Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Globale temperatur i februar

Dr. Roy Spencer var hurtigt ude i denne måned, allerede nu foreligger resultatet for februars globale temperatur-anomali, baseret på uredigerede satellitmålinger. Resultatet fortsætter tendensen fra januar, og i februar lå den gennemsnitlige anomali nøjagtigt på niveau med gennemsnittet for perioden 1991-2020.

Dermed ligger vi fortsat på temperaturen fra varmepausen 1998-2014, og det vil sige, at det reelt ikke er blevet varmere i de sidste godt 20 år. Nu ved vi, at vi lige nu er præget af en La Niña, der giver en lavere global temperatur. Toppene i 2016 og 2020 var netop under indflydelse af det modsatte fænomen, El Niño. På et tidspunkt vil det måske svinge tilbage igen, og så ser vi igen højere temperaturer. Men lige nu er der ikke udsigt til, at La Niña forsvinder, den forventes at holde sig stabilt i de kommende 6 måneder i hvert fald.

Figuren her viser forudsigelsen, hvor en positiv værdi angiver El Niño-tilstanden og en negativ La Niña. Figuren viser en stribe modellers fremskrivninger og deres gennemsnit (den sorte stiplede linje) og den holder sig under 0 frem til efteråret i hvert fald.

Roy Spencer skriver, at temperaturstigningen i perioden siden 1979, fortsat ligger på 0,13 grader celsius pr. årti, fordelt på 0,12 oC over havet og 0,18 oC over land. Det er jo langt under klimamodellerns tal på 0,4 oC/årti eller mere.

https://www.drroyspencer.com/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*