I Weekendavisen har en Sophus Helle anmeldt en bog: David Graeber og David Wengrow: The Dawn of Everything: A New History of Humanity. Bogen handler ifølge anmeldelsen om forskellige måder, mennesker har indrettet deres samfund på gennem tiderne, og bygger i et vist omfang på mere vidtløftige teorier baseret på arkæologiske fund. Fred være med den.
Undertegnede har ingen idé om, hvem Sophus Helle er, men han er tilsyneladende stærkt optaget af klimakrisen. Det er bogen ikke, så emnet kommer på bordet på følgende måde:
Bogen har ikke meget at sige om klima. Ikke desto mindre er det svært at læse bogen uden at have klimaforandringer i baghovedet.
Og så går det ellers løs:
.. nutidens verden er ikke altid bedst, og med klimaforandringerne for døren er vi nødt til radikalt at genoverveje, hvordan vi har indrettet vores samfund. Fortsætter vi med at leve, som vi gør, vil fremtiden byde på borgerkrige, flygtningestrømme og hungersnød i en hidtil uset skala.
Men det utopiske fokus på, hvad vi kan gøre, må suppleres af en bevidsthed om, hvad vi er nødt til at gøre, hvis vi vil undgå en klimakatastrofe.
Når klimaaktivister foreslår radikale samfundsændringer, mødes de ofte med en kynisk realisme, som affejer deres forslag og insisterer på, at vi er nødt til at sikre vækst og kapitalafkast.
Er det realistisk at omstille vores samfund radikalt i bæredygtighedens navn? Måske. Men hvis vi definerer »politisk realisme« som et perspektiv, der tager udgangspunkt i virkeligheden, er ambitiøse klimatiltag den eneste realisme. Det urealistiske ville være at lade kapitalismen løbe løbsk og forvente, at alt kan forblive, som det er.
Vores samfund kommer til at ændre sig radikalt i vores levetid. Enten fordi vi omkalfatrer det for at afværge de værste klimaforandringer, eller fordi vi tvinges til at leve med deres gyselige følger.
Den gode Sophus Helle er ganske åbenlyst blevet grebet af et slemt tilfælde af klimaangst. Til gengæld er det lige så åbenbart, at han intet ved om den reelle situation vedrørende klimaet. Der er ingenting, der tyder på, at den moderate opvarmning, vi har set ind til nu, og som vi kan forvente, vil medføre hverken klimaflygtninge eller borgerkrig. Verden grønnes og høstudbytterne er støt stigende år for år.
At ”ambitiøse klimatiltag” skulle være den eneste realisme er også helt galt. Tværtimod, den forcerede ”grønne omstilling” vil helt sikkert lede til økonomisk armod – og hvem ved, flygtninge og borgerkrig?
Vi kan kun håbe på, at man aldrig når så langt med at ”omkalfatre” samfundet. Det er meget bedre at leve med følgerne af eventuelle klimaforandringer, der givetvis vil være meget mindre ”gyselige” end en mislykket energiforsyning baseret på sol og vind.
Tilbage står, at det er sørgeligt, at en formentligt belæst person som Sophus Helle kan falde i klimagryden og pr. automatik udspy det værste ”rettroende” vrøvl uden skyggen af fakta til at underbygge det.
Danish