Klimarealisme i medierne, Modeller, Original Temperatures

Solen påvirker klimaet

Solens indflydelse på jordens klima har klimaforskerne diskuteret i mange år. I dag har vi 2 studier, som dokumenterer solens indflydelse på jordens klima i korte perioder. Mange mener, at solen også i længere perioder påvirker klimaet. Arbejdet med at dokumentere dette er næste skridt.

Et studie offentliggjort i Earth and Space Science 24. februar 2021 dokumenterer en sammenhæng imellem La Niña/El Niño og solcyklus.

La Niña og El Niño er vejrfænomener i Stillehavet. La Niña er den kolde udgave, hvor vandtemperaturen er kold. La Niña/El Niño påvirker vejret i hele Stillehavsområdet og har en kølende eller varmende effekt på den globale temperatur.

Solcyklus har en varighed på omkring 11 år. En solcyklus starter og slutter med få eller ingen solpletter. La Niña/El Niño kan være mere eller mindre kraftig og af skiftende længde.

Tabellen nedenfor viser udviklingen siden 2010.

Røde felter: El Niño, blå felter: La Niña, grå er neutrale. Hvert felt repræsenterer en 3-måneders periode, overlappende med nabofelterne.

32 varme felter, 63 neutrale felter og 52 kolde felter. De resterende 9 felter vil også blive farvet blå, det viser prognosen. De blå felter har i perioden domineret over de røde.

Sandsynligheden for at vi får en La Niña (blå) eller El Niño (rød) i de kommende 3-måneders perioder (første kolonne er april-juni i år).

El Niño er stort set fraværende i prognosen.

I perioden fra 1998 var La Niña ligeledes dominerende i Stillehavet.

Der ses ingen trend i vandtemperaturen siden 1980. Den globale opvarmning ses derfor ikke. Medierne fortæller tit om koralrev, som dør på grund af global opvarmning. Det er i hvert fald ikke i den del af Stillehavet, som er den centrale del.

Temperaturen af havoverfladen i Stillehavet omkring Ækvator (hvor El Niño/La Niña manifesterer sig)

Fra 1998 til 2012 stagnerede den globale temperatur. Med den kraftige El Niño i 2015/2016 steg temperaturen igen. Siden har temperaturen igen stabiliseret sig, men på et højere niveau. I hele perioden har solens aktivitet være faldende. Jeg er ikke i stand til at fortælle, om det har spillet en rolle. Den lange periode domineret af La Niña er medvirkende til, at klimamodellerne fra FN/IPCC overdriver global opvarmning. Det er også tilfældet med de seneste modeller.

Den nye generation af klimamodeller, CMIP6: Simulering af klimaet frem til 2015 og “forudsigelser” 2015-2021. Grå tynde kurve er middel af alle modellerne, røde linje er middel af de mere kølige modeller. Målte tal med sort of blå.

FN/IPCC erkender, at mange af de seneste CMIP6 modeller udvikler alt for megen varme, og har derfor udeladt sådanne modeller af ligningen. Alligevel viser modelberegninger sammenholdt med aktuelle målinger, at de resterende modeller skaber for megen varme.

Henrik Svensmark og medforfattere har 11. oktober 2021 fået offentliggjort et studie i Nature Scientific Reports. Studiet dokumenterer, at kraftige soludbrud påvirket skydannelsen og dermed jordens energibalance. Det er en klar dokumentation af, at solen i kortere perioder påvirker jordens klima.

For mig er det indlysende, at solen generelt har stor indflydelse på klimaet her på jorden. Det klimaindustrielle kompleks har imidlertid store interesser i at fremstille CO2’s afgørende indflydelse på klimaet. Det klimaindustrielle kompleks vil kæmpe med næb og klør for sine interesser. Indtil nu har det klimaindustrielle kompleks vundet. Det viser aftalen om de mange vindmøller i Nordsøen.

Henrik Svensmark har ved laboratorieforsøg påvist, at kosmisk stråling påvirker skydannelsen. Kosmisk stråling reguleres af solen, som det fremgår af grafikken nedenfor. Henrik Svensmark og medforfattere har dokumenteret, at laboratorieforsøgene også gælder i virkelighedens verden i korte perioder med kraftige soludbrud. Nu venter vi spændt på fortsættelsen.

Antallet af solpletter, blå kurve, versus den målte kosmiske stråling i Jordens atmosfære, rød kurve.

I forbindelse med Klimarealismes generalforsamling den 15. juni vil der være foredrag af Henrik Svensmark.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Knud Larsen

    Surprise, surprise: Solen påvirker klimaet! Har man hørt mage.
    Svensmark er en skammeligt forfulgt, seriøs videnskabsmand.
    Den, der ler sidst, ler bedst.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*