Klimarealisme i medierne, Ny Teknologi, Vind og Sol

Små batterier

Her på siden har vi længe haft et godt øje til drømmene om backup fra batterier til løsning af problemerne med ustabil elforsyning fra sol og vind. Francis Menton fra The Manhattan Contrarian har skrevet en artikel, hvor emnet egentligt er at udpege en vinder af kapløbet om først at få den grønne omstilling til at køre elforsyningen i grøften. Vinderen blev – ikke overraskende – Tyskland.

I artiklen henvises der imidlertid til et opslag fra konsulentfirmaet Wood Mackenzie, hvor en ”Ledende Analytiker for Energilagring” har skrevet om den forventede udvikling i Europa mht. batterier. Opslaget illustreres af diagrammet på fig. 1. Det nævnes, at inden 2031 vil Europa have en samlet batterikapacitet på 45 gigawatt (GW) effekt og 89 gigawatt-timer (GWh) kapacitet.

Fig. 1: Forventede forøgelse af batterikapaciteten 2022-2031 i 10 udvalgte europæiske lande

England vil være i spidsen med en kapacitet på knap 26 GWh, mens Tyskland vil have knap 9 GWh.

Wood Mackenzie fortsætter med at udtrykke bekymringer for rentabiliteten af batteriprojekterne, hvor investorerne tilsyneladende er nervøse for deres penge. (Det kan jo løses med flere statstilskud.) Hvad værre er, de stigende priser på nøglemetallerne litium, kobolt og nikkel, bringer de forventede fremtidige prisreduktioner på batterierne i fare. Kobber nævnes ikke, det er ikke en stor bestanddel i selve batterierne, men der skal bruges bunker af kobber til at koble batterierne sammen og få hele installationen til at fungere.

Men opslaget er optimistisk, metalpriserne vil falde igen, og så er der kun lidt lovgivningsmæssigt fnadder tilbage, der skal redes ud. Det er bl.a. noget med, at et batteri både betragtes som en forbruger og en leverandør i elforsyningen, hvilket teknisk set også er korrekt nok. Det kan resultere i en dobbeltbeskatning af aktiviteterne.

Det nævnes interessant nok også, at det er svært at generere indtægter ved batteridrift. Det er jo rigtigt, hvis de køber strøm til markedspris, opbevarer den, og så sælger den (minus tab) tilbage til markedspris. Det var dog et problem, der kunne løses, hvis man pålagde vindmølleejerne at stå for investeringen og driftsomkostningerne i forbindelse med batterierne, i et forsøg på at levere noget, der bare en lille smule kunne ligne en stabil strømforsyning.

Så vidt Wood Mackenzies batterispecialist. Det forekommer dog både Francis Menton og undertegnede, at der mangler noget i overvejelserne. Hvilken nytte vil disse batterier gøre i 2031? Man bemærker jo straks at lagerkapaciteten i forhold til effekten kun vil dække ca. 2 timers afladning. Det er jo ikke meget.

Tyskland forventes som nævnt at have en kapacitet på knap 9 GWh i 2031. I dag svinger det tyske elforbrug mellem ca. 40 og 70 GW, gennemsnittet er godt 50 GW. I 2031 forventes det at være noget højere i takt med elektrificeringen af samfundet. Har man således et forbrug på 60 GW, svarer det til, at man bruger 60 GWh pr. time. Ups! Så vil de 9 GWh batterikapacitet kun kunne dække ca. 9 minutters forbrug i tilfælde af vindstille eller ingen sol.

Vi har ved flere lejligheder regnet på det danske behov for batterikapacitet. Afhængigt af omstændighederne kan man få mange forskellige tal, men hvis man har en betydelig overkapacitet af vindmøller (og accepterer at skulle kassere en del overskudsstrøm) ender vi på en batterikapacitet på ca. 1000 GWh. Den samlede kapacitet i Europa i 2031 ville således være mindre end 10 % af vores behov her i lille Danmark.

Francis Menton har forskellige tal for Tyskland, men når frem til et batteribehov i størrelsesordenen 40.000-50.000 GWh. Det skal sammenholdes med prognosen om 9 GWh. Vi er en faktor 5000 for lavt.

Der drømmes mere, end der tænkes i denne branche. Imens har Tyskland travlt med at få genstartet nogle kulkraftværker, hvilket lyder yderst fornuftigt.

Der drømmes
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Peter Krogsten

    Man skal så også huse at når man i Tyskland taler om kul, er det brunkul, også kaldet lignet for at skjule sandheden. Merkel har været en katastrofe på alle områder.

  2. Anders Bartholdy

    Interessant og relevant kritik. Jeg er i udgangspunktet enig I, at der skal meget mere batterikapacitet til for at det giver mening, men jeg synes ikke fremstillingen her er helt fair.
    Regnestykket med de 9 minutters drift i Tyskland forekommer mig lidt unuanceret.
    Selvom der kan være perioder om natten med vindstille, hvor sol og vind ikke kan levere energi, er det vel oftere sådan at produktionen aftager over tid, frem for et fuld stop. Der er sikkert også en del situationer hvor der er underskud i kortere perioder og overskud i andre perioder. Dermed vil batterikapaciteten i en del tilfælde kunne virke som tilskud til en underproduktion, og udligne en god del af udsvinget.
    Det skal tages med i betragtning før man skyder det ned for kun at kunne holde 9 minutter.

    • Søren Hansen

      9 minutter rækker ingen vegne i virkelighedens verden. Se f.eks. artiklen her. Vinden går stort set i nul om aftenen og selv med kraftvarmeværkerne kørende kan Danmark ikke forsyne sig selv i mange timer, og bliver reddet af import fra udlandet. I fremtidens scenarier har vi meget lidt (fossilt eller biomasse-fyret) kraftvarme, og så ville vi være i store vanskeligheder på en aften som denne. Og den slags perioder er der mange af, og de kan vare i adskillige dage, f.eks. har vores vindmøller de sidste 2-3 døgn stort set ikke produceret noget – i hele Danmark. Så nej, 9 minutter gør ingen gavn. Det er bare en illusion. https://klimarealisme.dk/2022/01/04/en-dag-paa-kontoret/

  3. Claus Beyer

    Det ville dog nok være endnu mere fornuftigt, om Tyskland startede deres kernekraftværker igen og byggede et par nye (Men det skal vindmøllemafiaen nok få forhindret).
    Hvordan kan den danske befolkning dog lade sig bedrage i den grad af de overtroiske politikere og de kyniske “investorer” i fluktuerende (kaldet vedvarende i nysprog) energi? Den danske befolkning siges at være veluddannet; men det er måske en skrøne. Noget som politikere og medier bare bilder os ind. Alle danskere, som har gennemført folkeskolen + lidt mere, burde kunne lave de beregninger over batterikapacitet i forhold til forbrug og finde ud af, hvor totalt virkelighedsfjern den førte politik er.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*