Af Jens Morten Hansen, fhv. statsgeolog. Dette indlæg er bragt i Kristeligt Dagblad den 6/4-22
Som Kurt Strand påpeger (31/4) tager DR’s dækning af Ukraine-krigen side til fordel for Vesten. Det er måske ikke så underligt, men alligevel kunne man her som på alle andre holdningsbaserede områder ønske sig lidt kildekritik fra DR’s side. Især på de områder, hvor DR’s bevillingsgiver (regering og folketing) har taget stilling, savnes en kildekritisk udfordring af propagandaen bag den førte politik. Således har seernes ombudsmand påpeget, at klimadækningen er helt skæv, og at man praktisk taget aldrig stiller spørgsmål til de ‘sandheder’, som studieværter, naturprogrammer og vejrprofeten Michael Jarnvig konsekvent leverer, om at klimaet er ‘af lave’, og at Danmark er på rette vej.
Nu, hvor sammenfaldet af Ukraine-krigen og landets ‘grønne omstilling’ klart viser, hvor naiv den førte klima- og forsyningspolitik er, skulle man måske prøve med den form for kildekritik, som journalistikken normalt bryster sig af.
Ca. en måned før russerne begyndte at samle store krigsstyrker langs Ukraines grænser, leverede tidligere energiminister og EU-kommissær Poul Nielsson en tankevækkende kronik i JyllandPosten (bag betalingsmur). Her udtrykker Poul Nielsson en sønderlemmende kritik af både Danmarks og EU’s forsynings- og energipolitik, men uden at det førte til det mindste pip fra den samlede bestand af påståede ‘kritiske journalister’.
Nu har krigen så vist, at Poul Nielsson havde ret, og at ‘den grønne omstilling’ er forceret og forsyningspolitisk mere naiv, end man tør tænke på. Det vil ikke blot gælde energiforsyningen, men også basale fødevarer (især hvede og majs) og snart også jern (stål) og andre uundværlige råstoffer, som Rusland og Ukraine er storleverandører af. Især vil en russisk erobring af Donbass-regiononen lukke af for den betydelige eksport af naturgas, olie, kul og stål, som Ukraine hidtil har kunnet forsyne Europa med.
Danish
Tak for et godt indlæg. Det må vel være et indlæg at starte på. Det næste bliver så, at føre den kildekritik for DR, som DR ikke magter eller vil. En kommentar til dit indlæg: Jeg downloadede Poul Nielssons kronik, da jeg syntes, at meget af det han udtalte var meget rigtigt. Det ironiske ang. Poul Nielssons kritik er, at da Poul Nielsson blev energiminister i 1979 startede nedbrydningen af det forbrugerejede net af ELværkerne vest for Storebælt. 5 Elværker have da i næsten 30 år leveret stabil, billig energi til hele Jylland og sammen med Fynsværket til Fyn. Hvert værk fungerede som et andelsselskab, sådan at et eventuelt overskud et år blev tilbagebetalt til forbrugerne i form af nedsatte elpriser det følgende år. Efter afsætning til nødvendige investeringer og vedligehold. Kraftværkerne var delvist bygget for Marshall hjælp efter krigen. De var etableret med en bestyrelse valgt blandt og af forbrugerne. Denne ejerstruktur kunne den socialdemokratiske regering ikke lide. De, dvs først og fremmest Poul Nielsson, ville ikke forstå fordelene ved den ejerform. Regeringen mente (selvfølgelig), at staten skulle eje det hele, da man ikke kunne overlade det til “private” altså forbrugerne, at eje og bestyre det (Dette er ekstra ironisk, når man ser, hvordan hele molevitten blev privatiseret hensynsløst af de følgende skiftende regeringer). Staten fik ved overtagelsen af de forbrugerejede elværker en ubegrænset mulighed for at afgiftsbelægge den livsnødvendige energi hos alle borgere, hvilket den da også har udnyttet til fulde. Det var en ulykkelig udvikling eller rettere afvikling af en yderst fornuftig form for elforsyning. Poul Nielsson har et medansvar for dette. Øjensynlig er han blevet klogere med alderen. Men det er for sent. Vores energiforsyning er blevet skaltet og valtet med siden staten overtog den. Elværker er blevet solgt til udlandet (f.eks. til svenske Vattenfall og GoldmanSachs), staten har scoret eventuelle gevinster og er fortsat med at tvinge diverse sjove elafgifter ned over hovedet på borgerne – til stor glæde for vindindustrien ikke mindst Vestas, hvor Poul Nielsson i øvrigt sad i bestyrelsen i 5 år fra 1988.
Tak, Jens Morten Hansen!!! 🙂