Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Effekt af vindmøller

De fleste, der taler om gener i forbindelse med vindmøller, fokuserer på støjen og udsigten til landskabet og naturen, der bliver spoleret. Hertil kommer de mange fugle og flagermus, der bliver slået til plukfisk, når de bliver ramt af en snurrende vinge.

Der har også været tale om, at vindmøller på land lokalt kan varme området op, bl.a. fordi de nedsætter vindhastigheden i et bælte bag sig. Det har indflydelse på temperaturen og fordampningen af vand i området.

Meget taler derfor for, at vindmøller fortrinsvis bør stå langt ude på havet, ude af øje (og øren), ude af sind.

Nu er der imidlertid forskere, der har undersøgt nærmere om vindmøllerne har en lokal miljømæssig effekt ude på havet. De har specifikt kigget på data for vinden, målt med radar, fra nogle måneder i sommeren 2013 i Nordsøen, og ved hjælp af modelberegninger har de set på konsekvenserne for miljøet i havet. Også derude vil man jo typisk have lange faner efter møllerne med nedsat vindhastighed. Hvilken indflydelse kan det tænkes at have?

Fig. 1 viser beliggenheden af de nuværende vindmølleparker i farvandet mellem fastlandet og England. Møllerne står især tæt i farvandet ud for Tyskland (det er her Tyskland har meget af sin havvind – forholdene i Østersøen er ikke nær så gunstige).

Fig. 1: Den nuværende placering af havvindmølleparker i Nordsøen (røde felter). Havdybden er vist med farvekoden.

Fanerne med nedsatte vindhastigheder efter møllerne kan være ganske lange, en stribe eksempler på målinger er vist på fig. 2, hvor man de første km efter møllerne har en reduktion på op til 10-12 procent, og hastighedsnedsættelsen kan spores helt ud på en afstand af 50 km.

Fig. 2: Målinger af nedsættelsen af lufthastigheden bag udvalgte møller (0-50 km), i procent af hastigheden før møllen. Tynde sorte streger er de individuelle møller, tykke sorte linje deres gennemsnit, og den røde kurve en teoretisk beregning.

Til forskernes beregninger er brugt en variant af en klimamodel, hvor området er opdelt i celler, som vist på fig. 3. Her er et udsnit af Nordsøen omkring de tyske havvindmølleparker, og man ser, hvordan cellestørrelsen er formindsket tæt på møllerne.

Fig. 3: Den brugte simuleringsmodel. Størrelsen af de enkelte celler. Udsnit ud for Tysklands kyst.

Fig. 4 viser fanerne med nedsat vindhastighed for hele området i Nordsøen, dels for en enkelt dag med kraftig vind og dels for en periode på 5 måneder. Nedgangen over perioden i den gennemsnitlige vindhastighed og påvirkning af havoverfladen i området med de tyske vindmøller er ligeledes vist.

Fig. 4: A: Fanerne med nedsat vindhastighed efter møllerne en enkelt blæsende dag. B: Områder ramt af nedsat vindhastighed over en 5 måneders periode. Reduktioner i procent. C: Nedsættelsen i % af vindhastigheden (sort) og vindens påvirkning af havet (rød) i korridoren vist som A-B på fig. B. Vindrosen i B viser fordelingen af vinden; hastighed og retning i perioden.

Påvirkningen i havstrømme og udveksling mellem vandlagene er beregnet til at nå til en dybde ned til 50 m, hvilket i mange tilfælde er nær bunden i Nordsøen, jfr. fig. 1.

Fig. 5 viser diverse effekter af vindmøllerne, både havniveauet, temperaturen og saltindholdet er anderledes omkring dem.

Fig. 5: Tal for august 2013. A: Ændring i havoverflade-niveauet. B: Gennemsnitlige ændring i vindhastighed. C: Ændring i saltindholdet i overfladen. D. Ændring i temperaturen af vandet i overfladen. Vindrosen i A viser fordelingen af vind gennem måneden.

Artiklen medgiver, at effekterne er relativt små. Temperaturstigningen er således væsentligt mindre end stigningen fra den globale opvarmning, for ikke at tale om udsvingene fra sæson til sæson eller år til år. Alligevel kan der være konsekvenser for økosystemerne i havet, der netop er tilpasset en given opdeling fra vandlag til vandlag (f.eks. saltindhold) og her kan vindmøllerne forårsage en unaturlig opblanding, der kan forstyrre dyre- og plantelivet og den økologiske balance mellem dem.

Mere forskning er naturligvis påkrævet, og det er måske ikke helt irrelevant, at man kigger lidt mere på sagen, inden man begynder at dække hele Nordsøen med vindmøller, som bl.a. EU har planer om.

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmars.2022.818501/full

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*