Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Vådt eller tørt?

Australien er velsignet med deres egen udgave af Klimarådet, Climate Council. Herfra skal den selvfølgeligt have hele armen, når klimaforandringerne skal have skylden for alt muligt, vejret måtte finde på.

Oversvømmelser i Australien

Sydney og det østlige Australien har i de seneste måneder haft adskillige oversvømmelser, og i øjeblikket bliver mange mennesker evakueret fra vandmasserne. Det får en repræsentant fra Climate Council til bl.a. at udtale følgende:

Der er absolut ingen tvivl om, at de ekstreme vejrbegivenheder bliver værre på grund af klimaforandringer. Videnskaben er helt afklaret med, at vi ser vilde svingninger mellem perioder med oversvømmelser og brande, på grund af opvarmningen. På østkysten af Australien har vi nu haft fire store oversvømmelser i de seneste 18 måneder… Det er på tide, at Verden vågner op og begynder at gøre noget alvorligt ved klimaforandringerne…. Det er desværre vores nye klima-realitet… Det er sådanne begivenheder, der understreger nødvendigheden af drastisk sænkning af udledningerne i dette årti. Det haster.

I en bisætning nævnes det dog, at oversvømmelserne måske hænger sammen med den igangværende La Niña.

I årene op til 2006 havde Australien den værste tørke i mands minde. Den gang var der en professor Tim Flannery, der blev interviewet om situationen. Han lagde ud med at nævne, at klimaforandringerne vil ramme Australien så hårdt at Sydney kan forvente at få 60 % mindre regn end det gør nu (2006). Han fortsætter:

Vi har allerede set de første følger, og de inkluderer et fald i regnmængden om vinteren i det sydlige Australien, hvilket helt klart er en følge af klimaforandringerne, men også af mindre afløb. Selvom vi får, f.eks., kun 20 % mindre regn i nogle egne af Australien, så ender det med måske et 60 procents fald i afløbet ud i floderne og i søerne bag dæmninger. Det er fordi jorden er varmere pga. den globale opvarmning og planterne er mere stressede og bruger mere fugtighed. Så selv den regn, der falder, kommer ikke til at fylde vores søer og floder…. Hvis den tendens fortsætter, så tror jeg, at vi får alvorlige problemer, især med vanding.

Resten af interviewet med ham handler om de store planer for CO2-lagring (i landbrugsjord), som endnu ikke er blevet til noget, her 16 år senere.

Men vi må konkludere, at klimaforandringerne således hævdes både at resultere i mere tørke og i mere regn, på ét og samme sted. Det er måske mere nærliggende at kigge på naturlige udsving i vejret, og her er ENSO-svingningerne, El Niño / La Niña nok en fin kandidat.

https://wattsupwiththat.com/2022/07/04/shameless-aussie-climate-council-now-claims-floods-caused-by-co2/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Hans Henrik Hansen

    “I årene op til 2006 havde Australien den værste tørke i mands minde”

    – for historisk interesserede:

    “The 1956 Murray River flood is considered to be the greatest catastrophe in South Australia’s history and is the largest flood ever recorded in the state. 1917, 1931 and the floods of the nineteenth century had been large, but nothing like this. The flood occurred due to excessive, heavy rains in Queensland, New South Wales and Victoria which supplied the interstate farmers with more than enough to irrigate their crops. The Murray and the Darling were both in flood at the same time and the swelling excess water made its way to South Australia. Main river towns suffered enormously with much of the commercial and residential areas submerged for several months…”

    http://www.murrayriver.com.au/about-the-murray/1956-murray-river-floods/

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*