Klimarealisme i medierne, PM, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer, Tørke og Skovbrande

Ekstremt vejr

Vi har tidligere her på siden beskrevet, hvordan IPCC’s sjette store rapport (AR6) ikke kunne tages til indtægt for påstandene i medierne om ”farlige” klimaforandringer forårsaget af den globale opvarmning. IPCC’s sprogbrug er behersket, der tales f.eks. kun om ”middel sandsynlighed” for en sammenhæng mellem global opvarmning og hyppigheden af ekstremvejr.

Global Warming Policy Foundation har nu imidlertid udsendt en rapport med titlen Extreme weather, the IPCC’s changing tune (”Ekstremvejr, IPCC’s ændrede melodi”). Rapporten er noget utilfreds med IPCC’s AR6. I de forrige rapporter var IPCC endnu mere tilbageholdende med at sammenkæde opvarmningen med ekstremvejr, så der er faktisk sket en skærpelse af retorikken i AR6. GWPF’s rapport kigger så nærmere på, hvorvidt denne skærpelse er berettiget.

I en række afsnit gennemgår GWPF’s rapport de forskellige typer af klimarelaterede ekstreme hændelser, som man i medierne kan se udskreget som en følge af ”klimakrisen” forårsaget af den globale opvarmning.

Rapporten kigger på tørke og illustrerer med en række eksempler, hvordan der ikke er nogen tendens i retning af mere tørt vejr de fleste steder. Fig. 1 viser situationen i USA, hvor man med proxyer har registreret tørken helt tilbage til år 800. I nutiden er der mindre tørke, end der var for 1000 år siden.

Fig. 1: Areal af Nordamerika, der har været udsat for tørke, år 800 til nu.

Fig. 2 viser situationen i Europa de seneste 1000 år. Der er store svingninger fra år til år og århundrede til århundrede, men ingenting tyder på, at nutiden skulle have mere tørke end hele perioden, snarere tværtimod.

Fig. 2: Tørke i Centraleuropa – det såkaldte Palmer-indeks, år 1000-nu

Vi har flere gange skrevet om orkanerne og den manglende stigning i antal og energiindhold. Fig 3 er den klassiske illustration, der viser antallet af orkaner globalt siden 1980. Der er ingen tendens i retning af flere hændelser, men procentdelen af totalen, der hører til den stærkere kategori er steget lidt, hvilket er et resultat af, at faldet af antallet af svagere orkaner er størst. Men det er svært at sammenkæde det fænomen med en moderat opvarmning.

Fig. 3: Udviklingen i det globale antal af orkaner 1981-2022. Øverste kurve: Alle orkaner, nederste kurve: Orkaner med vindhastighed større end knap 180 km/time.

Der er et uforandret antal af tornadoer i USA siden 1950, men andelen af de kraftigere af slagsen (EF3 og større) er faldet meget, se fig. 4.

Fig. 4: Antallet af kraftige tornadoer i USA, 1950-2021

Naturbrande er et stort emne i medierne, det hævdes at der er kommet mange flere, de er meget mere ødelæggende, og det skyldes naturligvis kombinationen af tørke og varmere temperaturer. Det er bare ikke hvad statistikkerne siger. Fig. 5 viser det brændte areal i Europa, med Sydeuropa vist separat. Der er en klar nedgang siden 1980.

Fig. 5: Brændte areal i det sydlige Europa (blå kurve) og resten af EU (rød kurve) i acres/år (en acre er godt 4000 m2), 1980-2019

I USA har der været en stigning i omfanget af naturbrande siden 1960, men går man længere tilbage – til 1925, ser man at i tyverne og trediverne var der langt større arealer, der blev ramt af brand årligt, se fig. 6. Stigningen i de senere år kan henføres til mange års forsømmelser med skovplejen og brandforebyggelse. Man har forsømt at opretholde passende brandbælter og samtidigt tilladt en farlig ophobning af dødt ved og andet plantemateriale, fordi skovene skulle være ”naturlige”. Man har også forhindret små brande i at brede sig. Områderne vil alligevel brænde på et tidspunkt, og så går det rigtigt galt med alt det brændbare materiale, der er samlet sammen.

Fig. 6: Brændte areal i USA, i acres, 1925-2017

I Australien har de seneste års brande på ingen måde været rekorder, også her har man tidligere haft langt større brændte arealer, se fig. 7. I Australien er dårlig naturpleje også en medvirkende forklaring på de senere års katastrofer.

Fig. 7: Brændte areal i Australien, i procent, 1910-2020

GWPF-rapporten kigger derefter på hedebølger og tilfælde af ekstrem kulde. Mange steder, bl.a. i USA (se fig. 8) har der ikke været nogen udvikling i omfanget af hedebølger. Kuldebølger er derimod forekommet i betydeligt omfang, og har dermed gjort IPCC’s udsagn om mere sjældne kuldebølger delvist til skamme.

Fig. 8: Hedebølger i USA, 1901-2018, antallet af dage med hede-bølgetemperaturer pr. år, den tykke kurve er en udglatning af tallene.

Rapporten har også et afsnit om korallerne. De trives over det meste af Verden, og ved The Great Barrier Reef ved Australiens østkyst har de i 2021 nået en rekordagtig udbredelse, den største siden 1986, se fig. 9. Koraller bleges med mellemrum, som følge af ændringer i deres lokale miljø. Men de kommer hurtigt igen i langt de fleste tilfælde. Blegning er ikke noget nyt, det har man observeret helt tilbage i 1700-tallet. Og korallerne har været på Jorden i flere hundrede millioner år, og har overlevet mange drastiske klimaforandringer i fin stil.

Fig. 9: Udbredelsen af koraller ved Australiens Great Barrier Reef i procent af det totale areal, 1986-2021

Rapporten slutter med at konstatere, at tabene og omkostningerne ved ekstreme vejrhændelser er faldet over årene, og især er antallet af relaterede dødsfald styrtdykket.

Der er ikke nogen klimakrise.

Indlægget her blev i en mere lettilgængelig version bragt i netmediet Indblik.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Karin Egede

    Tankevækkende Klimarealistisk hændelse, at et helt naturligt lynnedslag slog ned ved Det Hvide Hus i Wash.D.C. den 5. august 2022 og dræbte 4 helt uskyldige mennesker, som stod i ly af et træ i en park.
    Medens ca. 1000 personer er lukket inde på et hotel i Death Valley, p.g.a. naturlig oversvømmelse efter kraftig regn!
    Og tænk, at det var et Jordskælv ved Lisabon i Portugal, den 1. nov. 1755, der fik Videnskaben til at opfinde begrebet Siesmologi og forårsage Oplysningstiden i Europa:https://www.bbc.com/reel/video/p0ckfxtn/the-earthquake-that-changed-the-course-of-history
    Gad vide, hvor mange flere Jordskælv og Vulkanudbrud vi får her i 2022, hvor der jo senest er udbrud på Island…..og etc.

  2. Ib Ulstrup

    Tak for en yderst oplysende artikel om noget af det, der fylder mest i den offentlige debat – den markante stigning af ekstremt vejr, som det hævdes, ja som er en ubetvivlelig præmis i msm. Men som der efter rapporten ikke er dækning for.
    Imidlertid er GWPF en organisation, som klimaalarmisterne vel ser som en lobby-organisation, hvis vurderinger “man” næppe mener at kunne tillægge nogen sandhedsværdi og derfor kun har et skuldertræk til overs for og følgelig i almindelighed vælger at ignorere.
    Mit spørgsmål er derfor, om du Søren har kendskab til, om rapporten på nogen måde er anfægtet og i givet fald på hvilke punkter.

    • Søren Hansen

      Jeg har ikke set nogen seriøse anfægtelser endnu, men der er jo nok nogen, der er uenige i konklusionerne. Men data for f.eks. tornadoer, orkaner, naturbrande – og nu også her sidst korallerne – er helt ukontroversielle, de kan slås op mange uafhængige steder, og ofte kommer de fra statistikker udsendt af offentlige myndigheder.

Skriv et svar til Ib Ulstrup Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*