Cherry-picking er en metode, som ”klimabenægtere” ofte beskyldes for at gribe til i deres desperate forsøg på at påvise, at der ikke er nogen ”farlig klimakrise”. Når man bedriver kirsebærplukning, udvælger man de data, der passer bedst til ens formål. Et oplagt eksempel er f.eks. at udvælge start- og slutpunkter fra en temperaturkurve, hvor man klart kan påvise, at temperaturen er steget eller faldet i en vis tidsperiode, se fig. 1. Det er selvfølgeligt et groft overdrevent eksempel, men man kan få de faktiske tal til at vise, at der har været både en kraftig opvarmning eller en kraftig nedkøling fra omkring 1998 til nu.
Imidlertid er kirsebærplukning noget, som også klimaindustrien betjener sig af, når tingene skal have den rette drejning. Man udvælger startpunkter for kurver og indtegner tendenslinjer, så man når frem til det ønskede budskab. I den nyligt udkomne statusrapport fra WMO (World Meteorological Organisation) er der flere interessante eksempler på dette fænomen.
WMO hævder, at havstigningerne har været accelererende de seneste 30 år, baseret på satellitmålinger. Man illustrerer her med kurven vist på fig. 2, hvor man klart ser, hvordan havet er steget hurtigere de seneste 8 år sammenlignet med perioderne før. Kilden opgives til at være AVISO Altimetry.
Hvis man nu opsøger denne kilde, vil man finde den samme kurve, men nu er tendenslinjerne ikke delt op i tre, men der er her kun en linje, se fig. 3, hvilket statistisk set nok også er mere rimeligt.
Men WMO har altså besluttet sig for at se på korttidstendenser. Dvs. det har de ikke, når det ikke passer ind i fortællingen. Fig. 4 viser deres kurve over udbredelsen af havis i Arktis. Man ser, at både sommerisen (minimum udbredelse) i september og vinterisen, hvor udbredelsen er størst, viser et fald i perioden 1980 til nu. Om sommerisen hedder det i rapporten:
Minimumsudbredelsen [af havisen] i september var større end i de seneste år, men stadigvæk et godt stykke under gennemsnittet for 1981-2010, og den var den tolvte-laveste minimumsudbredelse i satellitternes 43-årige dataserie.
Det er jo en lidt finurlig beskrivelse: ”tolvte-laveste”. Men hvis nu WMO havde fulgt sin egen fremgangsmåde fra havniveaustigningerne, så skulle der have været indføjet tendenslinjer i kurven, som vist på fig. 5. Så kunne konklusionen pludseligt være, at minimumsudbredelsen af havis var faldende i perioden 1980-2005, men har været uforandret i de seneste ca. 14 år, omend med betydelige udsving til begge sider. De 14 år er faktisk et længere tidsrum end perioden med de meget store havstigninger, den er kun på 9 år (jfr. fig. 1). Men et budskab om stagnerende tab af havis er jo ikke noget, WMO ønsker at udbrede.
Klimaalarmisterne skal vist ikke komme for godt i gang med at kritisere klimarealisterne for kirsebærplukning…
Danish
Hej Søren
Kan du ikke prøve at uddybe, hvorfor du mener, at en ret tendenslinje er mere “statistisk rimelig” end tre?
Som databehandler ville jeg nok have brugt en polynomisk approximation i stedet for de to viste alternativer. Denne ville (selvfølgelig) have vist en accelererende stigning – hvilket jo også er indlysende rigtigt, når man betragter kurven med en ret tendenslinje (denne har jo et klassisk “under – over – under forløb”, hvilket jo – med ekspertøjne – diskvalificerer den fuldstændigt.
At bruge tre rette tendenslinjer i stedet for et polynomium er nok valgt for at tale til den bredere befolkning, som (måske) vil have svært ved at forstå matematikken, når der kommer for mange x i n’ter ind i kurven.
Men bortset fra det er din pointe om cherry picking da SÆRDELES relevant – blot man husker også at se sig selv i øjnene.😉
Havstigningerne er et naturfænomen med fluktuationer fra år til år og over kortere årrækker (10-20 år). Det er derfor helt umuligt ud fra få års udsving at konkludere så håndfast som WMO gør. Men det er dejligt skræmmende! Så med så kort en kurve er den rette linje nok det bedste bud.
Og det var dit bedste bud på et svar på min kritik?
Enten er serien for kort til at udlede noget fra, eller også er den lang nok. Er den lang nok, er det accelererende,er den ikke, er der INGEN tendens. Heller ikke en ret linje.
Indlægget gik jo på cherry picking – en ret linje er mere cherry end en polynomisk accelererende.
Så skylder du nok også at svare på fortolkningen af den anden kurve i indlægget, vedr. Grønlands indlandsis. Hvad ville du mene var rimeligt her? Pointen i artiklen er jo netop, at WMO behandler de to kurver forskelligt.