Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Drømmen om grøn omstilling

Francis Menton, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på siden, har været til et møde om grøn omstilling i New York. Han fik lejlighed til at holde et ultrakort oplæg i anledning af byens planer om CO2-fri elforsyning i 2030 og total CO2-neutral status i 2050. Mødet var arrangeret af the New York Climate Action Council (Rådet for klima-aktion), hvis medlemmer for de flestes vedkommende ingen baggrund har inden for energiforsyning eller elektricitet. De er enten politikere eller klima-aktivister. Rådet har for et stykke tid siden udsendt en stor plan på 800 sider, hvori det fortælles, hvordan målene skal nås. Sol og vind som de eneste energikilder, lagring af strøm og fremstilling af brint til afløsning af naturgassen til diverse formål.

Menton hørte, foruden sit eget, ca. 60 oplæg, hver taler havde kun 2 minutter til sin rådighed. Kun 4 af dem gik ikke fuldt og helt ind for den planlagte grønne omstilling og ovennævnte mål. To af de fire repræsenterede kernekraftindustrien, hvor New York jo lukkede sit sidste værk for nyligt, længe før udløb af dets levetid. De to andre repræsenterede New Yorks store el-selskaber, de manede til lidt forsigtighed mht. hastværket i de store planer, men ytrede sig ikke direkte imod hele tanken om den grønne omstilling.

Resten var i store træk politikere, klima-aktivister eller præster. Deres hovedbudskab var hele tiden, at det kunne ikke gå stærkt nok med at ”redde kloden”. Som Menton skriver:

Flere af dem brugte som indledning: ”Jeg er her i dag, fordi jeg er bange”. Flere af talerne kæmpede med tårerne. I hvert fald 20 af oplæggene blandede orkanerne Sandy (2012) og Ida (2021) ind i billedet, som om en nedbringelse af gasforbruget på én eller anden måde kunne gøre en ende på risikoen for alvorlige storme. En overlappende gruppe på mindst 20 fortsatte med at tale om det forøgede antal af astmatilfælde blandt børn, som om atmosfærens indhold af CO2 har noget med det at gøre.

Så var der selvfølgeligt de deltagere, der bare var ude efter at score hurtige penge, de præsenterede sig selv som ”konsulenter”. De kunne f.eks. hjælpe husejere med forbedringer af boligerne og de agiterede for lovændringer, der pudsigt nok ville fremme netop deres løsninger.

Så alt i alt var der kun Menton og så de to kernekraft-repræsentanter, der bare nærmede sig lidt sund fornuft. Mentons indlæg var som følger:

Mit navn er Francis Menton. Jeg bor på Manhattan. Jeg holder oplæg som en privat borger.

Jeg føler, at jeg er i flokken af mennesker, der er kommet for at se kejserens store optog, hvor han vil fremvise sit nye tøj. Kejseren har ikke noget tøj på. Han er komplet nøgen. Er jeg den eneste, der kan se det?

100 % CO2-fri elektricitet eller energi i New York, er, medmindre den er baseret på kernekraft, ikke forskellig fra kejserens nye klæder. Det er en latterlig og farlig fantasi. Det vil ikke og kan ikke ske. Det vil hurtigt ramme ind i væggen, der udgøres af de fysiske realiteter.

Jeg vil i korthed tale om 3 aspekter:

  1. Energilagring
  2. Brint
  3. Den globale sammenhæng

Energilagring

Vi forestiller os, at vi erstatter vores fossile brændstoffer (mest naturgas) til elproduktion med vind og sol. Solen virker ikke om natten, og der er ikke meget om vinteren. Vind virker ikke i vindstille. Så ingen af de to virker på en vindstille nat.

Hvordan planlægger I backup til dette, når vi ikke har mere kul eller naturgas? Behandlingen af dette punkt i Rådets plan er overvældende inkompetent. Hvor er beregningen af, hvor meget energilagring vi skal bruge for at komme igennem hele året? Planen gennemfører ikke en gang sin beregning i de korrekte enheder, som skal være gigawatt-timer.

Vi får brug for minimum 10.000 GWh i lageret bare til at levere backup til vores nuværende forbrug, hvis al elektriciteten kommer fra vind og sol. Med prisen på Tesla-batterier bliver investeringen op imod 1500 milliarder dollars, hvilket svarer til hele staten New Yorks bruttonationalprodukt. Hvis vi tredobler vores elforbrug ved at bruge el til bilerne og hjemmene, så skal vi tredoble lageret, og prisen bliver tre gange nationalproduktet. Og i øvrigt får vi brug for et batteri, der kan lagre strømmen hele vejen fra sommer til vinter uden, at der går for meget tabt, og så skal lageret aflades over nogle måneder. Der findes ikke nogen batterier i dag, der kan gøre det.

Det kan ikke lade sig gøre. Hvordan kunne I forpligte os til dette uden nogen som helst afklaring af, om det er muligt, et budget, for ikke at nævne et demonstrationsprojekt, der viser, at det kan lade sig gøre?

Brint

Brint er ikke svaret her. At fremstille brint ud fra vand er enormt dyrt. Og så mister man omgående ca. tre fjerdedele af den energi man brugte, fordi en fjerdedel er alt, hvad man får af energi ved afbrændingen af brinten. Og så er brint på enhver måde dårligere end naturgas:

  • Brint har kun en fjerdedel af naturgassens energiindhold pr. volumenenhed. Har I tænkt jer, at firedoble alle gasrørenes kapacitet?
  • Brint er meget mere eksplosiv end naturgas.
  • Brint er et meget lille molekyle, det er svært at sikre sig mod lækager. Brint fremkalder rust i metalrør. Skal alle husejere til at udskifte deres rør?
  • Hvor meget mere koster brint sammenlignet med naturgas? 5 gange så meget? 10 gange? Hvor er de detaljerede beregninger af omkostningerne? Hvor er demonstrationsprojektet?

Der er ingen, der i dag bruger brint i stor skala, og det er der meget gode grunde til.

Den globale sammenhæng

New Yorks gennemsnitlige el-forbrug er omkring 20 GW. I taler om at bygge ”massive” 9 GW nye havvindmøller i bestræbelsen på at blive CO2-neutrale.

Ved I hvad Kina gør imens? Bare i år bygger de 47 GW nye kulværker. De kommer til at producere strøm hele tiden, versus en tredjedel af tiden for vores vindmøller, så Kina bygger bare på ét år kulværker med 15 gange vores planlagte møllers massive kapacitet.

Og kineserne har yderligere mere end 100 GW kulværker undervejs bare det næste par år.

Og så er der Indien. De har næsten den samme befolkning som Kina (1,4 milliarder, svarende til 70 gange vores [New Yorks]). Indien er langt bagefter Kina mht. elektrificering. De har åbent erklæret, at de vil gøre det med kul. Det bliver mere end 1000 GW kul, før de er færdige.

Og så er der Afrika. De har ca. en milliard indbyggere – og 2 milliarder omkring år 2100. Og de fleste af de mennesker har slet ikke elektricitet. De vil også gøre det med kul.

Hvem er det, vi prøver at narre her? I det omfang det lykkes for New York at nedbringe sine udledninger, vil det være helt uden betydning i global sammenhæng.

Hele projektet for New York er komplet uladsiggørligt, vildt dyrt og helt meningsløst i den globale sammenhæng. Folkens, kejseren har ikke noget tøj på.

Tak.

Godt brølt, Francis Menton. Hans argumenter er yderst relevante i dansk sammenhæng, hvor der også drømmes om urealistisk omstilling til sol og vind og alt sammen for at være ”foregangsland”, idet vi trods alt er klar over, at vores – dyrt fremskaffede – reduktioner absolut ingen effekt har på de globale CO2-udslip.

https://www.manhattancontrarian.com/blog/2022-5-3-my-testimony-on-new-yorks-scoping-plan-to-achieve-net-zero-carbon-emissions

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. paul sehstedt

    Den grønne omstilling gør ikke kun Danmark, men hele EU fattigere, fordi vores konkurrenceevne bliver stærkt forringet ift. de lavtløns industrilande, der fortsat producerer deres energi vha. kul- og atomkraft. Men det fatter mange danskere slet ikke, fordi velfærdssamfundet træder til ved arbejdsløshed. Ingen tænker dog over, at velfærdssamfundet skal finansieres bl.a. af eksportindtægter og skatter. Er der reduceret eksport pga. høje energipriser, vil der også være reducerede indtægter til statskassen (samfundet). Det er essensen af Mentons indlæg.

  2. Michael J

    Ja der er ingen tvivl om at kineserne griner en vis legemsdel i laser, mens vi kører ud i afgrunden.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*