Global opvarmning?

Vi har tidligere bragt en artikel med en oversættelse af Richard Lindzen, der gjorde et forsøg på at sætte den globale opvarmning lidt i perspektiv. Det var en lidt vanskeligt tilgængelig tekst, men her er så et tilsvarende indslag – let forkortet – fra gode gamle Willis Eschenbach, der hermed får ordet:

Lad mig begynde med et simpelt faktum. Jorden er blevet varmere over de seneste 300 år, siden lavpunktet i Den Lille Istid i år 1700.

Men er den opvarmning af nogen betydning? Vi ser normalt grafer som den følgende, der viser forskellige bud på opvarmningen i nyere tid.

Idet vi ser bort fra spørgsmålet, om hvorvidt disse estimater er håbløst forurenet af opvarmning i bymiljøet (det er de formentligt), så har vi stadigvæk spørgsmålet – hvor stor er den opvarmning i den virkelige Verden?

En måde at anskue det på er ved at se på de normale udsving i gennemsnitstemperaturer i et land. Her, som et eksempel, er de månedlige maksimum- og minimum-temperaturer i USA. De er i grader Fahrenheit, fordi det er, hvad USA normalt bruger.

I kan stadigvæk se den svage stigning siden 1840 … og I kan se, at den er lille sammenlignet med forskellen mellem maksimum- og minimum-temperaturer.

Men der er ingen, der oplever gennemsnitstemperaturer. Så for at kaste mere præcist lys på den beskedne temperaturstigning, så viser fig. 4 de daglige maksimum- og minimum-temperaturer i Chicago siden 1945…

Fordi der ikke er tale om gennemsnit, er der større variationer i LOWESS udglatningerne af temperaturerne. Og ja, maksimum- og minimum-temperaturerne i Chicago er bestemt steget i den pågældende periode … men som I kan se, hvis vi aldrig havde opfundet termometre, ville ingen være klar over, at der var sket en ændring, fordi den er så lille sammenholdt med de daglige udsving i temperaturen. Dagstemperaturernes udsving fra minimum til maksimum i Chicago har en median-værdi på 55^oF (31^oC), men ofte kan den svinge med op til 70^oF (39^oC).

Disse udsving er ret typiske for lokale temperaturforhold … og med store daglige udsving vil en temperaturstigning på ca. en grad over 100 år være helt usynlig, med mindre man nøje holder øje med et termometer.

Og endeligt er Jordens klima én stor varmekraftmaskine. Sådan en maskine omdanner energi til bevægelse. Klimaet omdanner solens energi til de kontinuerlige bevægelser af havet og i atmosfæren. Vi interesserer os for ting som energi-ubalancen i toppen af atmosfæren.

For at analysere en varmekraftmaskine kan vi hverken bruge Fahrenheit eller Celsius-temperaturskalaerne. Den eneste skala, der giver svar vedrørende varmemaskiner er Kelvin, hvilken starter ved det absolutte nulpunkt (-273,15^oC). Her er Chicago-dataene fra fig. 4, denne gang bare i Kelvin, fig. 5:

Jeg vil hævde at:

• En opvarmning på fem hundrededele af en procent pr. dekade, som vist i fig. 5 er yderligere bevis på, at Jorden har sin egen termostatstyring, som holder temperaturerne meget stabile.
• Som et studie i det engelske tidsskrift Lancet har vist, har den svage opvarmning reddet mange flere menneskeliv, end den har kostet.

• I IPCC’s seneste store rapport, AR6, blev ordene ”klimakrise” eller ”klima-nødsituation” kun brugt, da man kritiserede medierne og andre for at sprede alarmismen.
• Der er ikke nogen klima-nødsituation. I er blevet løjet op i jeres åbne ansigter af klima-alarmister, der bliver mere og mere desperate efter at holde strømmen af skatteyder-penge flydende lige ned i deres lommer. Vil de ændre deres adfærd? Næppe. Som Upton Sinclair sagde for nyligt:
  Det er svært at få en mand til at forstå noget, når hans løn afhænger af, at han ikke forstår det.
• Et halvt århundredes anstrengelser for at påvirke klimaet i retning af at reducere CO₂-udledningerne, indføre CO_2-afgifter og aflad, fremsige endeløse dommedagsspådomme om ”TI ÅR TIL TERMOGEDDON^TM! ALLE SKAL GÅ I PANIK”, og mystiske besværgelser om ”netto nul” og ”personlige klima-aftryk”, har gjort præcist ingenting ved temperaturen. Nul. Zero. Zip. Nada. Nihil. Rien. Nichts. Billioner af dollars er blevet spildt, penge som ellers kunne have været brugt på at forbedre livet for millioner af mennesker på Jorden.

• Til sidst, hvis I stadigvæk synes, at den vanvittige kamp mod CO₂ er værd at kæmpe, så beder jeg jer, jeg bønfalder jer, lad være med at gøre det ved at hæve energipriserne. Det er den mest uretfærdige beskatning, man kan forestille sig, den rammer de fattige mere hårdt og de fattigste allermest hårdt.

Opdatering: En læser bad om at se den globale temperaturudvikling i Kelvin. Her er den:

Og dette, kære venner, er mit stærkt nødvendige perspektiv på spørgsmålet om den skruptossede krig mod CO₂.