Debatindlæg, En grønnere planet

Grøn fremtid med øget udledning af CO2

CO2 er føde for planter og træer, som vokser ved at optage CO2 og udskille ilt. Processen kaldes for fotosyntese. Fotosyntese kan kun foregå i døgnets lyse timer og kræver desuden vand. Vandplanter og tang samt planteplankton bruger også fotosyntese til at vokse.

Den øgede koncentration af CO2 i vand og luft giver bedre vækstbetingelserne for planter og træer. Vandplanter, tang og planteplankton nyder også godt af mere CO2.

Øget koncentration af CO2 med øget vækst og øget optag af CO2 betyder, at planter og træer frigiver mere ilt.

Verden er blevet meget grønnere i de sidste 35 år. Det fortæller NASA med henvisning til et klimastudie, som blev offentliggjort i Nature Climate Change i 2016. 

NASA: Tilvækst i blad-areal globalt, 1982-2015

Studiet viser, at CO2 tegner sig for 70% af årsagen til, at Verden er blevet grønnere. Kunstgødning tegner sig kun for 9%.

Høstudbyttet er steget, men det er også nødvendigt for at kunne brødføde verdens stigende befolkning. Kun takket være stigende CO2, har det kunnet lade sig gøre. Jeg kan ikke forstå, at FN ser stigende udledning af CO2 som en fare for verdens befolkning.

Ved fotosyntesen optager planter og træer CO2 gennem bladenes spalteåbninger og afgiver samtidig fugt. Højere koncentration af CO2 gør planterne mere modstandsdygtige mod tørke, fordi spalteåbningerne kun behøver at være åbne i kortere tid for at optage CO2.

Et klimastudie fra CSIRO og Australien National University fortæller, at stigende CO2 i de sidste 30 år har bidraget til øget bevoksning i verdens tørre egne.

Træer optager og lagrer CO2. Desværre er verdens skovareal sunket med 4% siden 1990. I Danmark er arealet i samme periode steget med 18,3%. Kunne man ikke bruge en større del ad Danmarks ulandsmidler på skovrejsning?

Ændring i skovareal i Europa siden 1990

Skovrejsning fører til øget optag og lagring af CO2, men lægger også på en anden måde en dæmper på klimaforandringer. Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i Nature Communication. Skovdannelsen fører til dannelsen af flere lavthængende skyer, som afkøler lokalt og fører til mere nedbør. Det er især skove med nåletræer, som skaber de lavthængende skyer. Effekten ses i øvrigt også i Danmark, men det er først og fremmest i varme og tørre egne, hvor der er behov for mere skovrejsning. Hvis man vil gøre noget godt for klimaet, så er skovrejsning et område, som bør have højeste prioritet.

Effekten på det lave skydække af tilvækst i skovarealerne. Øverst måned for måned, nederst geografisk i Europa. Til venstre: Løvfældende træer, til højre: Stedsegrønne træer. Kilde ESA.

Illustrationen viser at skovrejsning har påvirket skydannelsen for henholdsvis løv- og nåleskov.

Jeg ser lyst på en fremtid med øget CO2, men mange studier forudsiger en fremtid med varme og tørke. Sådanne studier adskiller sig ikke fra andre alarmistiske studier, som taler om ekstremvejr, smeltende is og stigende vandmasser.

Hvor om alting er, vi kan ikke hurtigt nok komme i gang med en global skovrejsning.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Ingrid Schmall

    Aufforstung ist in jeder Hinsicht Hilfreich
    Senden Nadelwälder ätherische Öle aus, die Kondensationskeime für Wolkenbildung sein könnten?

Skriv et svar til Ingrid Schmall Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*