EU’s taksonomi

Vi har alle set i medierne, at EU nu har ”godkendt” både kernekraft og naturgas som ”grønne” energikilder. Klimaaktivister er rasende, og Klimaminister Dan Jørgensen er heller ikke spor glad for beslutningen, som han ihærdigt havde agiteret imod lige til det sidste.

Et udvalg under EU-Kommissionen havde foreslået de to energikilder som kandidater til den såkaldte ”taksonomi”, og efter en del tovtrækkeri kom sagen for Europa-Parlamentet, hvor den blev vedtaget med et solidt flertal.

Men hvad er det egentligt, der er sket, og hvad er taksonomien for en størrelse? Finanstilsynet har udsendt en tekst desangående, hvori det beskrives, at taksonomien grundlæggende er en klassificering af økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som ”bæredygtige” i forhold til klimaet eller miljøet. Taksonomien er således noget, som både finansielle virksomheder skal overveje, når de medvirker til en investering, men også noget som investorerne, f.eks. virksomhederne, skal skele til, når de kaster sig ud i noget nyt. Finanstilsynet fortsætter:

Seks klima- og miljømål

Taksonomiforordningen definerer seks klima- og miljømål, som økonomiske aktiviteter kan bidrage væsentligt til for at blive klassificeret som klima- og miljømæssigt bæredygtige:

• Modvirkning af klimaændringer
• Tilpasning til klimaændringer
• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Omstilling til en cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De seks mål skal suppleres af tekniske screeningskriterier med minimumskrav for, hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage til de enkelte mål.

Hvad er en bæredygtig økonomisk aktivitet?

Forordningen definerer en bæredygtig økonomisk aktivitet ud fra fire kriterier, der alle skal være opfyldt:

• Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål
• Aktiviteten må ikke væsentligt skade et af de seks klima- og miljømål
• Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder
• Aktiviteten skal opfylde EU’s tekniske screeningskriterier

Ideen med taksonomien er således at virke som rådgivning eller ”opslagsværk” for virksomhederne, men det er selvfølgeligt ikke nok for EU, der er mere på vej:

Der pågår et arbejde i EU med at fastlægge de tekniske screeningskriterier som vil definere, hvorvidt en given økonomisk aktivitet lever op til et eller flere af de seks klima- og miljømål. Kravene til de tekniske screeningskriterier er detaljeret beskrevet i taksonomiforordningen. Blandt andet skal kriterierne så vidt muligt være kvantitative og indeholde tærskelværdier. De skal også være baseret på videnskabelig dokumentation og tage hensyn til produkters miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

De tekniske screeningskriterier for de to første klimamål, modvirkning af klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer, finder anvendelse fra den 1. januar 2022, mens de resterende fire miljømål først finder anvendelse i 2023.

Hele taksonomibegrebet blev indført med en EU-forordning fra juni 2020. Baggrunden er de ambitiøse klimamål for 2030 i EU, hvor det er åbenbart, at investeringerne hurtigst muligt skal kanaliseres i den rigtige ”bæredygtige” retning. Formålet med taksonomien er således at få defineret hvilke investeringer eller aktiviteter, der netop er bæredygtige. Det var der meget tvivl om den gang og forordningen nævner direkte begrebet ”grønvaskning”, hvor virksomheder prøver at lancere produkter som ”grønne”, uden at de i virkeligheden er det. Men hvem kan afgøre den slags spørgsmål? Det kan EU, gennem forordninger og kataloger over hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er.

Som altid er formålet også ”harmonisering” hvor man af hensyn til EU’s indre marked skal have ensartede regler (og åbenbart også mange regler).

Hertil kommer, at Kommissionen ønsker tvungen rapportering fra større selskaber:

Kommissionen anbefaler, at visse store selskaber rapporterer om visse klimarelaterede nøgleresultatindikatorer baseret på den ramme, der fastsættes ved denne forordning…. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at sådanne store selskaber årligt offentliggør sådanne nøgleresultatindikatorer, og at definere dette krav nærmere i delegerede retsakter, navnlig for så vidt angår store finansielle selskaber.

Taksonomi-forordningen er et langt dokument, men her er et udpluk af afsnittet vedr. modvirkning af klimaforandringer:

En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis aktiviteten bidrager væsentligt til stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet i overensstemmelse med det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen ved at undgå eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag, herunder gennem proces- eller produktinnovation, ved:

1. produktion, overførsel, oplagring, distribution eller anvendelse af vedvarende energi, ….. herunder gennem anvendelse af innovativ teknologi med potentiale til betydelige fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning eller udvidelse af nettet
2. forbedring af energieffektiviteten, undtagen for elproduktionsaktiviteter ….
3. forøgelse af ren eller klimaneutral mobilitet
4. skifte til anvendelse af vedvarende materialer fra bæredygtige kilder
5. øget anvendelse af teknologier til miljømæssigt sikker opsamling og anvendelse af kulstof (CCU) og opsamling og lagring af kulstof (CCS), som resulterer i en nettoreduktion af drivhusgasemissioner
6. styrkelse af kulstofdræn i jorden, herunder gennem afværgelse af skovrydning og -ødelæggelse, genopretning af skove, bæredygtig forvaltning og genopretning af dyrkede arealer, græsarealer og vådområder, skovrejsning og regenerativt landbrug
7. etablering af nødvendig energiinfrastruktur til at muliggøre dekarbonisering af energisystemer
8. produktion af rene og effektive brændsler fra vedvarende energikilder eller kulstofneutrale kilde

Det er solceller og vindmøller, nye forbindelseskabler, energibesparelser, elbiler, skift til mere klimavenlige materialer, CO₂-opsamling, biobrændsler m.v.

EU udsendte året efter en meget mere detaljeret liste over alle de aktiviteter, der udgør elementerne i taksonomien, en såkaldt delegeret forordning. Den er på 349 sider og går i detaljer med alle de ting, som taksonomien omfatter. Hver eneste aktivitet, man kunne tænke sig, vurderes ud fra de ovenstående 6 klima- og miljømål samt 4 bæredygtighedskriterier. Fig. 1 viser teksten i forbindelse med solpanelers opfyldelse af førnævnte mål:

Listen omfatter ikke kun ”grøn” teknologi, men tager også andre områder op. Et eksempel er cementfremstilling, som vi for nyligt skrev om. Her er cementen med i taksonomien – dog under forudsætning af, at alle CO₂-udslip fra processen opsamles og deponeres.

Det skal præciseres, at taksonomi-forordningen ikke rummer noget element af tvang ud over de lovpligtige rapporteringer. Det står således enhver virksomhed frit for at investere i noget, der ikke på nogen måde kan karakteriseres som ”grønt” eller ”bæredygtigt”. Men det vil ikke se kønt ud, når man ikke kan referere til EU’s taksonomi og de finansielle institutioner, der er meget afhængige af at have et godt omdømme i offentligheden, vil nok i mange tilfælde afholde sig fra at medvirke ved finansieringen. Så der er et kraftigt pres på alle parter.

Det blev så i 2021 betragtet som et alvorligt problem for Europas energimæssige situation på kortere sigt. Hverken kernekraft eller naturgas var som nævnt med i den delegerede forordning. Men i lyset af bl.a. Tysklands enorme problemer med elforsyningen efter lukning af (alt for) mange kulkraftværker kom EU-Kommissionen på den tanke, at de to kilder kunne optages særskilt i Taksonomien.

Her er Kommissionens egen introduktion til denne ide:

Et betydeligt omfang af private investeringer er nødvendige for at EU kan blive klimaneutralt i 2050. EU-taksonomien har til formål at styre private investeringer i retning af aktiviteter, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet. Taksonomiens klassificering afgør ikke hvorvidt en given teknologi skal eller ikke skal være en del af en medlemsstats energiforsyning. Formålet er at accelerere overgangen ved at trække på alle mulige løsninger for at hjælpe os til at nå vores klimamål. På baggrund af videnskabelig rådgivning og de nuværende teknologiske fremskridt, mener Kommissionen, at private investeringer i gas- og kernekraft-aktiviteter kan spille en rolle i overgangen. Gas- og kernekraft-aktiviteterne, der er udvalgt, harmonerer med EU’s klima- og miljømål og vil gøre det muligt at accelerere overgangen fra mere forurenende aktiviteter, som f.eks. kulkraft, og hen imod en klimaneutral fremtid, primært baseret på vedvarende energikilder.

Selve forslaget til tillægget til taksonomien har vi tidligere beskrevet. Både kernekraftværker og især naturgasfyrede værker skal opfylde en række strenge betingelser. Sidstnævnte skal blandt andet direkte erstatte et kulfyret værk, og der er også en tidsbegrænsning, hvorved en byggetilladelse skal være givet inden 2035. Kernekraftværket må i hele sin levetid inkl. opførelsen kun give anledning til et udslip på 100 g CO₂e pr. produceret kWh.

– – – – – –

Man kan vel uddrage to konklusioner af alt dette. Den ene er EU’s tyrkertro på, at alle problemer kan løses ved hjælp af regler og bureaukrati. Den anden er EU’s stålsatte vilje til at gennemføre dette bureaukrati, uanset nytten og uanset hvor meget goldt papirnusseri, det måtte indebære.

Gaskraftværkerne og kulkraftværkerne, som Europa desperat har brug for at få opført i en fart, ville nok blive bygget uanset hvad.