For nylig udsendte WMO, som er en underafdeling under FN, en pressemeddelelse. WMO er en forkortelse for World Meteorological Organisation.
Mange danske medier videregav ukritisk indholdet, herunder TV2. Det skete blandt andet i udsendelsen News og Co, hvor TV2-journalisten Olav Christensen ukritisk videregav alarmismen fra WMO. Kommentaren fra Hans Engel lød: Jeg er træt af klima. Det kunne de andre deltagere inklusive journalister ikke forstå, men det kan jeg. FN’s klimapropaganda bliver mere og mere monoton.
TV2 har i en artikel videregivet pressemeddelelsen fra WMO og overskriften lyder:
Verdenshavene er varmere end nogensinde.
National Climatic Data Center i USA’s målinger viser, at højeste globale vandtemperatur var i 2016. Siden har vandtemperaturen været svagt faldende.
TV2 fortæller også, at havniveauet er steget med 4,5 cm i de sidste 10 år. Det er 4,5 mm pr. år.
NASA har målt den årlige havniveaustigning til 3,4 mm siden 1993. Efter 2016 har stigningstakten været let aftagende.
Kystdirektoratet har siden år 1900 målt havets stigning i Danmark til 2 mm om året, og uden acceleration. Da Danmark hæver sig efter sidste istid vil stigningen de fleste steder være mindre end 2 mm. I København er stigningen 0,6 mm om året.
Det varer længe, før der bliver brug for TV2’s bænke med forhøjede ben.
TV2 taler om de smeltende iskapper, men afsmeltningen accelererer ikke, tværtimod.
Indlandsisens accelererende afsmeltning er standset efter 2012. Det fremgår af målinger fra DMI. Grønland har kun i mindre grad været ramt af global opvarmning. Global opvarmning starter i Grønland i 1990 og allerede efter 2010 er det slut. Siden er temperaturen faldet i Grønland.
Fra Antarktis er der også gode nyheder. NSIDC fortæller, at afsmeltningen i sæsonen 2020/21 var mindre end gennemsnittet 1990-2020. NSIDC er en forkortelse for National Snow and Ice Data Center i USA.
TV2 fortæller også, at gennemsnitstemperaturen sidste år var 1,1 grad højere en i førindustriel tid, og der ikke er langt til de 1,5 grader, som ifølge WMO vil udløse alverdens ulykker.
Det var i 2016, at den globale temperatur kulminerede med en stigning på 1,1 grad. Siden er den globale temperatur faldet og var sidste år 0,82 grader over førindustrielt niveau.
Niveauet af drivhusgasser i atmosfæren slog også tidligere rekorder i 2021. WMO/TV2 glemmer, at det udelukkende er Kina og Indien, som er årsag til stigningen. Kina og Indien har i øvrigt ingen intentioner om at reducere udslippet af CO2 indenfor en overskuelig årrække. TV2 skriver: ”Rapportens dystre konklusioner ligger i tråd med de seneste klimarapporter fra FN”. Det er problemet. FN driver alarmismen, og faktuelle oplysninger spiller en mindre rolle. Flere og flere videnskabsmænd fortæller, at FN’s klimamodeller overdriver global opvarmning og at modellerne er alt for usikre.