lagring af CO2 – red.], Power to X, pyrolyse, biogas osv. er enestående og vil bringe Danmark i front internationalt i den grønne omstilling. Men sandheden er jo, at nøjagtig samme satsninger er i gang i mange andre lande og det i langt større skala end her i landet.”

Han skriver: ”I en fremtid hvor det bliver et problem med tilstrækkeligt backup-kapacitet bør den danskproducerede naturgas i en lang overgangsperiode ses som en velkommen ressource. Dengang vi blev et foregangsland, skete det på baggrund af det, vi havde gjort. I dag udråber vi os som foregangsland med henvisning til det, vi siger, vi vil gøre i 2030 og 2050”.

Et fremragende indlæg af Poul Nielson. Jeg bliver dog nødt til at gøre opmærksom på en lille skønhedsfejl. Han nævner, at dengang Danmark var et foregangsland, var elselskaberne ”offentligt ejet”. Det kræver en kommentar. Det kan jo ikke undre, at han som god socialdemokrat mener, at tingene kører bedst, når de er styret af folkevalgte politikere. Men dengang Danmark var et foregangsland, var langt størstedelen af energisektoren ejet af forbrugerejede andelsselskaber hvor ledelsen var valgt direkte af forbrugerne. Det gjaldt både i el- og fjernvarmesektoren. Men i de større byer var der dog ofte kommunalt ejerskab. Det begyndte først at gå galt i 2006 da staten gennem DONG Energy overtog det meste af elsektoren og brugte den som udstillingsvindue for ”Danmark som grønt foregangsland”.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Claus Beyer

    Det er korrekt, at Poul Nielson skrev en meget fornuftig kronik. Jeg undrede mig. Thi samme Poul Nielson var som energiminister i sin tid stærkt medvirkende til, at ejerskabet af elværkerne blev ændret fra forbrugerejet til nu statsejet, ja faktisk et statsmonopol. Det var en trist udvikling. Som forbrugereje var der ingen, som skulle tjene penge på el-produktionen. Et overskud et år udløste en lavere strømpris året efter. Det er immervæk en del anderledes i dag, hvor direktøren for Ørsted kan stå for åben skærm og sige:

    citat
    “Vi har intet ansvar for at hjælpe forbrugerne gennem en krise”
    citat slut.

    Sagt i 18:30 TV-avisen d.12.august i et interview i anledning af, at Ørsted opjusterede i forventning om at tjene 22 milliarder kroner i år (forbrugernes penge?).

  2. Peter Krogsten

    Lukningen af russisk gas til Europa, skete ikke fra russisk side, men fra EU og NATO’s. Det her er ikke stedet, men situationen i Donbass og på Krim er langt mere kompliceret end det medierne fortæller os. Bare at sige at Rusland brasede ind, er på linje med. “Det er CO2, og det er menneskets skyld, specielt dem der han er bil.”
    Poul Nielsson burde her på sine gamle dage, hvor det synes som om det mellem ørerne fungerer, fortælle ærligt om, hvad den klokkeklare aftale og senere aftaler indebar. Den fulde og endegyldige sandhed. Han ville ret sikkert blive hængt ud, eller tiet ihjel, i MSM, men han ville opnå uvisnelig hæder hos alle andre, og måske endda tilgivelse for fortidens synder.

  3. Hans Henrik Hansen

    “Indlægget kan stærkt anbefales og kan hentes her:”
    – det ser dog desværre ud til, at læsning forudsætter abonnement på avisen! 🙁

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*