Man tror det er en aprilsnar, men den er god nok. En forsker fra Californien har fået udgivet en artikel i et anerkendt tidsskrift, og her er et eksempel på den omtale man kan finde i pressen:
Forskerne har udsendt en af deres mest alvorlige advarsler om klimaforandringerne, hvor de antyder, at skyer kunne blive visket væk fra vores himmel, potentielt til evig tid.
Ved brug af globale computermodeller, ser det ud til, at forskerne har konkluderet, at Jorden snart kan blive berøvet hele sit skydække, selvom resultaterne også kunne tyde på, at skyerne kunne udvikle sig i den modsatte retning, og blive tykkere og reflektere mere sollys. Det har været svært indtil nu at fastslå hvilket et af de to scenarier, der er det mest sandsynlige.
Michael Pritchard, professor på et californisk universitet bliver refereret i Science Daily som følger:
De lave skyer kunne tørre ud og svinde ind lige som isdækker. Eller de kunne blive tykkere og reflektere mere sollys.
Hvis man spørger to forskellige klimamodeller, hvad fremtiden vil blive, når vi tilfører en masse CO2, får man to meget forskellige svar. Og hovedårsagen hertil er den måde, hvorpå skyerne er medtaget i klimamodellerne.
Artiklen i Science Daily fortsætter med at fastslå, at ingen er uenige i, at skyerne og aerosolerne – små partikler af sod og støv, som danner kim for de små dråber i skyerne, er en vigtig del af klimaets ligning. Problemet er, at disse fænomener forekommer i en skala både i afstand og i tid, som vore dages klimamodeller slet ikke kan komme tæt på at reproducere. Skydannelse bliver derfor inkluderet i modellerne gennem en række tilnærmelser.
Analyser af klimamodeller viser hele tiden, at skyer udgør den største kilde til usikkerhed og ustabilitet.
Idet de mest avancerede globale klimamodeller fra USA kæmper med at nå en maskestørrelse (eller ”opløsning”) på 4 kilometer, anslår Pritchard at modellerne skal helt ned på 100 meter eller mindre for at kunne fange de turbulente bølger, der danner de tynde skyformationer – dvs. en 40 gange bedre opløsning i alle retninger. I følge Moores lov (om udvikling af computeres hastighed) vil det først blive muligt i 2060 for computeren at simulere i den størrelsesorden.
Pritchard og hans kollegaer siger nu, at de har fundet en måde at komme rundt om problemet, og med de nuværende computere kan de kombinere de fintmaskede beregninger med den globale simulering og derved få bedre styr på skydannelsen. Resultaterne er udgivet online i tidsskriftet Journal of Advances in Modelling Earth Systems.
Sagen her er blevet grebet i luften af klimarealister, men undertegnede tror, at medierne har fået lidt galt fat i historien. Pritchard siger ikke, at hans egne forskningsresultater stritter i alle retninger. Han påpeger bare til indledning, at med de nuværende klimamodeller vil et forsøg på at simulere skydannelsen i detaljer kunne ende med hvad som helst, afhængigt af de parametre, dvs. talværdier, som man starter med at lægge ind i computeren. Det er jo modellernes generelle problem, at deres resultater primært afhænger af forskernes valg af input og finjustering (”tuning”) af modellen ved hjælp af diverse ændringer i disse talrige parametre, der kan skrues på.
Faktum er selvfølgeligt, at det er helt utænkeligt, at vi en dag kunne vågne op til en permanent skyfri himmel over hele Jorden. Så længe der er vand i havene, vil noget af dette vand ved Solens hjælp fordampe, og da atmosfæren ikke kan rumme uanede mængder af vanddamp, må den væk igen, og det bliver næppe ud i rummet. Den vil blive til skyer og falde som regn (eller sne), som den har gjort i hvert fald de sidste 600 millioner år.
Om Pritchard & Co.’s nye model så virker bedre, må tiden vise. Men man kan have sine tvivl, det er stadigvæk en computermodel med masser af justeringsmuligheder.
Danish
Kære Søren og Marianne.
Først lige et spørgsmål til Marianne – hvor er du så velinformeret fra, du må vel være professionel ?
Meteorolog ?
Til begge :
Generelt set – CO2 er vel nok ikke verdens farligste gift, da alle planter lever af den.
En idé kunne jo være, at beplante de områder (og vande dem (med billigt producerede vindmøllers vand ?)) så der kunne ske en ændring af optagelsen af CO2. Vi vil vel alle gerne have flere fødevarer med den (utrolige) befolkningseksplosion, så jeg mener at CO2 kan være til så meget gavn for Jorden. Lad dog være med at grave det ned, men – på den anden side, lad os være med at grave al olie og gas op, så vi ikke har noget til fremtiden! Olie kan bruges til mange ting, ikke bare til at fyres af i containerskibe fra Kina til Vesten, fordi vi ikke kan lave tingene selv mere (tro mig, jeg ved en hel del om det…). Der skal jo tænkes på fremtiden. Min 5-årige datter aner intet om dette, men det er nu engang os, der skal give hende og hendes afkom (hehe, mine børnebørn) et godt sted at være.
Vi kan ikke bruge politikere til noget som helst i den sammenhæng. Valgflæsk er måske brændbart, men ikke holdbart nok til at forandre verden. We need facts and knowledge soon.
Med den nuværende politik skal vi snart betale 700 kr. (som forbrugere) for et ton CO2 – jeg troede virkeligt ikke at nogen politisk kan gøre dette, men i DK, who knows ? Taxpayer’s paradise. Træerne og græsset spiser det jo bare! Guf! 0,7 kr./kg. TIL STATEN.
Enig, eller, kommentér venligst 😉 Åben.
Kære Søren Hansen.
En meget simpel model siger at jo varmere det bliver, jo mere vand kan fordampe, og jo højere skal vanddampen op, før der er så lav temperatur og tryk at det kondenserer til vanddamp eller iskrystaller. Der kan rummes mere vanddamp i en m3 luft, når luften opvarmes. Så længe vandet er på dampform kan det bidrage til opvarmningen som drivhusgas, så det ligner en selvforstærkende effekt, hvor det bliver varmere, men der kommer færre skyer. Skyerne dannes i større højde, og netop de højtliggende skyer bidrager også til opvarmning. Men der er stadig meget kolde områder på Jorden, så et eller andet sted bliver der dannet skyer før eller senere. De kan til gengæld blive ret store. Når der er koldt og mørkt, kan skyer virke som isolation og forhindre nedkøling via varmestråling til rummet, IR, så varmen ophobes i jorden og atmosfæren under skyerne. Så globalopvarmningen kan fortsætte.
Men hvis man tager vegetationsdækket med i ligningen ser det anderledes ud. Skove med høje træer skaber turbulens i vinde der passerer ind over land, og det kan give skydannelser inde over land. Der sker voldsom fordampning fra skove og især tropiske regnskove. Vanddamp er en let gasart, så den stiger hurtigt til vejrs og laver vertikale luftstrømme. Det forstærker konvektionen langt ind over land. Det forstærker igen pålandsvinden idet fugtig havluft trækkes ind over kontinentet, så der kommer endnu mere vanddamp højt til vejrs, så der dannes lavtliggende skyer. Ofte er skydannelsen på sit højeste tidligt på eftermiddagen, så der sker en kraftig nedkøling af jordoverfladen i skyernes skygge. En stor, fed, lavtliggende sky kan reflektere 90 % af solenergien. Den har tilmed større udstråling af meget langbølget infrarød stråling, FIR, i alle retninger, også ud i rummet. De lavtliggende skyer, der kan strække sig over tusinder af km og vandre mange tusinder km laver meget nedbør, altså også på de mere tørre områder og landbrugsjorde, så man kan både få øget høstudbytte og genopdyrke de opgivne jorde. Noget af nedbøren er sne på bjergtinderne og de øvrige kolde områder på Jorden. Ny sne har også en albedo på 0,9 altså reflekterer 90 % af solenergien. Men især lokalt har vegetationen betydning for luftstrømme, skydannelser, nedbør og nedkøling.
I perioden 2000 – 2014 skulle være sket en forøgelse af plantedækket globalt, men nogle steder mere end andre, og nogle steder skete en formindskelse af plantedækket. Der så ud til at være sammenhænge med temperaturen, idet grønnere område gav mere nedkøling og fjernelse af vegetation gav tørke og højere temperatur. Hvordan det er gået siden ved jeg ikke, men håber at finde mere om det.
https://earthobservatory.nasa.gov/images/148026/greening-landscape-changes-air-flow
V h Marianne Munck