Arktis, Klimarealisme i medierne

FN’s falske klimapropaganda

FN udsendte i begyndelsen af året en statusrapport om klimaet i Grønland. I realiteten var der tale om et stykke på alle måder falsk klimapropaganda, som viser, at FN tror at mene, at der lever isbjørne på indlandsisen.

FN fortæller, at indlandsisen er smeltet 25 år i træk, og at isbjørnenes naturlige levesteder derfor forsvinder på grund af global opvarmning.

FN ved ikke, at isbjørnen lever på havisen og i havet, men om sommeren, når isen smelter, går isbjørnen på land.

PolarPortal, som drives af GEUS, DMI og DTU Space, har sin andel i den falske historie. FN fortæller, at indlandsisen smelter på grund af klimaforandringer. Kilden er PolarPortal, men udsagnet er falsk.

FN gengiver korrekt fra PolarPortal, at afsmeltningen i 2020/2021 var den 28. laveste ud af de seneste 41 år. Her skal tilføjes, at CO2-indholdet i atmosfæren var på højeste niveau i nyere tid, og samtidig var afsmeltningen under gennemsnittet af de sidste 41 år. En sammenhæng imellem højt CO2-indhold og indlandsisens afsmeltning er ikke-eksisterende. FN fortæller, at stigende CO2 forårsager klimaforandringer, men det ser man ikke i Grønland.

Det er fordi, klimaet i Grønland bølger med en bølgetop i 1930 og igen i 2010. Siden 2010 er temperaturen i Grønland faldet. Trods meget lavere CO2-indhold i 1930 var temperaturen i Grønland dengang lige så høj som temperaturen i Grønland i 2010.

Forskere fra Københavns Universitet fortæller, at gletsjerne i 1930 trak sig lige så langt tilbage som i dag.

FN elsker at fortælle en historie om, at klimaforandringer får indlandsisen til at smelte og havet til at stige, og at udviklingen accelererer.

Kystdirektoratet har målt havet til at stige med 2 mm om året og uden acceleration. Målingerne startede år 1900. Det er 2 cm på 10 år og 20 cm på 100 år.

FN fortæller med PolarPortal som kilde, at indlandsisen er smeltet 25 år i træk, men det er fordi, DMI har introduceret en ny model til beregningen af afsmeltningen. PolarPortal fortalte sidste år, at indlandsisen voksede i 2017 og 2018, men det var en beregning med den gamle model. Grafikken nedenfor viser forskellen på beregninger med ny og gammel model.

Fig. 1: PolarPortals tidligere kurver over Grønlands indlandsis. Blå kurve (SMB): Massebalancen for overfladeisen; Grøn kurve (Discharge): Tabet af is fra gletsjere m.v.; Rød kurve (TMB): Den totale årlige ændring i ismassen, alt i milliarder tons/år.

Beregning med gammel model (fig.1). Den røde kurve viser nettoafsmeltningen.

Fig. 2: Polar Portals nye version fra slutningen af 2021. Samme kurver som i fig. 1, men nu er den totale massebalance i nogle af de senere år nedjusteret fra positiv til negativ

Beregning med nye model (fig. 2). Den røde kurve viser nettoafsmeltningen.

Begge modeller viser, at den accelererende afsmeltning er ophørt efter 2012.

FN truer med en kommende syndflod og får støtte af DTU, som leverer fotodokumentation for de voldsomme stigninger (fig. 3).

Fig. 3: Illustration fra DTU af havstigningerne

Uheldigvis for FN og DTU så viser NASA’s satellitmålinger, at stigningstakten efter 2016 synes at aftage.

I øvrigt viser DTU’s foto en vandstandsstigning på 80 cm. Det vil kræve 400 år for at nå den stigning. Forskere er en del af det klima-industrielle kompleks. DTU viser, hvor langt forskere er parat til at gå for at skabe klimahysteri.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. H.+C.+Hansen

    For første gang siden vinteren 1999 er havisen ved Østgrønland nået ned foran Nuuk. Da jeg har boet deroppe i ca 2.5 år i slut 90erne, har jeg af interesse fulgt med i klimaet deroppe. Desværre har jeg ikke taget notater i årenes løb, men det har været usædvanligt koldt i Nuuk denne vinter – typisk mellem 20 og 30 graders frost.
    Som tiden går og usandheder om klimaet tager til i et omfang der ligner hysteri, undrer jeg mig såre over at voksne veluddannede mennesker ikke kikker mere på virkeligheden og sætter spørgsmålstegn ved alle de utrolige påstande, som desværre også kommer fra voksne veluddannede mennesker.
    Herunder link til havisen omkring Grønland i slutningen af februar.

    http://ocean.dmi.dk/arctic/images/MODIS/Greenland_WA/202202231200.ISKO.pdf

Skriv et svar til H.+C.+Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*